/\

ANNONCE

Book flybillet

Foto: Eva Paulsen

Steder

De bedste barer i Nerja

I modsætning til store dele af Solkysten er der masser af liv i Nerja hele året rundt, og den autentiske andalusiske livsstil opleves allerbedst på byens barer. Her følger fem tips til dem, der længes efter tapas, flamenco og vin.

Foto: Eva Paulsen

El Redondo

Om aftenen er det på de små snoede gader omkring Calle Almirante Ferrándiz og Calle Gloria, at folkelivet er allerbedst, med livlige summende samtaler over et glas og altid sammen med tapas. Storfavoritten blandt mange er klassikeren El Redondo, hvor stemningen er varm og øllene iskolde. Fra den runde bar, som har givet stedet navn, serveres byens bedste tapas, ifølge værtshuset selv, og du får en med gratis for hver bestilt drink. De lidt mere sultne kan med fordel slentre over gaden til søsterrestauranten med samme navn, som er specialiseret i fiskeretter.

El Redondo

Calle de la Gloria, 14, 29780 Nerja

Vis på kort

Foto: Eva Paulsen

Copa Vino

Denne svenskejede nyhed på Nerjas værtshusscene er hurtigt blevet en favorit både blandt turisterne og de lokale. Her er der et enormt udvalg af vine i forskellige prisklasser, begyndende med 6 euro pr. glas. Men uanset navner er Copa Vino mere end kun en vinstue og kan også præsentere en ambitiøs menu. Den venlige betjening og en stilsikker, men afslappet indretning, hvor ejerens egne kunstværker pryder væggene, sætter prikken over i’et.

Copa Vino

Calle Almte. Ferrándiz, 60, 29780 Nerja

Vis på kort

Foto: Eva Paulsen

Rincón del Sol

Blandt et væld af barer af vidt forskellig kvalitet langs stranden Burriana er den nyrenoverede Rincón del Sol en af de bedste. Til forskel fra de fleste barer i Nerja er det ikke maden, som er ret middelmådig, der tiltrækker de besøgende, men derimod atmosfæren. Med beliggenheden langt ude på stranden har stedet udsigt ud over havet, hvilket indbyder til, at man slår sig ned i loungeområdet og ser på solnedgangen med en cocktail i hånden. Vil man hellere drikke et glas i mere lukket selskab, udlejer baren også solstole på stranden.

Rincón del Sol

Burriana Beach, 29780 Nerja

Vis på kort

Foto: Eva Paulsen

Los Barriles

Nerjas svar på “Cheers” må være Los Barriles, hvor der er en særdeles venlig stemning i den familieejede bar, og alle gæsterne snakker sammen. Men der er intet galt med den friske indretning eller for den sags skyld med drikkevarerne. Ejeren Rafa og hans kone Mari Carmen serverer desuden meget autentiske tapas. Du får en gratis tapas, hver gang du bestiller et glas, eller fem styk, når du køber en flaske vin. En favorit på menuen er deres brændende “chorizo inferno”, som er noget af et syn, når den grilles ved bordet. Smut endelig også en tur ned i vinkælderen og se dig omkring.

Los Barriles

Calle San José, 29780 Nerja

Vis på kort

Foto: Eva Paulsen

El Burro Blanco

Du har ikke set det rigtige Andalusien, hvis du ikke har oplevet flamenco. Lokalbefolkningen og rigtige flamencokendere valfarter til El Burro Blanco for at se ejeren Daniel Romero og hans kvindelige kolleger fortrylle publikum med deres lidenskabelige dans. Ved bordene omkring dansegulvet og på balkonen serveres der vin, øl eller cocktails og enkle retter. Sidst på aftenen inviteres de modige tilskuere, som tør være med, til selv at danse, og lokalbeboerne viser dem de rette takter. Den første drink koster 6-8 euro, hvilket fungerer som adgangsbillet til showet.

El Burro Blanco

Calle de la Gloria, 3, 29780 Nerja

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk