/\

ANNONCE

Foto: Secrets del Mediterrani
Foto: Secrets del Mediterrani

Steder

Hotspots i Passeig de Sant Joan

Her er en række skønne steder i Barcelonas nytrendy kvarter omkring Passeig de Sant Joan.

Secrets del Mediterrani

Denne gourmetbutik og vinhandel har et af Barcelonas bedste udvalg af førsteklasses vine, olier, eddiker, fisk på dåse og iberisk jamón, hvilket gør det bedste stop, når du vil shoppe spanske delikatesser. Slå dig ned ved et af bordene bag i butikken eller på den solbeskinnede terrasse, og tag for dig af retterne fra det imponerende menukort med autentiske spanske lækkerier. Højdepunkterne inkluderer platten med iberisk skinke og ost, tun med mandler og butterdejsbagværk med ost og trøfler.

Secrets del Mediterrani

Passeig de Sant Joan 28, Barcelona

Vis på kort

Foto: Betlem

Betlem

Betlem ligner måske en traditionel tapasbar, men det skal man ikke lade sig narre af. Bag den uhøjtidelige facade finder du et menukort med førsteklasses tapas, lavet på de lækreste og friskeste råvarer fra Barcelonas markeder. Den grillede blæksprutte smelter på tungen, mens den spanske omelet med sortpølse og svampe får englene til at synge.

Betlem

Carrer de Girona 70, Barcelona

Vis på kort

Chicha Limoná

Det var først da disse überhippe lokaler åbnede i 2015, at Barcelonas foodies fik øjnene op for Passeig de Sant Joan. Denne café/restaurant/forhandler af førsteklasses råvarer på dåse er et af de mest populære steder i byen med sin prisgunstige frokostmenu til en fast pris, kvalitetsprodukter og kreative design, baseret på hvide og blå fliser, der giver stedet en hjemlig og alligevel trendy atmosfære. Husk at smage de berømte kyllingecroquettes og den udsøgte and med ris.

Chicha Limoná

Passeig de Sant Joan, 80, Barcelona

Vis på kort

Bar Centro

Bar Centro er et af de få steder, der eksisterede, før kvarteret blev trendy og er stadig lige populært blandt de lokale og turisterne. Vinderkonceptet med en livlig atmosfære, specialøl og et stort udvalg af burgere med kreative elementer som Roquefort og pulled port asian style fungerer lige godt for stamgæsterne, der er kommet her i årevis, som for den voksende skare af hipstergæster.

Bar Centro

Carrer de Casp 55, Barcelona

Vis på kort

Teòric. Foto: Anika Stieling

Teòric

I en alder af bare 29 og 28 har Teo Rubio og Oriol Casals allerede oparbejdet imponerende cv'er på nogle af Barcelonas restauranter. Den helt nye Teòric "Gastronomic Taverna" har specialiseret sig i kreative tasting-menuer, baseret sæsonens lokale, økologiske og catalanske råvarer, og var helt velfortjent en af Barcelonas mest ventede åbninger ved udgangen af sidste år. Det er Rubio og Casals’ første fælles projekt.

Teòric

Carrer de Bailèn 117, Barcelona

Vis på kort

Granja Petitbó

Det første tegn på, at der var noget i luften, kom med åbningen af denne charmerende café i 2012 med dens vintage-lædersofaer og højloftede lokaler. Brunchen blev en øjeblikkelig succes og indikerede for de tøvende masser, at gaden havde potentiale. I dag fortsætter Granja Petitbó med at servere morgenmad, frokost og kaffe syv dage om ugen til de dedikerede fans.

Granja Petitbó

Passeig de Sant Joan 82, Barcelona

Vis på kort

Foto: Yök Casa + Cultura

Yök Casa + Cultura

Dette stilrene eco-hotel består af tre ulasteligt renoverede luksuslejligheder med plads til 4-8 personer. Lejlighederne er eco-renoveret af eco-designer Petz Scholtus fra Luxembourg og medejeren Mari Marañís i 2014 og er alle beliggende i en modernistisk bygning fra 1900. Et ophold her kan inkludere en tasting-session med naturlige vine eller en catalansk morgenmad på tagterrassen med en af de mest fantastiske udsigter i Barcelona.

Yök Casa + Cultura

Carrer de Trafalgar, 39, Barcelona

Vis på kort

Sally Sucrå

Denne hyggelige nye café i skandinavisk stil serverer morgenmad, frokost og kaffe fem dage om ugen samt en mere og mere populær brunch lørdag morgen. Gå ikke glip af Sally Sucrå’s store udvalg af søde sager, herunder bagværk, smoothies og milkshakes. Brunchmenuen omfatter også et lækkert udvalg af æggeretter og varme croissanter.

Sally Sucrå

Carrer de Bailèn, 83, Barcelona

Vis på kort

Udsigten fra Casa Bonays tagterrasse. Foto: Metrixell Arjalaguer

Casa Bonay

Hoteller bliver ikke meget mere trendy end Casa Bonay, som er beliggende i en bygning fra 1869, der er blevet renoveret fra kælder til tag, mens alle de originale elementer, som de flisebelagte gulve og skydedøre er konserveret og bevaret med stor omhu og nænsomhed. Casa Bonay har også et imponerende udbud af mad og drikkevarer, inklusive den iøjnefaldende Libertine bar, kaffebaren Satan’s Coffee Corner, restauranten Elephant Crocodile Monkey og tagterrassen, hvor der serveres rygende varme grillspyd.

Casa Bonay

Gran Via de les Corts Catalanes 700, Barcelona

Vis på kort

Café Búho

Barcelonas indbyggere kan ikke få nok af Café Búho (som bogstaveligt talt betyder 'uglecafé') og det hyggelige spisested får dig til at føle dig velkommen, fra det øjeblik du træder ind ad døren. Den varme indretning, skønne musik, enestående service og fransk-inspirerede menu med argentinsk indflydelse får os alle sammen til at vende tilbage for at få mere af dette charmerende sted. Deres pulled pork-burger er et absolut must!

Café Búho

Passeig de Sant Joan 84, Barcelona

Vis på kort

Elephant Crocodile Monkey

Et trendsettende boutique-hotel har brug for en restaurant, der får folk til at sætte sig op og holde øje med, hvad spændende Casa Bonay serverer på Elephant, Crocodile, Monkey. Menukortet er tydeligt inspireret af det asiatiske køkken, kombineret med udsøgte lokale ingredienser. Hvem kan modstå en tallerken Tonkatsu af iberisk svin med sauce tartare?

Elephant Crocodile Monkey

Gran Via de les Corts Catalanes 700, Barcelona

Vis på kort

Firebug

Firebug er især kendt for sin weekendbrunch, der omfatter klassikere som Eggs Benedict, Eggs Florentine og den lækre tunesisk-inspirerede Shakshuka. Men Firebug er mere end bare et brunchsted; de serverer også en lækker, budgetvenlig aftenmenu. Vi anbefaler de "fulde" rejer med hvidløg og hvidvin og den braisserede blæksprutte med en kartoffelmos, der smelter i munden.

Firebug

Passeig de Sant Joan 23, Barcelona

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk