/\

ANNONCE

Vintønder fra Henriques & Henriques på Câmara de Lobos, Madeira. Foto: Oliver Martin
Vintønder fra Henriques & Henriques på Câmara de Lobos, Madeira. Foto: Oliver Martin

Steder

Guide til Madeira-vin

Madeira-vin er mere sofistikeret og varieret, end man måske skulle tro. Her får du en lille smagsprøve.

Mange forbinder nok Madeira-vin med madlavning og cocktails. De rige aromaer i Madeiras hedvin egner sig ganske rigtigt til mangt og meget  i køkkenet, men de finere versioner gør sig også fremragende som nippevin, der kan drikkes afkølet som aperitif (de mere tørre udgaver) eller ved rumtemperatur sammen med dessert (de søde udgaver).

Foto: Oliver Martin

Smagsvarianterne varierer alt efter druesort. Dem, der gerne vil have en mere sofistikeret smagsoplevelse, skal gå efter Madeira-vine fremstillet af en enkelt druesort: Sercal, Verdelho, Bual eller Malmsey – hvor Sercal er den tørreste og Malmsey den sødeste. Blandingsvine, der består af en kombination af forskellige druetyper, kan også være fremragende. Tinta Negra-druen forekommer ofte i blandingsvine. Det er den eneste røde drue, der bruges til at lave Madeira-vin og samtidig den mest benyttede, da den tegner sig for omkring 85 % af hele produktionen.

Hvad angår vintagevine, er der tre gode muligheder i den højere ende af kvalitetsskalaen; Colheita, Frasqueira og Solera. De to sidstnævnte anses for at være creme de la creme, da de er blevet lavet ved hjælp af Canteiro-metoden, hvor vinen langsomt modnes i tønder (i varme rum eller i solen). Den mere almindelige, og meget billigere, produktionsmetode er Estufagem, som indebærer en hurtigere opvarmningsproces af vinen for at karamellisere sukkeret, hvilket tager omkring 3-4 måneder.

Foto: Oliver Martin

Hvad giver ellers denne berømte drink dens karakteristiske egenskaber? Den madeiranske jord har en tendens til at være sur, rig på jern og fosfor og fattig på kalium – kvaliteter, som alle bidrager til vinens karakteristiske surhedsgrad. Surheden er en af vinens mest bemærkelsesværdige aktiver, som, sammen med modningen (opvarmning og afkøling af vinen samt iltning), betyder, at nogle versioner kan opbevares i kælderen i mere end 100 år.

Blandy's Wine Lodge

Blandy’s er Madeiras ældste vinproducent fra 1811 og er beliggende i Funchal centrum. Det er en stor og kommerciel virksomhed, men det betyder blot, at teamets ekspertise er uovertruffen, så hvor er det bedre at gå hen for en guidet tur og vinsmagning? Der afholdes dagligt ture og vinsmagninger af forskellig varighed, såvel som lejlighedsvise vingårdsbesøg, og man kan kombinere udforskningen af de forskellige druesorter med en skræddersyet menu, hvis man ikke ønsker at nippe på tom mave.

Blandy's Wine Lodge

Avenida Arriaga 28, Funchal

Vis på kort

Henriques & Henriques

Dem, der gerne vil kombinere vinsmagningen med en tur ud af byen, kan besøge kældrene hos Henriques & Henriques, der ligger i den charmerende fiskerby Câmara de Lobos. Det venlige personale hos denne historiske producent fra 1850 vil med glæde guide dig igennem deres prisbelønnede vine i deres velassorterede butik, og man kan også deltage i vinsmagninger. Henriques & Henriques er usædvanlige, fordi de ejer deres egne vinmarker på omkring 10 hektar i Câmara de Lobos. (På grund af Madeiras bjergrige terræn er vinarealerne ofte meget mindre og ejet af private grundejere, som sælger deres afgrøde til producenter).

Henriques & Henriques

Avenida da Autonomia 10, Câmara de Lobos

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk