/\

ANNONCE

Morgenridning i UNESCO-sitet Laurisilva-skoven. Foto: Oliver Martin
Morgenridning i UNESCO-sitet Laurisilva-skoven. Foto: Oliver Martin

Steder

Madeira - meget mere end blomster

En ny slags rejsende opdager nu paradisøen Madeira. Vi dykker ned i denne SAS-destination for at undersøge hvorfor.

Madeira virker som noget fra en anden verden allerede inden man har sat sine fødder på øens vulkanske jord. Når man nærmer sig stedet fra luften, kan man se noget, der ligner halen på et forhistorisk dyr, stikke ud i Atlanterhavet – og så kommer den beboede del af denne subtropiske øgruppe til syne – en bjergrig ø med huse spredt som Legoklodser i safrangule, lyserøde og hvide nuancer. Det ser på en gang kært gammeldags og spændende ud, og det er egentlig en meget præcis beskrivelse af de oplevelser, man sandsynligvis vil få, når man kigger nærmere på “Atlanterhavets perle”. 

I dag tiltrækker Madeira ikke udelukkende ældre mennesker, for den moderne ø har meget mere at byde på end en spektakulær flora og idylliske vandreture. “Der er en ny slags turister, som har forelsket sig i Madeira,” siger Heike Becker, som leder og driver Quinta B, en stilfuld B&B i nærheden af Funchals gamle by. “Der er så mange aktiviteter for yngre mennesker nu. Fra vores terrasse kan jeg se dem dyrke mange forskellige slags sport i havet, som f.eks. paraglidning og vandski. ‘Haveøen’ har helt sikkert fået en ny målgruppe blandt turister, og fordi den er et sikkert sted, bliver den endnu mere tiltrækkende.” 

Nutidens Funchal har masser af street art. Foto: Oliver Martin

Mange af Funchals unge kreative typer hænger ud på Armazém do Mercado, en historisk bygning og forhenværende broderifabrik, som er blevet omdannet til et kulturcenter med pop-up lokaler til rådighed for de stedlige virksomheder, foruden caféer og et skønt legetøjsmuseum, Museu do Brinquedo. Stedets kurator, Liliana Barata, har set sin hjemby forandre sig dramatisk i løbet af de sidste ti år. “Der er sket så meget her for nylig,” siger hun. “Incitamenter fra rådhuset har fået det hele til at blomstre op igen – Funchal bliver pludselig opfattet som et in-sted.”

Åbningen af Design Centre Nini Andrade Silva i 2015 er et andet bidrag til Funchals nye og trendy status. Det var en førende indretningsarkitekt, Nini Andrade Silva, som fik ideen om at placere dette sted med sine mange funktioner i den fascinerende Nossa Senhora da Conceição fæstning – en fæstning, hvor manden, som opdagede Madeira, João Gonçalves Zarco, engang boede. I sin moderne form huser stedet en permanent udstilling af Andrade Silvas arbejde og private genstande, foruden en café samt en af Funchals førende restauranter, der har en overdådig 360° udsigt over havet og byen. 

'Funchal bliver pludselig opfattet som et in-sted’

Selv den brolagte gamle bydel, Zona Velha, har fået en ansigtsløftning i de senere år, takket være Arte de Portas Abertas – et program for udsmykning af det offentlige rum, som arbejder på at forvandle det historiske kvarter til et udendørs kunstgalleri ved at invitere kunstnere fra hele verden til at efterlade deres farverige mærke på dørene langs Rua de Santa Maria. 

Vandreturene på Madeiras berømte levadaer er et must for alle naturelskere. Disse mini-kanaler med parallelle gangstier anlagt til vedligeholdelsen udgør over 2.170 km med vandreruter spredt over øens overraskende forskelligartede terræn. Vi besluttede os for at besøge Laurisilva-skoven, der er på Unescos Verdensarvsliste, og som ligger i Madeiras nationalpark. Det skete til hest, venligt udlånt af Quinta do Riachos stalde. Denne specialist i rideture på vandrestierne har i øjeblikket syv velholdte heste, hvoraf de fleste er dyr, der tidligere var vanrøgtede eller syge. Vi drog af sted ved daggry i den duggede, bjergomkransede skov – med guiden og medejer af staldene Paula Exposto i spidsen på Tornado, mig selv på Venus bag dem, og Apollo med fotografen Oliver Martin i sadlen bagest med kameraet klart.

Foto: Oliver Martin

Når man rider op i bjergene langs levadaerne (i fuld galop – den eneste fart, som kan få hestene op på toppen), ser man hele tiden en ny forrygende udsigt ved hvert sving. Vi standser på et plateau for at kigge på Madeiras tre højeste bjergtinder, mens solen langsomt står op bag dem. Pico Ruivo slår dem alle med sine 1,861 meter. Mens vi forsigtigt stiger ned, peger Paula på et træ og fortæller os, at det utroligt nok er en kæmpestor lyng. Senere kommer vi forbi en klynge af eukalyptus (som de lokale ikke anser for en lokal vækst, men som dufter himmelsk), efterfulgt af et fortryllende område med laurbærtræer, den oprindelige sort, som er unik for Madeira. Træernes skønhed får mig til at forestille mig et subtropisk maleri af John Bauer. 

Paula er så heldig at have disse naturens vidundere som sin baghave, hvor hun tager daglige rideture. “Jeg elsker at ride i tågen,” fortæller hun begejstret. “Det får skoven til at se lidt mystisk ud, og det er dejligt at få nogle udsigter, der er lidt anderledes end de sædvanlige, man kunne forvente, med typisk blå himmel. Tågen står for 75% af Madeiras vand, så der er masser af tåge året rundt.” Hver af regionens sæsoner har sin egen charme, og selv om de fleste træer og buske i Laurisilva-skoven er stedsegrønne, fælder nogle arter bladene og dækker levadaens stier med et tykt farverigt tæppe. 

Den ligner næsten et kunstværk – Madeiras berømte botaniske have. Foto: Oliver Martin

Da vi vender tilbage til Funchal, tager vi ud på den næste tur – denne gang med en svimlende svævebane, som først tager os til landsbyen Monte og så videre til den berømte botaniske have. Det er helt surrealistisk at se enorme udgaver af de potteplanter, man selv har forsøgt at holde i live derhjemme. Et elefantfodstræ rejser sig adskillige meter over mig med sin manke af langt krøllet løv, som svajer i brisen. Man kan let tilbringe en dag med at gå rundt i parken og nyde plantelivet såvel som den forrygende udsigt – og de dyr, som udstilles på det stedlige Naturhistoriske Museum i nærheden af indgangen. 

Madeiras tradition for fisk er en del af hverdagen her, så gå ikke glip af mulighederne for at spise fisk og skaldyr, når du er på øen. De fleste restauranter i Funchal ligger i de smalle brolagte gader i den gamle bydel. Vi fandt et af de bedste steder lidt væk fra hovedstrøget på toppen af Travessa de João Caetano (nr.16). Den åbnede i 2012, og Taberna Madeira er designet på en nutidig måde af den forhenværende ­arkitekt og medejer Ana Rita Macedo med vægge og lofter delvist dækket af håndlavet fletværk. Men hvad med maden? “Her handler det alt sammen om rustik mad fra det gamle Madeira,” siger Macedo.  “Man får mad, som vores bedstemødre lavede her, men med et ekstra twist.” Tunfiskebug og den delikate, men ret frygtindgydende sorte sabelfisk (også kaldet Espada) er klassikere på øen. Den sidste ret bliver traditionelt serveret med bananer, men forvent ikke denne version på Taberna Madeiras menu. Køkkenchefen John Leça erstatter hellere bananer med finthakket løg og en olivenoliesauce, krydret med citron og ingefær. Hans opskrift på tunfiskebug er med drys af rød peber og marinade. 

Foto: Oliver Martin

Hver morgen sætter holdet kursen mod det berømte farmermarked, Mercado dos Lavradores, i det centrale Funchal, for at købe friske varer. Bortset fra fisk i enhver størrelse og form finder man blomster og sære frugter, som er hjemmehørende i Madeira. Vi fylder vores kurv med noprede, grønne pimpinelas, små maracuja bananer og filodendro, der ligner lidt usædvanlige, men pæne drueagurker. Den bedste tid at komme her er i weekenden, hvor alle boderne er fulde af handlende. 

Ingen rejse til disse kanter bør afsluttes uden et glas Madeiravin. Vi kombinerer et besøg i fiskerlandsbyen Câmara de Lobos (for altid associeret med Winston Churchill, som kom her for at male den pittoreske bugt) med et besøg på Henriques & Henriques’ vingård og vinmarker. Stedet blev bygget i 1850 og er den næstældste producent af Madeira. 

 

‘Haveøen’ har fået en ny målgruppe, og fordi den er et sikkert sted, bliver den endnu mere tiltrækkende

 

Vingårdene på øen er normalt ikke åbne for besøg, måske på grund af deres højtliggende beliggenhed, men vi får lov til at gå langt nok ind på området til at se, hvordan høsten er i gang med mænd, som bærer kurve fyldt med tinta negra-druer op ad de smalle stier, før de læsser dem på åbne varevogne. Den røde drue, som står for 80–85% af Madeiras vinproduktion, er den eneste røde sort, som de laver Madeira-vin af, på trods af, at den indtil 2015 blev opfattet som en andenklasses sort. “Tinta negra-druen er meget højtydende og alsidig,” siger Graça Gouveia, som står for butikken og smage-arrangementerne på Henriques & Henriques’ gårde. “Vi plejer at have vin med alle grader af sødme, og vi er glade for, at druens kvalitet endelig er blevet anerkendt.” 

Hvad angår Madeira som ø, arbejder den sig stille og roligt op på kvalitetslister i hele verden – og det fortjener den i den grad.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk