/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Fem grunde til at besøge Faro i sommer

Faro og de nærliggende byer emmer af portugisisk historie og er et besøg værd, inden du svinger håndklædet over skulderen og tager på stranden.

Sydportugals hovedstad, Faro, er omkranset af en imponerende mur fra middelalderen, og den gamle bydel kaldes Vila Adentro. Her er det let at få øje på mindesmærker fra dengang, der var et arabisk styre. Udforsk bydelens gader, besøg kirkerne, og husk at kigge op, for du kan nemlig være heldig at se storkereder i kirketårnet. Mærk stemningen, og nyd den smukke udsigt over Atlanterhavet og de røde tagsten.

Hvis du har tid, bør du udforske nabobyen Olhão. Herfra kan du nyde synet af hundredevis af açoteias (tagterrasser), der er meget populære i området. I gamle dage byggede man dem for at samle regnvand og for at tørre figner, men i dag bruges de som almindelige tagterrasser. En anden destination, du ikke må gå glip af, er Loulé, der har et arabisk marked, torve med smukke træer og brostensgader med mosaikfortove, som Portugal er så kendt for.

Her er Scandinavian Travelers’ rejseguide til de bedste steder i denne charmerende by!

Foto: Shutterstock

Ria Formosa

Ria Formosa-nationalparken er en betagende lagune, der strækker sig over 60 km. Det er et paradis for amatørornitologer, et ynglested for havdyr og består af tidevandsflader, klitter og saltpander. I parken er der også gode sandstrande, som er perfekte til svømning og solbadning.

Ria Formosa

Ria Formosa, Portugal

Vis på kort

Cafe Aliança

I hjertet af Faro ligger Cafe Aliança, som er en af landets ældste kaffebarer. Efter en omhyggelig istandsættelse af de smukke søjler og balustrader er stedet blevet ombygget til et traditionelt portugisisk cervejeria, der serverer steaks og fadøl.

Cafe Aliança

Praça Dom Francisco Gomes 26, Faro

Vis på kort

Foto: Pinta Roxa

Pinta Roxa

Den farverige butik Pinta Roxa sælger iøjefaldende kunsthåndværk, som skiller sig ud fra mængden. Her sælges både moderne keramik fra Olhão-mærket Casa Cubista, tekstiler, solhatte, smykker, legetøjsbåde af træ samt værker af den lokale maler og illustrator Joana Rosa Bragança.

Pinta Roxa

28 Avenida 5 de Outubro, Olhão

Vis på kort

Foto: Casa Modesta

Casa Modesta

Casa Modesta har tidligere fungeret som fiskerbolig, men er nu blevet bygget om til et modernistisk ni-værelses hotel af familien Fernandes. På hotellets terrasse er der hængekøjer, og huset er smukt indrettet med hvælvet murstensloft og traditionelle terrakottafliser på gulvet. I køkkenet bruges en gammeldags stenovn, hvori der tilberedes hjemmedyrkede grønsager fra husets egen have.

Casa Modesta

Quatrim do Sul, Olhão

Vis på kort

Casa Brava

Casa Brava

Marco Pinto og Julie Pereira er begge født i Frankrig og har begge portugisiske forældre. De flyttede fra Paris til Algarve for at producere og sælge økologiske kosmetikprodukter. Parret producerer bl.a. en serie af håndlavede sæber, som består af lokale og naturlige ingredienser som olivenolie og johannesbrødtræ. Julie og Marco driver også en bed-and-breakfast, hvor besøgende kan slappe af i en udendørs swimmingpool og nyde økologisk vin.

Casa Brava

18 Rua da Barbacã 18, Loulé

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk