/\

ANNONCE

Foto: Einar Aslaksen

Steder

Fra Östersund til Trondheim – et fantastisk skandinavisk roadtrip

Skandinavien, Skandinavien, hvor er du, Skandinavien? Det er nemt at tale om Skandinavien som en samlet region, men hvordan er livet på grænsen mellem to af landene? Vi sendte Einar Aslaksen og Johan Kellman Larsson på et roadtrip for at finde ud af det.

Prince sang “Sometimes it snows in April” – men i hjertet af Skandinavien kan sneen også falde i maj. Det er i begyndelsen af måneden i Nordsverige, og forårets spor stopper pludselig. Som om det har ombestemt sig. Vi forlader Östersund i en voldsom snestorm. Folk ligner udmattede XC-skiløbere, idet de læner sig ind mod vinden og kæmper sig vej fremad langs de sneoplyste gader. Har vi allerede ramt hovedet på sømmet i Skandinavien, før vi overhovedet har ramt det første stop på vores tur mod Trondheim i Norge? Det dramatiske vejrskifte har sat sit præg på de mennesker, der har boet på disse breddegrader i tusindvis af år. En konsekvens er, at befolkningen er blevet relativt vejrfikseret.

Den danske tømrer Martin Nielsen er vant til at arbejde i alt slags vejr. Brattlandsgården i Åre, Jämtland.

En time senere, da vi kører mod vest ad Europavej E14, er vi lige uden for den svenske skimetropol Åre, da vi får en følelse af netop det. Vi har dårligt sagt hej til Martin Nielsen, før han siger ”Vi havde sommertemperaturer her for to uger siden. En dag som i dag savner man solen, men her er alligevel meget smukt”.

Den 42-årige dansker kigger mod den mest berømte bjergtop i Skandinavien, Åreskutan, der tårner op mod den mørkegrå himmel.

På jagt efter den skandinaviske sjæl

Lidt senere stamper vi sneen af vores sko i entreen på Brattlandsgården, et vandrehjem fra det 19. århundrede. Martin har arbejdet her hver dag de seneste uger og har bl.a. skiftet vinduer. Han ler, da jeg fortæller ham, at i vores jagt efter den skandinaviske sjæl vil det gøre vores arbejde nemt at tale med ham – en dansker, der bor tæt på grænsen mellem Sverige og Norge. Martin voksede op i Roskilde, boede så fra tid til anden i Norge, før han bosatte sig i Åre (med en svensk kone) for 15 år siden. Så, hvilken nation kan han så bedst identificere sig med?

”Jeg føler, at jeg er skandinav. Nordisk, på en måde”, svarer han.

”Er det overhovedet muligt at tale om en skandinavisk mentalitet?” Spørger jeg Martin.

”Det tror jeg”, siger han, mens han justerer kraven på sin skovmandsskjorte. Han begynder så at tale i formen ”vi”, med reference til ikke kun svenskere, men også danskere og nordmænd.

”Vi tager måske os selv lidt for alvorligt. Vi burde lære at tage tingene mere let. Vi bliver for stressede. Mange mennesker tror sikkert, at der er en forskel mellem mindre og større byer i Skandinavien, men jeg tror, at denne lidt stressede mentalitet er stort set den samme, uanset hvor du går hen”.

I Sverige bør man ikke skille sig ud fra mængden

Selvom Martin opfatter sig selv som skandinav, så har han stadig et blødt punkt for sit hjemland, Danmark, forklarer han. Det viser sig for eksempel i sportslige sammenhænge.

”Når det kommer til VM i fodbold, holder jeg selvfølgelig med Danmark. Når det er sagt, så har jeg to teams at heppe på. Hvis Danmark ryger ud, så kan jeg altid håbe på, at Sverige går videre”.

”Hvordan føler du dig norsk eller svensk, hvad er egentlig forskellen?”

Da jeg spørger, om han også kan se nogle kulturelle forskelle mellem de skandinaviske lande, begynder han at tale om den måske mest berømte skandinav i moderne tid – Zlatan Ibrahimovic.  

”Han, om nogen, er en fantastisk rollemodel. Jeg synes, der er noget utroligt beundringsværdigt over folk, der får succes mod alle odds”.

Samtidig er der mange mennesker, der er skeptiske overfor Zlatan på grund af hans lige så veldokumenterede ufattelige selvtillid.

”Det er den svenske mentalitet i en nøddeskal – du bør ikke skille dig ud fra mængden. Og hvis du skiller dig ud, fordi du er rigtig god til noget, så skal du slet ikke prale med det. På den måde adskiller Sverige sig fra Danmark. Jeg synes ikke, det er lige så kontroversielt at vise sig i Danmark. På den måde er Danmark tættere på kontinentet”.

Med kurs mod Storlien

Det sner stadig kraftigt, da vi forlader Åre og fortsætter vores rejse mod vest. Kan vi mon finde flere skandinaver, hvis vi kommer tættere på den norske grænse? Vores næste stop er det klassiske svenske skisportssted i Storlien. Da vi drejer af fra vejen, kan vi se konturerne af bjergtoppene, den uberørte vildmark, de familievenlige slalompister. Herfra er der kun 10 minutter med bil til den norske grænse.

Og det bemærker man med det samme. På overfladen er det nu svært at se, hvilket land vi faktisk er i. Den lokale bar serverer norske øl. På supermarkedets store parkeringsplads flagrer både norske og svenske flag i den iskolde bjergvind. Skiltene i vinduet lover ”lave priser” på norsk, og man kan købe både norske og svenske aviser indenfor. At de svenske supermarkeder tæt på grænsen har et norsk islæt på denne måde, er ikke kun et tegn på den imødekommende svenske gæstfrihed.

Den lille by Storlien (med 48 indbyggere) er ekstremt afhængig af denne spirende handel på tværs af grænserne. Da vi kører ned mod byen, passerer vi et enormt stykke land, hvor der skal bygges et 10.000 kvm stort shoppingcenter i foråret 2020. Når man ser på statistikken, er det nemt at forstå hvorfor. Lave svenske madpriser og den norske sukkerafgift bidrog til, at nordmændene shoppede for hvad der svarer til 1,6 milliarder euro i Sverige sidste år.

“Grænsen er ikke andet end en linje på et kort”

Et andet tegn på, at vi er tæt på grænsen, er, at mange af de mennesker, vi møder i Storlien, taler en blanding af svensk og norsk – lokale som Lena Flaten, der driver den populære restaurant Flammans Skafferi i centrum af byen. Jeg spørger hende, hvordan forholdet mellem Norge og Sverige føles så tæt på grænsen.

“Grænsen er ikke andet end en linje på et kort. Størstedelen af de mennesker, der bor i Storlien, kommer andre steder fra, så de går ikke så meget op i, hvor folk kommer fra. Vi differentierer ikke mellem nationaliteterne her. På den måde er her meget grænseløst”.

Flammans Skafferi i Storlien er grundlagt af Lena Flaten. Råvarerne, de bruger her, kommer fra de nærliggende skove og farvande.

Lena, 47, tilbyder os kaffe. Hun blev født i Norge, men flyttede til Sverige for 20 år siden. Hun er stadig norsk statsborger, men da jeg spørger hende, hvilket land hun identificerer sig mest med, bliver det straks kompliceret.

Hyggelige Flammans Skafferi i Storlien.

“Jeg føler mig som … Jeg ved det faktisk ikke. Hvordan føler du dig norsk eller svensk, hvad er egentlig forskellen?”

Det er nok ikke et usædvanligt synspunkt. Det tætte historiske, kulturelle og geografiske bånd mellem Norge og Sverige gør Øresund mellem Sverige og Danmark til en voldgrav, især så tæt på grænsen – provinsen Jämtland, hvor Storlien ligger, skiftede hænder mellem Sverige og Norge 13 gange i det 16. og 17. århundrede. Da jeg spørger Lena, hvilket land hun støtter i VM i skiløb, er hendes svar dog mere entydigt. 

”Det er umuligt at svare på, da jeg græder, uanset om Therese Johaug (Norge) eller Stina Nilsson (Sverige) vinder”, smiler hun.

Det er svært at finde noget bedre eksempel på en kort og rammende beskrivelse af en skandinavisk tankegang. Når det kommer til skiløb, så er landene som regel i krig mod hinanden.

Janteloven

Kan man overhovedet tale om en skandinavisk sjæl, eller i det mindste en kollektiv mentalitet, spørger jeg hende. Hun udviser hurtigt en tankegang, der minder om Martin Nielsens. Den om det mest berygtede skandinaviske adfærdskodeks – den uskrevne jantelov.

“Vi skandinaver er ikke så gode til at prale. Vi er bange for at skille os ud, men det synes jeg ikke, vi skal være. Vi bør være stolte af dem, vi er. Og rose hinanden, så vi bliver bedre sammen. Jeg er kun budbringeren, det er landmanden, der har gjort det hårde arbejde”, siger Lena, mens hun peger på et fenalår, som hun lige har skåret nogle skiver af.  

”Jeg vil nok kalde mig skandinavisk, i mangel af en bedre beskrivelse’"

”Jeg tilbereder kødet, så godt jeg kan, men når jeg serverer det, er det landmanden, jeg roser. Hvis han til gengæld synes, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, vil han forhåbentlig også komplimentere mig”.

Et grænseløst forhold

Alt, hvad Martin og Lena siger om det grænseløse forhold mellem især Norge og Sverige, bliver bekræftet – bogstavelig talt – da vi krydser grænsen. Du lægger dårligt mærke til, at du har krydset grænsen.

Det er relativt nemt at overse grænseskiltet mellem Norge og Sverige.

Toldkontoret er nemt at overse fuldstændig. Der er ikke noget grænsepoliti at se nogle steder, og den vinrøde bygning kunne nemt forveksles med en hvilken som helst lokal organisation. En skråning, kulsorte bjergsider på begge sider af os og vupti, så er vi på norsk grund. Her i Merårker, den første norske kommune du kommer til efter at have krydset grænsen, har vi arrangeret et møde med to nordmænd, Lars Berg og Ole Fredrik Haarsaker. Sidstnævnte siger, at han er en af de nordmænd, der bor tættest på den svenske grænse. Ole driver en turistgård, Teveltunet, et stenkast fra den usynlige grænse. Han brygger også sin egen øl her, 30.000 liter per år, som han markedsfører som ”norsk øl, lavet på svensk vand”.

Da jeg spørger dem om båndene mellem Norge og Sverige, er det igen sport, der bliver nævnt. Lars fortæller os om dengang Rosenborg, det norske fodboldhold fra Trondheim, der var den mest succesfulde skandinaviske klub i mange år, mødte Malmö FF i den skandinaviske Royal Legaue fodboldturnering i midten af 00’erne. 

”Rosenborg vandt kampen. Og overskriften i Östersunds-Posten [svensk] dagen efter lød: ‘Vi vandt!’ Det siger en hel del”, siger Lars.

Lars tager os til Verksgården i Meråker, som han er med til at drive. Huset, der er fra 1929, og som nu kan lejes af private, blev oprindelig brugt til virksomhedsarrangementer af smelteværkerne, som var den vigtigste arbejdsgiver i byen i mange år. Hver eneste detalje i det smukke træhus, lige fra møbler til gardiner, er bevaret fra dengang, huset blev bygget. Det er som at sove i et museum.

Sverige, Norge og Danmark bliver til én.

Den følgende morgen forlader vi Meråker og kører mod Trondheim. For første gang i to dage er vejret klart og tørt. Solen skinner gennem forruden. I det centrale Trondheim spiser vi frokost på den populære Sellanraa Bok & Bar. En tjener fortæller os om en svensker, der har åbnet en vinbar tæt på.

”Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet mere norsk, men jeg har nok nået det punkt, hvor jeg føler, at det er lettere at udtrykke mig, når jeg taler norsk”, siger Oskar Sköld på perfekt norsk.

Oskar, 28, har boet i Norge hele sit voksenliv. ”Efter finanskrisen i 2009 tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne flytte til Norge”, siger han, ”da det var så svært at finde arbejde i Sverige”. Han har boet her lige siden.

”Jeg føler ikke, at jeg har nogle specielle kulturelle bånd til Sverige mere. ”Faktisk heller ikke til Norge, for at være ærlig. Og det er også der, hvor det skandinaviske kommer til udtryk – at Sverige, Norge og Danmark bliver til én. Når du har boet i et andet land i 10 år, så begynder grænserne at blive udvisket, eller sådan er det i hvert fald for mig. Min bror har boet i Danmark i mange år, og han har det på samme måde – at Sverige og Danmark er meget ens. Jeg vil nok kalde mig skandinavisk, det er en bedre beskrivelse”.

Når jeg spørger, om han kan nævne nogle mere specifikke ligheder, nævner han de stærke velfærdsstater som et fælles skandinavisk grundlag.

”Jeg fornemmer, at der er en følelse af enorm taknemmelighed.  Selvom der også er store udfordringer, så har folk det relativt godt her. For de fleste skandinaver er det en selvfølge at betale skat. Det er også fantastisk, at jeg, som svensker, kan gøre, hvad jeg vil her, selvom jeg ikke er norsk statsborger. Da jeg gerne ville studere, havde jeg ingen problemer med at få økonomisk støtte fra den norske stat. Og da jeg gerne ville åbne min egen vinbar, var der ingen hindringer”.

Er alle vant til, at det af og til sner i maj?

”Selvfølgelig. Alle er vokset op det samme sted, fjerntliggende, koldt og blæsende. Der var faktisk sne på jorden, da jeg kom på arbejde her til morgen”.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk