/\

ANNONCE

Book flybillet

Foto: Shutterstock

Steder

En weekend i Malaga

Hvis du tror, at Malaga blot er en lufthavn, hvor man lander på vej mod solrige strandbyerne som Marbella eller Fuengirola, kan du godt tro om igen. Hovedstaden på Costa del Sol har undergået en gennemgribende forvandling i de senere år. Med det overdådige havneområde, en masse spændende kunst og en spirende madscene bør man nu betragte selve Malaga som et feriemål.

Dag 1

Foto: Palacio Solecio

Udlev din andalusiske drøm

Vågn op i Palacio Solecio, et spændende boutique hotel beliggende lige midt i den gamle historiske bydel blot nogle skridt fra Museo Picasso og det romerske amfiteater. Hotellet blev opført i det 18. århundrede, og facaden af dette andalusiske palads blev i sin tid opfattet som et arkitektonisk mesterværk. Her i 2022 er det omdannet til et gennemført, moderne boutique hotel og har den helt perfekte balance mellem gammelt og nyt. Det huser også et af Malagas gastronomiske must-steder, nemlig Balausta, hvor kokken José Carlos Garcia begejstrer de lokale og turisterne med sit nutidige køkken, der er inspireret af traditionen.

Palacio Solecio

Træd i pedalerne

Malagas første cykelcafé, Recyclo Bike Café, tilbyder alt, hvad du har brug for til en sund morgen i Costa del Sols hovedstad, fra god hjemmebrygget kaffe til lækre snacks og selvfølgelig cykeludlejning. Her er et udvalg af cykler fra bycykler til mountainsbikes med fuld affjedring, og cyklerne kan lejes på timebasis. Inden du begynder at udforske byen, skal du nyde en kop lokalt ristet kaffe (eller et glas øl, hvis du har lyst) med nogle snacks lavet af friske råvarer direkte på det nærliggende marked. Desuden har Recyclo masser af veganer- og vegetarretter.

Recyclo Bike Café

Plaza Enrique García Herrera, 16, Malaga

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Køb noget jamon

Lidt nede ad gaden fra Recyclo Bike Café ligger Mercado Central de Atarazanas. Det er måske ikke det mest berømte overdækkede marked i Malaga, men det kan være lige så interessant. Markedet går tilbage til det 14. århundrede, selvom opførelsen af netop denne bygning først begyndte i 1870. Foruden det fremragende udvalg af frisk frugt og grønt er det også stedet, hvor man skal købe alt fra jamon ibérico fra agernfodrede svin til krukker af oliven og saltede ansjoser. Når du nu er her, kan du lige så godt standse op ved en af fødevareboderne og indtage en frokost af grillede sardiner og saftige pescaitos fritos (små friturestegte fisk i andalusisk stil).

Mercado Central de Atarazanas

Foto: Shutterstock

Se noget street art

Et af Malagas mest chikke kvarterer, nutidens Soho ser ud, som om det blot er en række forsømte bygninger – mere der er faktisk mere, når du kigger nærmere. Takket være et initiativ kendt som MAUS (Malaga Arte Urbano Soho) er dette lurvet udseende kvarter blevet byens centrum for street art. Fra Calle Casas de Campos med sit murmaleri af Charlie Chaplin og kæmpe gnaverne af den belgiske kunster ROA, til de mindre kendte værker i Calle Alameda Principal og Plaza de la Marina kan man let bruge et par timer her i denne fascinerende, men ofte oversete del af byen.

Calle Casas de Campos

C. San Lorenzo, Malaga

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Spis middag med jetsettet

Siden åbningen af Only YOU Hotel Malaga i 2021 er det blevet stedet, der skal ses, og hvor man bliver set i Malaga. Ud over selve hotellet, en smukt designet femstjernet boutique perle med 93 værelser, rummer ejendommen også to fremragende restauranter og en tagterrasse med en kæmpe pool, en velassorteret bar og dødflotte udsigter. Begynd aftenen med en middag på syvende etage på Lola Restaurant, som serverer en middelhavsmenu af årstidens lokale retter. Tag derefter op på Lolita tagbaren, hvorfra du kan måbe over byens panorama over nogle dødlækre cocktails.

Only YOU Hotel Malaga

Alameda Principal, 1, Malaga

Vis på kort

Dag 2

Foto: Shutterstock

Shop, indtil du falder om

Hvis shopping giver dig et kick, så er Malaga stedet med sit store udvalg af strøgbutikker og uafhængige brands. Malagas vigtigste shoppingsområde ligger rundt om gågaden Calle Marqués de Larios, hvor du kan finde de fleste større brands som Mango, Massimo Dutti, Bimba and Lola og COS. Zara, som er et must, når man er i Spanien, ligger i Calle Liborio Garcia lige ved Calle Larios. Leder man efter mindre butikker, skal man tage til Calle Larios, gå til højre på Plaza de la Constitucion og så til venstre, indtil man når Calle Andrés Pérez, med dens uafhængige butikker, heriblandt antikforretningen La Casa del Cardenal.

Calle Marqués de Larios

Calle Marqués de Larios, Malaga

Vis på kort

Centre Pompidou Malaga. Foto: Shutterstock

Se på kunst

For kunstelskere er Malaga virkeligt et skatkammer. Pablo Picasso blev født her, og museet, der er helliget ham, og som ligger gemt i en af de smukkeste gade i den gamle bydel, er et af de bedste. Derefter er der Carmen Thyssen Museum med sin imponerende samling af spansk kunst fra det 19. århundrede og Centre Pompidou Malaga for moderne kunst og samtidskunst. Hvis man gerne vil se nogle mindre kendte ting, skal med tjekke CAC Malaga center for samtidskunst ud. Her udstilles værker af internationale og fremspirende spanske kunster – bl.a. Louise Bourgeois, Olafur Eliasson, Damien Hirst og Julian Opie – i et tidligere marked, der blev opført i 1927.

CAC Malaga

Calle Alemania, S/N, Malaga

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Forfrisk dig på et historisk sted

Taberna Antigua Casa de Guardia, der blev grundlagt i 1840, går for at være den ældste bar Malaga. Stedet er langt fra blot en historisk kulisse. Her serveres der fortsat et fremragende udvalg af friske tapas og andalusisk vin og sherry, som skænkes direkte fra trætønder langs væggen. Vær klar over, at frokosten ikke indtages siddende her. Folk her gør det på den gamle måde. Så find en tom plads ved baren, bestil noget frisk grillet fisk, iberisk skinke og lokal fåreost, og skyl det ned med et glas skandaløst billig vin.

Taberna Antigua Casa de Guardia

Alameda Principal, 18, Malaga

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Hold siesta på stranden

Hvis al den mad og vin gør dig døsig, skal man gøre som spaniolerne og holde siesta – og hvad kan være et bedre sted end stranden? Byens strande er måske ikke så dejlige som dem i Torremolinos eller Puerto Banus, men de kan løse problemet. Playa Malagueta ligger tættest på byen, men her bliver det ofte ret overfyldt. Mens La Caleta ligger 30 minutters gang væk (eller fem minutter i taxa), og den er turen værd. Du skal bare huske at smøre et ordentligt lag solcreme af faktor 50 på, hvis søvnen skulle komme over dig.

Playa de la Caleta

Foto: Shutterstock

Mæsk dig i fisk og skaldyr

Malaga er en kystby, så hvor finder man et bedre sted at spise frisk fisk fra Middelhavet? Marisqueria Noray II ser måske ikke ud af meget udefra, men denne beskedne bar, der ligger i lille undselig sidegade i Soho, viser sig at være en af byens bedste skaldyrspisesteder. Her tilbereder brødrene Miguel og Paco Robles dagens fangst fra fiskerne i Malagabugten for en kræsen skare af sultne fiske- og skaldyrselskere. Gå ikke glip af knivmuslinger, grillede rejer og kammuslinger – og hvad der ellers er på dagen menu.

Marisqueria Noray II

Calle Pinzon, 10, Malaga

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk