Steder
Los Angeles på en uge
Los Angeles har sommetider et dårligt ry – for sin øde tomhed, for trafikken, for Disneyland. Men i løbet af de sidste ti år har byen forandret sig i nogle spændende retninger, hvor den er blevet mindre filmby og til gengæld har fået en kulinarisk og kunstnerisk opblomstring.
Los Angeles er også overraskende smuk. Varm i sin peronlighed og sit klima, og altid på farten. Og så er den fuld af velbevaret arkitektur, dels i spansk kolonistil, dels fra midten af 1900-tallet, foruden nogle af de bedste nutidige offentlige arkitekturprojekter. Her findes også en overflod af skøn natur, og byens historiske lommer af modkultur er blevet større og mere synlige. Med en uge og en bil til rådighed kan du opdage det hele.
The Broad
Den sidste tilføjelse til byens samling af offentlige kunstgallerier åbnede i september 2015 og rummer velgørerne Edythe og Eli Broads (udtalt “Brode”) private samlinger: ca. 2.000 værker, der stammer fra tiden efter krigen til nu, udført af kunstnere som f.eks. Cindy Sherman, Barbara Kruger og Jean-Michel Basquiat. Billetterne er gratis og kan bestilles i forvejen til bestemte tidspunkter.
Bygningen, som er skabt af Diller Scofidio + Renfro, har en slørlignende hvid facade, og det tilstødende grønne område med hundredårige oliventræer ligger ved den samme blok som Frank Gehrys Walt Disney Concert Hall (hvor LA Philharmonic holder til) og Museum of Contemporary Art (MOCA), en lav bygning af rød sandsten, tegnet af den japanske arkitekt Arata Isozaki.
221 S. Grand Ave., Los Angeles
thebroad.org
111 S. Grand Ave., Los Angeles
laphil.com
250 S. Grand Ave., Los Angeles
moca.org
The Getty Center
Et andet forrygende eksempel på arkitektur (af den Pritzker-vindende Richard Meier) med en fantastisk kunstsamling er Getty Center i Brentwood, som har udsigt over Los Angeles fra sin beliggenhed oven på en bakke. Museets gæster kommer op til indgangen fra parkeringspladsen via en kabelbane.
Stedet rummer en enorm samling af europæisk kunst fra tiden før det 20. århundrede og af amerikansk, asiatisk og europæisk fotografi fra det 19. og 20. århundrede foruden udendørs skulpturer, som vises frem på stedets terrasser og haveanlæg.
1200 Getty Center Drive, Los Angeles
getty.edu
The Cinefamily
Stedet blev skabt af “alphafilm-nørd”, nu kreativ administrerende direktør Hadrian Belove, og Cinefamily holder til i Silent Movie Theater, hvor man vil skabe et fællesskab omkring et program med “exceptionelle, distinkte, sære og vidunderlige film”. Der vises omkring 14 film om ugen sammen med alt fra sammenskudsmiddage til særlige gæster og dance-parties.
611 N. Fairfax Ave., Los Angeles
cinefamily.org
Franklin Canyon
Tag på vandretur i bjergområdet Franklin Canyon, kæmpestor offentlig park med to søer og vandrestier kantet med californiske egetræer og salvie, som vil få dig til at glemme, at du befinder dig i en by. LA Mountains har en komplet guide til områdets mange smukke parker.
2600 Franklin Canyon Drive, Beverly Hills
lamountains.com
Strandpromenaden Venice Beach
Skøre, evigt solbrændte og rulleskøjtende Venice Beach er altid den samme, med undtagelse af den nye kilometerlange gå- løbe- og cykelvenlige strandpromenade under palmerne langs stranden, og måske med undtagelse af en endnu større sky af marihuanarøg, som lægger sig over det omgivende område, takket være afkriminaliseringen i 2010 og antallet af udleveringssteder med “medicinsk marihuana”, som blev åbnet i kølvandet af ændringen.
Ocean Front Walk, Los Angeles
venicebeach.com
Subliminal Projects, Echo Park
Han er skater, kunstner og ophavsmand til “Hope”-plakaten med Barack Obama. Shepard Fairey har indrettet dette galleri i kontorerne for hans Studio Number One designfirma. Her udstiller han værker af en række kontroversielle kunstnere.
1331 Sunset Blvd., Los Angeles
subliminalprojects.com
Origami Vinyl, Echo Park
Området ligger i centrum for byens indie musikscene, og stedet er både butik, pladeselskab og øvelokale – en af de livligste spillere på musikscenen.
1816 Sunset Blvd., Los Angeles
www.origamiorigami.com
Griffith Park Observatory
Bliv høj i LA … ved det hvide landemærke, der blev berømt i filmen Vildt blod (Rebel Without a Cause). Fra observatoriet er der en forrygende udsigt over byens blinkende rum og Downtowns tårne. Observatoriet har et program med events i planetariet, og den omgivende park på 17 kvadratkilometer har en række forskellige gå- og vandreruter.
2800 E. Observatory Road, Los Angeles
griffithobservatory.org
DTLA Gallery Mile
Opdag Downtown LA’s blomstrende DIY kunstscene. Denne tur er organiseret af et nonprofit kunstnerkollektiv, og turen finder sted den anden torsdag i hver måned. Den fører de besøgende gennem mange af de gallerier og atelierer, som har spredt sig i denne før lidt lurvede del af byen.
The Reform School, Sunset Junction
En blanding af håndlavede ting med kant og seriøse værker giver denne kunst-, design- og kunsthåndværksbutik sin helt egen stil.
3902 Sunset Blvd., Los Angeles
reformschoolrules.com
Find stederne på det interaktive kort herunder:
Publiceret: 25 april, 2016
Book flybillet
Brug dine point
Fra60 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE