/\

ANNONCE

Foto: Culinary Backstreets
Foto: Culinary Backstreets

Steder

De bedste guidede ture i Athen

En af de bedste måder at lære en by at kende på er at tage på en guidet tour. I Athen, hvor man fornemmer historien på hvert gadehjørne, er der mange at vælge imellem. Her er vores udvalgte.

Street art-ture med Alternative Athens

Tina, stifteren af guidebureauet Alternative Athens, har altid elsket Athen og at rejse, og i 2010 startede hun sine første guidede madture rundt i byen. Siden da er medarbejderstaben vokset støt, og temaerne for de guidede ture omfatter nu også nattelivet, lokale attraktioner, børne- og familieture, men også ture uden for Athen. Bureauets "Athens Street Art Tour" er virkelig spændende. Den afgår hver dag kl. 10.00 og tager tre timer. Guiden er en ægte gadekunstner, og du bliver guidet rundt, så du kan se nogle af de bedste street art-værker, hører historien om dem og møder kunstnerne bag dem.

Alternative Athens

Foto: Culinary Backstreets

Kulinariske hemmeligheder i Athens centrum

Culinary Backstreets har fingeren på pulsen, når det gælder fantastiske madkunstnere og autentiske kulinariske skatte i byer som Athen, Istanbul og Lissabon. Og de deler gladeligt ud af deres viden på deres spændende kulinariske ture - så glæd dig til en madoplevelse helt ud over det sædvanlige. Turen "The Culinary Secrets of Downtown Athens" varer ca. 5,5 time, og her kan du bl.a. smage på hjemmelavede oste, nyslynget honning, hjemmebrændt spiritus, ægte græsk yoghurt, den græske specialitet loukoumades, og du kommer ud at besøge lokale markeder. Hvis du kan, er det en god idé at tage på denne tur en af de første dage, du er i byen.

Culinary Backstreets

Foto: Athens Insiders

Skattejagt i Athen

Alexis, Anthia og Natalie, stifterne af Athens Insiders, har alle en passion for at rejse og deler gerne deres erfaringer med alle deres gæster. De forskellige temaer for turene spænder lige fra børnevenlige aktiviteter, som fx deres meget populære tur "Acropolis for kids", til gastronomiske ture og ture i nattelivet. Den sjove skattejagt "Athens Treasure Hunt" er fantastisk, hvis fx en gruppe venner besøger Athen og gerne vil udforske byen på en anderledes og spændende måde. Her skal du finde vej ved hjælp af et kort og løse gåder, så du finder de smukke vartegn og byens hemmelige skatte. Turen byder på imponerende panoramaudsigter, du møder de lokale og kan smage på lækkerier som is og koulouri.

Athens Insiders

Akropolis og Akropolis museum-tour

Disse to vartegn er byens vigtigste og et absolut must, når du er i byen. Her mærker du virkelig historiens vingesus, og med en god turguide bliver oplevelsen levende og endnu mere spændende! Athens Walking Tours opererer med vilje kun med små grupper, og guiden køber entrébilletterne for jer, så I ikke skal stå i kø (entrébilletterne er ikke inkluderet i turens pris). Turen tager ca. 4 timer. Deres Cape Sounio-ture er også utroligt spændende.

Athens Walking tours

Bohemelivet i Athen

Hvor finder du de kvarterer, du ikke kan læse om i guidebøgerne? De alternative butikker og gårdhaver, som kun de lokale kender til? Den fantastiske street art, der viser byens kunstneriske ånd og giver dig den perfekte baggrund til dine billeder? Det gør du på denne guidede tur! Den lokale guides begejstring for Athen er et ekstra plus, og det samme er de lokale delikatesser og drikkevarer, du får lov at smage på denne 3,5 timers lange tur. "Made in Athens"-turen, der sætter spot på byens kunstnere, er også utrolig spændende.

Athens Urban Adventures

Foto: Athens by bike

Athens riviera fra en cykel

Vidste du, at Athen også har en utrolig smuk riviera, der er værd at udforske? Hvis du godt kan lide at cykle langt, er denne halvdagstur helt sikkert noget for dig. På denne tur kan du bl.a. opleve det imponerende Stavros Niarchos Foundation Cultural Center, hvor det nye operahus og hovedbiblioteket ligger. Du cykler også igennem det spændende kvarter Petralona og kan nyde en 25-minutters pause på en fantastisk strand.

Athens by bike

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 2 marts, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk