/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Filippa Knutssons tips til London

Den svenske designer Filippa Knutsson, der står bag mærket Filippa K, er bosat i London. Her giver hun sine bedste tips til storbyen.

Foto: Caravan

Caravan

Jeg bor ved King's Cross og jeg elsker, hvordan området har udviklet sig til et knudepunkt for kreativitet, med Central Saint Martins College og Googles hovedkvarter i gåafstand fra hinanden. Caravan King's Cross Restaurant er stedet, hvor alt konvergerer – en restaurant i industrielle og rå lokaler med lækker gourmetmad og inspirerende energi.

Caravan

1 Granary Square, King’s Cross

Vis på kort

Barbican Centre

I Barbican Arts Centre kan man opleve kunst, biograf-, danse-, musik- og teaterarrangementer. Stedet har en unik London-energi – eksperimenterende, moderne og selvsikker, og centerets arkitektur er helt unik og afspejler især den brutalistiske bevægelse fra midten af 1900-tallet.

Barbican Centre

Silk Street, Barbican

Vis på kort

Ozone Coffee Roasters

Jeg spiser ofte frokost her, når jeg arbejder på vores Shoreditch-kontor. Maden er virkelig lækker – og den industrielle indretning og det imødekommende og professionelle personale, gør stedet til en favorit.

Ozone Coffee Roasters

11 Leonard Street, Shoreditch

Vis på kort

Foto: Luca

Luca

Italiensk restaurant med den type ubesværet elegance, jeg elsker. Lækker og uhøjtidelig mad i hyggelige og stilrene omgivelser.

Luca

88 St John Street, Clerkenwell

Vis på kort

Curzon Soho

London er en dynamisk biografby, og jeg er helt vild med netop denne biograf – det er en blanding af en kaffebar og dagligstue – med behagelige sale og en perlerække af nøje udvalgte kvalitetsfilm. Jeg kunne sagtens bruge det meste af en dag der!

Curzon Soho

99 Shaftesbury Avenue, Soho

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Hampstead Heath

En god, lang gåtur på heden er som at komme ud i naturen i et par timer. De gamle træer, snoede skovstier og bløde græsplæner har en afslappende effekt på mig. Henry Moore-skulpturen foran Kenwood House er et yndlingsspot – kunst og natur i perfekt harmoni.

Hampstead Heath

Hampstead Heath, Hampstead

Vis på kort

Serpentine Gallery

Et besøg på museet handler for mig lige så meget om afslapning, som en kulturel oplevelse. Jeg er vild med den moderne kunst midt i et af byens grønne åndehuller. Frokost på den smukke Zaha Hadid-designet restaurant på den nye afdeling Serpentine Sackler Gallery, der er fem minutters gang fra det oprindelige museum, er en ekstra bonus.

Serpentine Gallery

Kensington Gardens, Kensington

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Duke of York Square Market

Brug lørdagen på at slentre ned ad Kings Road og besøg det lokale madmarked ved Sloane Square. Markedet er fyldt med lækkerier af høj kvalitet fra hele verden, som kan spises på stedet eller tages med hjem.

Duke of York Square Market

80 Duke of York Square, Chelsea

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 23 april, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk