/\

ANNONCE

Foto: Annika Goldhammer
Foto: Annika Goldhammer

Steder

Is i Palma de Mallorca

Palma de Mallorca har en isbar for enhver smag. Her er fem af vores favoritter.

Cream Crew

Den veganske isbutik Cream Crew opfylder de fleste iselskeres drømme. Derudover ligger den helt perfekt i hjertet af det hippe Santa Catalina-kvarter. Smagsvarianterne inkluderer te, tonkabønner, acai, salt toffee og valmuefrø. Den imponerende cremede is fremstilles af flere typer plantebaseret mælk, herunder ris, havre, soja og mandler, og sødes med alternatives sødestoffer som xylitol og agave-nektar.Gå ikke glip af: Chilichokoladen.

Cream Crew

Carrer Soler 21A, Palma

Vis på kort

Rivareno

Den italienske isbar Rivareno er voldsomt vanedannende. Den er ikke bare lækkert cremet og blød som fløjl, den smager også, så englene synger. Prøv pistacieisen, der er fyldt med sicilianske nødder, eller mangoisen, som kun bliver lavet, når Kesar-mangoerne er i sæson. Der er også citronis med mallorcanske citroner og italienske specialiteter som pinjekerner, ricotta/figen og Alice med mascarpone, marsalavin og nougat. Gå ikke glip af: Pistacieisen.

Rivareno

Plaça de la Llotja 1, Palma

Vis på kort

Ca’n Miquel

Hvis du spørger de lokale i Palma, hvor byens bedste isbar ligger, vil mange pege på Ca’n Miquel. Her serveres mere end 90 forskellige smagsvarianter, herunder 10-15 varianter af chokolade – en drøm for chocoholics, men et mareridt for dem, der har svært ved at beslutte sig! Alle isene er baseret på friske råvarer og fremstilles uden tilsætningsstoffer, farvestoffer eller konserveringsstoffer. Der er også et stort udvalg af sorbetter og spændende smagsvarianter som Earl Grey, avocado og Roquefort plus is med smag af urter som rosmarin og mynte. En anden specialitet er den nøddebaserede drik horchata. Gå ikke glip af: Chokoladeisen med syv forskellige slags peber.

Ca’n Miquel

Calle Montcades 9, Palma

Vis på kort

Foto: Annika Goldhammer

Ca'n Joan de S'Aigo

Der er blevet serveret is her siden 1700, hvilket gør Ca'n Joan de S'Aigo til en af de ældste isbarer i Europa. Bestselleren er en laktosefri is baseret på mallorcanske mandler. Hvis du foretrækker en rigtig cremet is, anbefaler vi hasselnøddeisen. Isene er heller ikke dyre – omkring €2 for en is og €1 for en kaffe. De lokale kommer her også for at købe den lokale kage, ensaimada, og tyk, varm chokolade. Ca’n Joan de S’Aigo har to filialer. Den originale ligger i den gamle bydel med traditionelle mosaikfliser, klassiske træstole og marmorborde. Den anden butik ligger i en sidegade fra hovedshoppinggaden Jaime III med en skøn, kitschet blanding af røde fløjlssofaer, lysekroner og oliemalerier. Gå ikke glip af: Hasselnøddeisen.

Ca'n Joan de S'Aigo

Carrer de Can Sanç 10, Palma

Vis på kort

Amorino

Her kan du vælge lige så mange smagsvarianter, som du vil. Du vælger den ønskede størrelse vaffel eller bæger og komponerer din helt egen drømmeis. Smagsvarianterne omfatter indisk mango, siciliansk citron, lime/basilikum, pistaciesorbet og citrongræs. En anden god grund til at komme her er, at du kan bede om at få din is serveret som en Instagram-venlig rose. Gå ikke glip af: Chokoladesorbeten. Eller lime/basilikum på varme dage.

Amorino

Plaça de Weyler 11, Palma

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk