/\

ANNONCE

Foto: Ana Lui
Foto: Ana Lui

Steder

Det hemmelige Ibiza

Hvis du planlægger en 24/7 party-tur, er Ibiza lige stedet. Men hvis det er et stille, afslappende eller ligefrem sundt ophold, du har brug for, har øen også overraskende meget at byde på. Opdag den anden side af Ibiza.

Tilbage i 1960’erne bragte den grønne bølge folk med alternative ideer – hippier, forfattere og kunstnere – til Ibiza. Måske er det derfor, øen stadig har en laid-back atmosfære, og derfor den er en smeltedigel af kulturer, både nationalt og spirituelt. Der festes bogstavelig talt igennem fra morgen til aften – mange klubber starter la fiesta med et tidligt after-beach party og stopper først klokken 6.30 om morgenen – men Ibiza er også et fantastisk sted at besøge, hvis du vil fokusere på din krop og sjæl. Hvis det er wellness, du er ude efter, kunne du jo droppe klubberne og i stedet tjekke ind på et sundheds-retreat med vegetarisk mad i verdensklasse, hvor du kan få yoga-undervisning om dagen?

Det er denne alternative atmosfære, der trækker mange kreative og ambitiøse mennesker til øen, og takket være energien og den kreative vibe på stedet er de blevet der og har valgt at gøre øen til deres hjem. Boris Buono, som har været kok på Michelin-restauranten Noma i København, er en af dem. Han kom til øen uden noget som helst og driver nu to af Ibizas bedste spisesteder.

Kokken Boris Buono elsker at lave mad med vikde urter fra øen. Menm han bruger også dem fra sin egen urtehave. Foto: Ana Lui

“Jeg kom her helt tilfældigt på et lavpunkt i mit liv. Min kæreste havde gjort det forbi, og jeg havde lige mistet det sted, hvor jeg havde min daværende restaurant i København,” siger han.

Buono, halvt italiensk og halvt dansk, havde altid drømt om at åbne en hideaway-restaurant på landet, hvor han kunne dyrke sine egne råvarer. Da han første gang besøgte Ibiza, indså han, at øen havde meget mere at tilbyde end livsstilen med fester, og han begyndte at tumle med en ide.

“Jeg blev overrasket over den smukke og afslappende natur. Jeg begyndte at forestille mig en restaurant i et gammelt typisk stenhus fra Ibiza, en hvid finca.”

Men så fik han muligheden på et helt anderledes sted. Buonos første restaurant, Ibiza Food Studio, åbnede i 2015 i Ibizas gamle fiskerkvarter – et “ret risikabelt område”, som kokken beskriver det. Alle fortalte ham, at det var det værst mulige sted at åbne en restaurant, men heldigvis tog de fejl, og Ibiza Food Studio er siden blevet kaldt øens cooleste restaurant og det perfekte sted til en sen middag. Buono beskriver det selv som “en blanding af gourmetrestaurantoplevelse og bedstemors madlavning.”

La Finca er Buonos private hjem, men også en hideaway-restaurant for dem, som vil opleve en gourmetrestaurantoplevelse i en autentisk landlig atmosfære. Foto: Ana Lui

Nogle år senere fandt Buono endelig sit drømmehus på landet dybt i Ibizas San Lorenzo bjerge ca. 30 minutters bilkørsel fra Ibiza by. I dag fungerer stedet både som hans private hjem og restaurant – La Finca.

Siden Buono slog sig ned på Ibiza, har hans måde at tænke på ændret sig fuldstændig, siger han.

“Jeg tænker ikke længere på Michelin-stjerner og de sidste køkkentrends. Jeg er meget mere kreativ og original, end jeg var før.”

Kokken og hans team elsker at lave mad med ingredienser fra Ibiza. De tager selv ud at fiske og er hele tiden på udkik efter ting, som kan dyrkes på øen.   

“De vilde asparges er fantastiske, og der er også masser af urter og blomster, man kan spise, som f.eks. syre. Jeg bruger det til at give en smag af grønne æbler og citron,” siger kokken.

De landlige omgivelser er ikke bare der, hvor du finder gode grønsager – det er også her, du finder de bedste restauranter, nogle af de cooleste butikker og de mest unikke hoteller på øen. Giri Hotel mod nord er en af perlerne. Hotellet bliver drevet af Rosa Hildebrandt, der beskriver sig selv som “et af de hippie-børn, som voksede op på øen”, og hendes mand, Lars Holm Hansen. Hotellet er omgivet af gamle oliventræer, grønne marker og en køkkenhave med frugt og grønsager. På restauranten Living Room kan man ifølge Hildebrandt bestille næsten hvad man vil, og kokken vil tilberede det. Her kommer mange slags gæster, lige fra Hollywoodstjerner, fodboldspillere, DJs og investorer til kreative mennesker fra hele verden.

“Folk, som bor her, vil gerne væk fra Ibizas larm og uro, men uden at komme alt for langt væk. Det er det, der er så godt ved Ibiza, at man kan forene to helt forskellige verdner.” 


Tekst: Jessica Johansson 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk