Steder
Fra mur til mur - en byguide til Dubrovnik
Prijeko Palace
Stedet blev bygget i 1470 og er en af byens smukkeste palæer. I dag er det et lille boutique-hotel, som for nylig blev renoveret af et hollandsk par, en smuk blanding af gammelt og moderne. Ni individuelt indrettede dobbeltværelser.
Prijeko 22
prijekopalace.com
Vina Milicic
Dubrovniks bedste vinforretning ligger rigtig godt midt på gågaden Stradun. Men den er ikke nogen turistfælde. Stedet ejes af Milicicvingården og har en omhyggelig udvalgt selektion af de bedste vine i Kroatien, hvad enten druerne hedder Malvasia, Posip eller Plavac Mali. Gå ikke glip af Milicics egen kraftige rødvin, Dingac.
Od Sigurate 2
Clara Stones
En forretning, der er helliget Middelhavets røde koraller, som ifølge den græske mytologi blev skabt af Medusas blod. I dag er det kun nogle få dybhavs-dykkere, som har retten til at høste disse sjældenheder. Du kan se, hvordan de bliver bearbejdet på værkstedet.
Naljeskoviceva 3
clarastones.com
Pantarul
Pantarul ligger i den moderne bydel og er en lokal gourmet-destination. Menuen med fire retter for 50 euro inkl. vinmenu, består af traditionelle ingredienser, som præsenteres på nye måder. Hvad med en fisketartar på et tørret vindrueblad? Eller en solid Pasticada – oksegryde med hjemmelavede syltede grønsager og en gulerods- og blomme-salat?
Kralja Tomislava 1
pantarul.com
Grand Villa Argentina
Et af Dubrovniks mest ikoniske hoteller ligger i et privatejet palæ uden for byens østlige mure. Det blev åbnet i 1950’erne. Det smukke Argentina ligger på en bjergside, og fra terrassen er der en forførende udsigt til kysten og øhavet.
Frana Supila 14
adriaticluxuryhotels.com
Soul Caffe
Denne hyggelige bar ligger i en af bymidtens mindste gyder. Den blev åbnet for ti år siden af Mara Nazer fra Toronto, som var blevet forelsket i Dubrovnik, i samarbejde med en af de lokale. Gå ikke glip af den lokale brændevin, som er krydret med mirakel-urter
Uska ul. 5
Tekst: Lars Collin
Publiceret: 22 juni, 2016
Book flybillet
Brug dine point
Fra30 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE