/\

ANNONCE

Book flybillet

Steder

De bedste ølbarer i Prag

Øl-kulturen i Prag har altid været blomstrende, men i de senere år har den taget en ny drejning. Moderne barer med håndværksøl dukker op alle vegne, og udenlandsk øl såvel som alkoholfrie varianter bliver mere og mere populære. Ligegyldigt hvilken slags øl, du er ude efter, kan du få den i Prag.

Tjekkisk øl har et fantastiske godt renommé og det af gode grunde. Tjekkiets krydrede Saaz-humle og søde Haná-byg har været blandt landets mest berømte eksportvarer siden middelalderen, og det velsmagende pilsnerøl blev hurtigt verdens mest populære øl, da den blev opfundet i den lille tjekkiske by Plzeň (eller Pilsen) i 1842. Mange af de tidligste bøger om øl er faktisk skrevet af tjekker som fx den klassiske De Cerevisia af Tadeáš Hájek z Hájku i Prag i 1554.

Landets forhold til øl går dog langt tilbage i historien. I dag har Tjekkiets hovedstad Prag næsten så mange barer med håndværksøl, som det har historiske Pilsner-værtshuse. Byen har en ny generation af yngre ølelskere, der byder nye innovationer inden for brygning velkommen såvel som udenlandske øl som britisk og belgisk ale. I Tjekkiet er der i årtier blevet drukket mere øl pr. indbygger end i noget andet land.

Derfor behøver du heller ikke bekymre dig om overforbrug. Mens tjekkerne måske drikker øl daglig, indtager de fleste ikke mere end en øl, og en sund vækst i alkoholfri øl betyder, at chauffører og andre, som ønsker at undgå alkohol, stadig har masser at vælge imellem, når de trænger til en forfriskende pint.

Her er 7 spændende ølbarer i Prag:

Lokál Dlouhá åbnede i 2009. Photo:

Lokál Dlouhá

Den originale “lokale” pub på Dlouhá gaden i den gamle bydel har siden den åbnede i 2009 været berømt for at servere den bedste Pilsner Urquell i byen — ikke aftappet fra et almindeligt fad, men fra store rustfrie ståltanke. Mens det fleste Pilsner Urquell er pasteuriserede, serveres tankversionen her, hvilket gør den langt mere frisk og fuld af smag. Ud over Pilsner Urquell kan man vælge imellem mørk Kozel pilsner og alkoholfri Birrell, som begge passer godt til pubbens lækre traditionelle retter som stegt and, svine- og kyllingeschnitzler, tartarbøf og masser af rustikke hjemmelavede pølser.

Lokál Dlouhá

Dlouhá 33, Praha 1, Prag

Vis på kort

Ma. – lø.: 11.00-01.00, sø.: 11.00-24.00

De gyldne haner på Pivovarský Klub. Foto: Clément Morin

Pivovarský Klub

Selv om nyere pubber med et større udvalg har stjålet billedet fra den mangeårige bryggeriklub med seks aftapninger, forbliver Pivovarský Klub kendernes valg for godt øl, fordi her findes et af byens største udvalg af alkoholfri bryg med en kæmpe liste bestående af over 250 flasker. De seks aftapninger veksler regelmæssig, men den fantastiske Benedict – en meget humlerig, traditionel Pilsnerøl fra Prags Břevnov-klosterbryggeri – fås sædvanligvis. Prøv gullasch, stegt svineknæ eller andre centraleuropæiske måltider her, hvoraf mange har øl som deres hovedingrediens.

Pivovarský Klub

Křižíkova 17, Prag

Vis på kort

Ma. – sø.: 11.30-23.30

BeerGeek Bar

På den Brooklyn-inspirerede bar handler alt om nutidigt håndværksøl med et dedikeret international klientel af unge, velberejste mennesker. Blandt de roterende 32 aftapninger finder man ofte gamle tjekkiske, polske og britiske håndværksølmærker sammen med nye traditionelle øl fra Tyskland og Belgien. De lette retter til øllet er fx byens bedste kyllingevinger, med garniture lige fra japansk teriyaki til “flydende ild” chilisauce. Hold øje med øl fra barens ejers egne Sibeeria-bryggeri som fx Sibeeria Coco Chanel, en engelsk porter tilsat vanilje- og kokossmag.

BeerGeek Bar

Vinohradská 62, Prag

Vis på kort

Ma. – sø.: 15.00-02.00

Dva Kohouti ligger i Karlín-kvarteret. Foto: Clément Morin

Dva Kohouti

Dette nye bryghus ligger ved siden af en filial af ølbarkæden Lokál i det trendy kvarter Karlín. Dva Kohouti, der i fællesskab ejes af folkene bag Lokál og det tjekkiske kultbryggeri Pivovar Matuška, serverer sin egen lækre pilsner lavet på stedet såvel som en sjælden sæsonpræget ale fra Matuška. Den begrænsede menu tilbyder snacks til øllet, men skiftende madvogne serverer de fleste aftener forskellige typer af streetfood i bryggeriets travle gård.

Dva Kohouti

Sokolovská 55, Prag

Vis på kort

Ma. – Fr.: 16.00-02.00, lø.: 12.00-02.00, sø.: 12.00-22.00

Kulový Blesk

Lidt fra, hvor hovedfærdselsåren skærer igennem byen, byder denne labyrint af pubber og restauranter på masser af skjulte steder såvel som en hyggelig gård, hvor man kan hænge ud. Forvent en masse forskelligt – på stueetagen er der en liste over 11 skiftende øl, hvoraf de fleste er små tjekkiske producenter, og andre 17 bryg i kælderen. Inden for gåafstand til sporvogn og metrostationen I.P. Pavlova.

Kulový Blesk

Sokolská 13, Prag

Vis på kort

Ma. – Fr.: 11.00-23.00, lø. – sø.: 17.00 -23.00

Tag hen til Gulden Draak Bierhuis, hvis du leder efter international øl. Foto: Clément Morin

Gulden Draak Bierhuis

Efterhånden som Prag bliver mere og mere international, har lokale smagsoplevelser fået baghjul – gisp! – fra Belgisk ale, specialiteten på denne hyggelige “ølcafé” lige uden for den turistfyldte bymidte. Mens de fleste bryg her er skræmmende stærke og søde, bør du holde øje med Monk’s Café Flemish sure ale, en skarp og kompleks øl i “oud bruin”-stil med et mere moderat alkoholindhold på 5,5 %. Det passer perfekt til en skål tre år gammel goudaost eller en af de andre lækre, kolde snacks.

Gulden Draak Bierhuis

Soukenická 34, Prag

Vis på kort

Ma.: 16.00-24.00, ti. – lø.: 16.00-02.00, sø.: 16.00-24.00

Ølbaren Malý/Velký har over 100 forskellige øl på flaske. Foto: Clément Morin

Malý/Velký

“Lille/Stor” -ølbaren er ejet af den indflydelsesrige tjekkiske brygger Jakub Veselý og ligger i en hyggelig kælder ved siden af den afholdte restaurant Nota Bene, tæt på metrostationen I.P. Pavlova. Her findes over 100 forskellige specialøl på flaske såvel som et vekslende udvalg af otte fadøl, som normalt omfatter en eller to fra Veselýs eget bryggeri Pivovar Falkon. Tjek pubbens åbningstider på nettet, og hold øje med særlige events med kafferistere, streetfood-sælgere og udenlandske gæste-brygmestre.

Malý/Velký

Mikovcova 4, Praha 2, Prague

Vis på kort

Ma. – sø.: 17.00-24.00

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk