/\

ANNONCE

Foto: Magnus Håland Sunde

Steder

Designerens tips til Bergen

I Bergen er der noget for øjnene og smagsløgene. Spørg bare indretningsarkitekt og designer Kamilla Stokkevåg.

Indretningsarkitekten Kamilla Stokkvåg. Foto: Trude S. Pedersen

Kamilla Stokkevåg har studeret møbel- og rumdesign/indretningsarkitektur på Universitetet i Bergen. For nylig blev Stokkevåg kåret som årets nykommer (nye designer) på Bergen designfestival for sit masterprojekt Lytteland og «læsemøblet» Ile tiltænkt bydelsbiblioteket på Laksevåg i Bergen. Møblet indbyder til læsning og leg, og du kan endda gemme dig i det. Som projektet antyder, har hun i sin studietid været optaget af bevægelse og leg. Det er hun fortsat med som indretningsarkitekt hos Link arkitektur i Bergen.

– Jeg er optaget af at skabe møbler og rum, som tydeliggør rummets funktion, og som samtidig kan give en oplevelse af overraskelse eller forundring. At inddrage historie og identitet, synes jeg, gør et projekt mere interessant. Hvordan et møbel er udformet, kan give retningslinjer for, hvordan mennesker bevæger sig og eventuelt opfordre til udforskning og kreativ udfoldelse, siger Stokkevåg til Scandinavian Traveler.

Ambitionen er at bruge pengene fra prisen til at udvikle en prototype.

Bergen for designinteresserede

Byen i Vesterlandet er kendt for sit musikmiljø, men i de senere år har flere designere slået sig igennem både lokalt og internationalt. Brillemærket Kaibosh og regntøjsmærket Norwegian Rain er også blevet kendt uden for Norges grænser.

– Bergen har et engageret og dygtigt designmiljø og er også den første byen i Norge til at arrangere en designfestival, nemlig Bergen designfestival, som i år fyldte ti år. Bergen er langt fremme, hvad angår design som metode, og tilbyder en uddannelse i Design Thinking.

Bag dette studietilbud står Universitetet i Bergen, Høgskulen på Vestlandet, Norges handelshøyskole og Design Region Bergen. Ud over at være et knudepunkt for design og innovation har Bergen meget at byde på for dem, som kan lide den gode smag.

Kamilla Stokkvågs legemøbel er populært hos børnene. Foto: Lena Mari Skjoldal Kolås

–Selv har jeg en svaghed for god mad og drikke, og jeg har nogle gengangere.

Man kan sige meget om vejret i Bergen, men når solen titter frem i maj, så vælter alle studenterne ud af biblioteker og læsesale, til trods for at eksamenstiden nærmer sig, fortæller hun.

– Ingen er så gode til at udnytte solskinsdage som folk, der bor i Bergen.

Her er indretningsarkitekten Kamillas tips til Bergen:

Indretningen på Hoggorm er lavet af snedkeren Philip von Hase. Foto: Per Olav Sølvberg

Pizza og vin på Hoggorm

Både pizzaen og interiøret på Hoggorm pizza er utrolig lækre. Interiøret og eksteriøret er baseret på genbrugsmaterialer. Det er den dygtige designer og snedker Philip von Hase, som står bag samarbejdet med Lysverket restaurant og Københavns møbelsnedkeri. Madanmelderne har givet dette pizzasted seks stjerner.

Hoggorm

Nygårdsgaten 29, 5015 Bergen

Vis på kort

Nobel Bopel - møbelbutik kombineret med café.

Nobel Bopel

Den hyggelige bydelscafé på Møhlenpris var oprindelig en møbelbutik. Her er der charmerende møbler og en god atmosfære. Der serveres mad fra morgen til aften, og der er til og med en brunchmenu til de sultne gæster.

Nobel Bopel

Welhavens gate 64, 5006 Bergen

Vis på kort

Chili martini på No stress

På denne bar er der altid en god stemning og spændende drinks, og chili martini er en favorit. Har du brug for et lokale eller et arrangement til en fest eller en fødselsdag, skal du bare kontakt stedet.

No stress

Hollendergaten 11, 5017 Bergen

Vis på kort

Bergen er omgivet af bjerge. Det er et must at tage på vandretur her. Foto: CH - Visitnorway.com

Byens bjerge

Du kommer ikke uden om byfjeldene med deres natur og fantastiske udsigt. Det er bare at vælge mellem en kort, lang eller stejl tur. Jeg har boet i Landås i flere år. Ulriken lå lige uden for døren. Man skulle bare at begynde at gå.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk