Hyggelig restaurant i Chicago

Devon Ave – Chicagos Little India

Velkommen til en by med adskilte kvarterer - hvor bartenderen og baristaen kender dit navn.

Foto: Unsplash
september 2022
Chicago har næsten fire millioner indbyggere, men i lidt mindre målestok er det en by med særlige kvarterer – små "landsbyer", hvor bartenderen og baristaen kender dig. Som Argyle Street og Devon Avenue.

Området omkring Devon Avenue, nogle gange omtalt som "Little India", kunne næsten være en kulisse til en Bollywood-film. Fyldt med liv og aromaer importeret fra Østen er der en hel verden mellem dette og skyskraberne i centrum.

Mannequiner draperet i farverige sarier fylder butiksvinduerne, neonskilte kæmper om folks opmærksomhed, plakater reklamerer med de nyeste Bollywood-blockbustere, og lugten af karry og krydderier hænger i luften på Chicagos yderste nordlige side. Devon Avenue er en multietnisk korridor i West Ridge-kvarteret, fyldt med indisk og pakistansk kultur.

Hema Potla flyttede hertil fra Indien for omkring 30 år siden for at åbne en stofbutik. Da det ikke lykkedes hende, begyndte hun at tage arbejde i restaurationskøkkener og arbejdede sig op, så hun omsider kunne åbne sine egne to meget succesfulde restauranter.

Hun siger, at 'det betyder alt' at være succesfuld kvindelig virksomhedsejer på Devon. "Jeg har arbejdet hårdt," siger hun. "Når opvaskeren ikke kom, vaskede jeg også selv op. Jeg har prøvet det hele."

I Hema's Kitchen laves hver ret på bestilling fra bunden. Da hun åbnede, klarede hun det hele selv. "Jeg tog imod bestillinger, jeg lavede maden og jeg serverede den."

Med tilnavnet Little India er dette stedet at tage hen og få sig et måltid mad for derefter at gå på besøg i de butikker, der sælger aromatiske krydderier og funklende guldnipsting. Hvis man er ude efter hurtige snacks og en dejlig vegetarisk streetfooddisk, skal man kigge ind til Kamdar Plaza

Ifølge Potla er det det personlige touch, der gør hendes forretning til en succes. "Mine gæster er ligesom venner og familie. Det er der ikke mange ejere, der kan sige."

Hvor man kan spise på Devon Ave

En favorit

Hema’s Kitchen

Kortmarkør
W Devon Ave
Chicago
Vis på kort

Indisk køkken. Det ene af Hema Potlas to populære steder.

Populært frokoststed

Udupi Palace

Kortmarkør
W Devon Ave
Chicago
Vis på kort

Sydindisk køkken, kendt for sin frokostbuffet.

Pakistanske delikatesser

Khan BBQ

Kortmarkør
W Devon Ave
Chicago
Vis på kort

Pakistansk mad. Ged er en specialitet her.