/\

ANNONCE

Vintergotlands mystiske og magiske charme. Foto: Jesper Hammarlund
Vintergotlands mystiske og magiske charme. Foto: Jesper Hammarlund

Steder

Gotland ved vintertide

Kontrasten til sommerens fyldte, solbeskinnede strande og livlige gader er slående. Hvis Gotland om sommeren minder en om Korsika eller Nice, så er Gotland i de koldere måneder et magisk vintereventyr.

Roen har sænket sig over øen. Landskabet har ændret sig fra løvgrønt til nøgent, vildt og fortryllende. Det magiske gotlandske lys omdannes til noget mere vågent og poetisk end sommerferieidyllen.

I Västergarn går Karin Cedergren, som skabte Hotel Stelor, en lang morgentur langs kysten, godt klædt på til den bidende vind fra havet. Gården fra 1700-tallet venter hende tilbage, ilden i det åbne ildsted knitrer, og duften af nybagt brød breder sig langs stenvæggene. Indendørs er man beskyttet mod storme, som ved hver vinter gennem 300 år.

Karin Cedergren elsker sine gåture om vinteren – og mener, at Gotland er dejligst om vinteren.. Foto: Jesper Hammarlund

"At opleve Ekstakustens kystnaturreservat under en storm er et syn, man aldrig glemmer", siger Cedergren. "Generelt er vejret langt mere fascinerende på denne tid af året. Jeg mener faktisk, at Gotland er dejligst i vintermånederne.

De små privatejede hoteller rundt om på hele øen ændrer også karakter om vinteren. Ligesom mange andre hoteller drosler Hotel Stelor ned til en enklere livsstil. Nu kan grupper af venner overtage hele hotellet, tilberede deres egen morgenmad i køkkenet og – for en stund – forestille sig, at denne smukke gotlandske bondegård og haverne er deres. Cedergren vil gerne lære alle sine gæster at kende, så kokken serverer middag på et fastlagt tidspunkt, og alle samles omkring bordet på samme tid som én stor familie.

"I højsommeren kører alt sammen lidt mere skematisk," siger Cedergren. "Der er bare så utroligt mange mennesker her på det tidspunkt. Vi gør vores bedste for at huske navnene på alle vores gæster, men om vinteren har vi plads til at gøre det, vi gerne vil – nemlig finde tid til at snakke med alle for at sikre, at de sammen med os får mere, end hvad øen selv kan tilbyde. Det er en helt anden følelse at være her om vinteren."

Susanne Liljenberg Norberg driver Leva ¬Kungslador restaurant og café i en ombygget stald. Foto: Jesper Hammarlund

På vores vej fra Hotel Stelor ind mod hovedbyen Visby nyder vi en af de smukkeste kyststrækninger på øen. Et par kilometer syd for Visbys frostdækkede bymure serveres der brunch hos Leva Kungslador, sådan som man gør hver weekend uden for højsæsonen. Om sommeren sidder middagsgæsterne rundt om i haven mellem æbletræerne, på græsplænen og også i drivhuset. På denne tid af året er der kun et par småfugle i haven, mens den isolerede restaurant i laden er fyldt med sultne gæster. Ovnene i bageriet er varme, og Leva leverer marengs og kiks til fastlandet i disse dage. Den ene af grundlæggerne, Susanne Liljenberg Norberg, som kommer fra det sydlige Sverige, blev fastboende efter 9 år på øen, og hun vil aldrig derfra igen.

"Jeg elsker alle kontrasterne her," siger hun. "Den måde, gaderne summer af liv på om sommeren og stort set er tomme om vinteren. Og jeg elsker, når foråret kommer, når udendørsrestauranterne begynder at forberede sig til sommeren, og man kan høre lyden af hammer og søm. Når efteråret så kommer, tager alle af sted, alt går ned i tempo, og roen sænker sig."

Når der kommer venner fra Stockholm på besøg, spørger de tit, hvad Liljenberg Norberg og hendes familie egentlig laver om vinteren.

"Jeg plejer at sige, at vi mødes," siger hun. "Folk er sociale her. Vi omgås hinanden meget mere her, end vi nogensinde har gjort på fastlandet. Og det bedste af det hele er, at man ikke planlægger aktiviteter – de sker bare."

På vej nordpå glimrer frosten i rabatten, og her og der kan vi se små fugtige fodspor efter dyr, der har været forbi i løbet af natten. I horisonten kan man skimte en sprække af himlen bag det granitgrå skydække.

Hotel Stelor ligger smukt på en gammel gård. Foto: Jesper Hammarlund

Lige før færgeterminalen i Fårösund ligger en anden gammel gotlandsk gård, som har haft en renæssance i de seneste tre år. Prima var ejet af den samme familie i mere end 350 år, før den endelig blev sat til salg. Emma Ahlström og Martin Hultman sprang til og købte gården, skiftede storbylivet i det sydlige Sverige ud med Gotland, fordi de drømte om at give familien førsteprioritet. 

"Vi havde gennem mange år haft en drøm om at bo sådan et sted," siger Ahlström. "Om at kunne dyrke økologiske råvarer, være selvforsynende og skabe en ny livsstil sammen og fordybe os i håndværk med træ, keramik og mad. Alligevel føler vi nogle gange, at vi ikke rigtigt ejer Prima, at vi kun har det til låns, og at det er en del af øens kulturarv, som vi gerne vil dele med andre."

"Man planlægger ikke aktiviteter – de sker bare."

Uden for højsæsonen har de åbent, når der er anledning til det. De føler sig stadig frem, ligesom de gjorde, da de åbnede for tre år siden.

"Vi startede i det små med at sælge designprodukter til boligen, kunsthåndværk og is til børnene," siger Ahlström. "Men så begyndte forældrene at spørge, om vi også serverede kaffe, og inden sommeren var omme, havde vi åbnet et bageri og en café."

Emma Ahlström har omdannet en gammel gård til kombineret butik og bageri/café.. Foto: Jesper Hammarlund

Ahlström og Hultmans drøm om at få mere tid til deres familie er gået i opfyldelse. Hultman er ved at bygge et drivhus i haven af gamle vinduer, som han har samlet, siden de flyttede ind. Det er deres store projekt inden næste højsæson. Ahlström giver ham en hånd, mens børnene leger i haven. Når de bliver trætte af det, er det hendes tur til at gå ind med dem. I køkkenet mødes man af duften af frisk marmelade, der simrer i en gryde på komfuret. Når man arbejder hjemme, er der altid noget, der skal gøres. Når familien føler behov for at give krop og hoved et hvil, tager de ud i naturen. Sommerens færgeafgange til Fårö er langt væk, og børnene leger på en øde strand, hvor håndklæder og issælgere har veget pladsen for stilhed, fugle og strandingsgods.

"Det er så nemt at glemme alt om forbrugersamfundet her på Gotland," siger Ahlström. "Når man som forælder går rundt i en by, tænker man automatisk på legepladser eller indkøbscentre, når man har sine børn med sig. Tag den del væk, og en helt ny verden åbner sig for en. Vi pakker en frokostkurv og som regel en Primus-brænder – børnene elsker at lave mad udendørs. De tager del i alting nu. Alice taler allerede om, når hun skal overtage Prima."

Familien brugte sidste vinter på at renovere den gamle stald og installere siddepladser for at kunne udvide deres café. Ahlström forklarer, hvordan tvivlen begynder at snige sig ind, når de står og hamrer søm i på en kold martsdag – hvad i alverden er det, de er i gang med, og er der overhovedet nogen, der vil sætte sig her og tage en kop kaffe? Så kommer sommeren, og både Ahlström og Hultman falder i snak med nysgerrige cafégæster og fortæller om deres livsrejse, igen og igen.

"Det er rigtig sjovt at arbejde sammen," siger Ahlström. "Det er selvfølgelig svært at slå Prima ud af tankerne. Når vi sidder med et glas vin om aftenen, er det altid Prima, vi snakker om. Samtidig er det fantastisk, at vi begge brænder lige meget for det, og det føles ikke som arbejde, når vi er ved at bygge en indendørs café. Det, vi opbygger, er vores liv sammen her på øen".

 

Tekst: Emma Aspelin og Maria Soxbo

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

Brug dine point

Fra20 000 Tur/retur

Brug point

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk