Toronto active sporty tips hero

Kom ud, og kom i gang i Toronto!

Vores sporty tip.

Foto: Unsplash
februar 2023
Når du har udforsket byen, Hockey Hall of Fame, har været til en hockey- eller baseballkamp, og du har gået ad nogle af Yonge Streets 56 km, har du måske brug for selv at gøre noget sjovt og aktivt. Du er kommet til det rigtige sted.

Hvad enten ishockey, baseball eller sightseeing er sagen for dig, så har Toronto virkelig noget at tilbyde alle. Og med et gennemsnit på 301 solrige dage om året er det bare sjovt, nemt og godt for dig at udnytte mulighederne udendørs. Her er en række forslag.

Toronto Island Park
Foto: Destination Toronto

Brug byen

Toronto Island Park

Kortmarkør
Toronto Island Park
Toronto
Vis på kort

Turister holder sig somme tider fra de mest populære steder, fordi de tror, de er for turistede. Men Central Park i New York vrimler med lokale, ligesom Djurgården i Stockholm gør det. Og i Toronto er der en tilsvarende oase i byen, Toronto Islands Park. Tag færgen 15 minutter fra byens centrum til Centre Island – som er den mest østlige af de tre øer – og nyd en lang, sjov dag med en masse aktiviteter. Begynd med den bedste udsigt til byen, kig dig omkring til fods, eller lej en cykel. Og husk, hvad skiltet på øen siger – “'Græsset må GERNE betrædes!” Det her er Canada.

Toronto Island DGC
Foto: Unsplash

Gå til den med golf

Toronto Island DGC

Kortmarkør
Ward's Island Ferry Dock
Toronto
Vis på kort

Du kan godt begynde at varme op på færgen, for bare 500 meter til højre for Wards Ferry Terminal ligger der en 18-hullers discgolfbane, oprindeligt anlagt i 1980. The Professional Disc Golf Association kalder den for en “smuk park med en malerisk udsigt til byen og en udfordrende bane med gode kurve og drilagtig vind.”

Woodbine Beach Park
Foto: Unsplash

En dag på stranden

Woodbine Beach Park

Kortmarkør
1675 Lake Shore Blvd E
Toronto
Vis på kort

Det er bare med at komme ud. Tag afsted til Woodbine Beach Park, og træn på deres udendørs faciliteter, spil lidt beachvolleyball, eller tag en løbetur på Martin Goodman løberuten, som går gennem parken. Hvis du vil benytte dig af strandene på Toronto Islands, så husk, at den sydlige side af Hanlan's Point stranden har mulighed for nøgenhed, og den er meget populær.

Pickleball
Foto: iStock

Prøv pickleball

Royal Canadian Yacht Club

Kortmarkør
150 Cherry Street
Toronto
Vis på kort

Padel er blevet populært i Europa i de senere år, så det er ikke så mærkeligt, at den mest omkringsiggribende sport i Nordamerika også er et bold- og ketcherspil, nemlig “pickleball.” Det spilles på en bane, som ligner en tennisbane, bare mindre. Spillerne bruger solide bat til at få en bold, som ligner den, der bruges i floorball, over nettet. Det er en sjov sport for spillere i alle aldre. Du finder baner til pickleball over alt i Toronto, bl.a. i Royal Canadian Yacht Club (RCYC) på Toronto Island.

Lake Ontario
Foto: Unsplash

Så til søs

Harbourfront Canoe & Kayak Centre

Kortmarkør
283 Queen’s Quay West
Toronto
Vis på kort

Toronto ligger ved Lake Ontario, og det ville da være dumt bare at kigge på den fra kysten, ikke? Lej en kajak eller et SUP og ram Humber River. Efter fem minutter kan du ikke mærke, at du befinder dig midt i den fjerdestørste by i Nordamerika, en kæmpeby, som seks millioner mennesker kalder deres hjem. En anden mulighed er at leje en kajak på havnefronten langs vandet fra Toronto Islands.

Beltline trail
Foto: iStock

Løb med lokale

Beltline Trail

Kortmarkør
Beltline Trail
Toronto
Vis på kort

Vi er mange, som kan lide at udforske en ny by ved at snøre løbeskoene og komme afsted. Seriøse løbere vil måske gerne finde de gode løbestier, som de lokale bruger, og Toronto skuffer heller ikke her. En god mulighed er Martin Goodman Trail, en 8 km løbesti ved havnefronten. En anden populær mulighed er Beltline Trail i den nordøstlige del af byen. Det er en god rute på 12 km med parker, skove og kløfter langs vejen. High Park har en kortere 5 km lang rute forbi parker, broer, damme og vandfald.

Crawford-Jones Memorial Park
Foto: Unsplash

Vandring for alle

Crawford-Jones Memorial Park

Kortmarkør
32 Dee Ave
North York
Vis på kort

Canadiere er outdoor-typer, og der er da også adskillige vandreruter i selve Toronto. En af dem ligger i High Park. Selvfølgelig er stierne med belægning, så seriøse bjergbestigere og eventyrere vil nok betakke sig. Men for dem, der gerne vil foretage sig noget sammen med hele familien, er de 5 km et godt tilbud. High Park skal bruges til at lære folk fra Toronto noget om miljøet, og der er også kurser om naturens dyreliv og om havebrug. Uden for området i byen strækker den 19 km lange West Humber River Recreation Trail sig langs floden West Humber River – en favorit blandt lokale.

Tekst af Risto Pakarinen