/\

ANNONCE

DC Atelier Foto: Emma Holmvist Deacon
DC Atelier Foto: Emma Holmvist Deacon

Steder

Madeira-tips til madelskere

Madeira har et varieret køkken, og med øens stærke fisketraditioner er den et paradis for alle med forkærlighed for fisk og skaldyr. På disse spisesteder får du meget at vælge imellem, uanset om du vil have fisk, kød eller søde, lokale delikatesser.

Taberna Madeira. Foto: Emma Holmvist Deacon

Taberna Madeira

Taberna Madeira er efter vores mening en af de bedste restauranter i Funchal. Restauranten laver traditionel mad med et tvist. I stedet for at servere øens klassiske ret, stegte espada og bananer, kan du prøve denne dybhavsfisk indrullet i en tynd, sprød dej, toppet med finhakket løg og en frisk citron- og ingefærsauce. Portionerne er store, men prøv at gøre plads til en hjemmelavet dessert, som er lavet af medejer Ana Rita Macedos mor. Den tidligere arkitekt Macedo har designet stedet på en moderne, men hyggelig måde, med vægge og lofter delvist dækket af håndlavet pileflet.

Taberna Madeira

Travessa João Caetano 16, Madeira

Vis på kort

DC Atelier på Madeira. Foto: Emma Holmvist Deacon

DC Atelier

DC Atelier er beliggende ovenpå Design Centre Nini Andrade Silva og har en 360° udsigt over Atlanterhavet og Funchal by. Menuen er baseret på en kreativ nyfortolkning af regionale retter. Cafeteriet på etagen nedenunder – hvor atmosfæren er mindre formel, men udsigten lige så flot – serverer snacks og drikkevarer i løbet af dagen. Uanset hvor du vælger at spise, bliver du indhyllet i den moderne, men hjemlige æstetik i Nini Andrade Silvas rene, men opfindsomme hjemlige indretning.

DC Atelier

Estrada da Pontinha, Forte de Nossa Senhora da Conceição 9000

Vis på kort

Foto: Emma Holmvist Deacon

Mad og vin fra Madeira

1811 Bistro & Wine Bar er beliggende inde i Blandy’s berømte Madeira Wine Lodge i centrum af Funchal og har et omfattende vinkort med ca. 250 portugisiske vine samt 44 forskellige Madeira-vine, herunder den eksklusive Blandy's 1920 Bual. Der er også masser at vælge imellem fra madmenuen – herunder 22 portugisiske oste og lækkert charcuteri. Du kan få en flerretters menu med Madeira-vin fra start til slut.

1811 Bistro & Wine Bar

Rua de São Francisco 10, Madeira

Vis på kort

Muslinger på Mula

Dette pæne, men afslappede spisested i centrum har specialiseret sig i muslinger, og der er mange forskellige varianter at vælge imellem, både fra Portugal og andre steder. Bortset fra den klassiske udgave med belgisk hvidvin- og flødesauce kan man få muslinger i forskellige smagsvarianter, herunder pesto, citrongræs, mango og chili (ikke nødvendigvis alle på én gang). Menuen byder også på andre madtyper.

Mula

Rua dos Tanoeiros 37, Madeira

Vis på kort

Fin forening på La Ao Fundo

I hjertet af den gamle by ligger Ao Fundo som pepper portugisisk mad op med afrikanske råvarer. Her finner du rejer, der er krydret som i Mozambique og couscous sammen med europæiske klassikere som pommes frites. De hvide duge giver restauranten et luksuriøst udtryk, men priserne er ikke afskrækkende. Regn med ca. 15 euro for en kødret.

La Ao Fundo

Rua Portão de São Tiago 17

Vis på kort

Foto: Emma Holmvist Deacon

Ris i alle fomer

Ris på alle måder er Risos specialitet. Kokken Fausto Airoldi har gjort det til sin mission at gøre denne basisvare mere populær, og han gør det med elegance og fleksibilitet over for hver enkelt kundes præferencer. Uanset hvilken form din risret har, er du sikker på at få en fantastisk udsigt over Atlanterhavet, da restauranten er placeret på kanten af en klippe i udkanten af den gamle bydel.

Riso, Risottoria del Mundo

Rua de Santa Maria 274

Vis på kort

Bedste bagværk

Portugiserne kan noget helt særligt med bagværk, især den søde slags. Tag til de lokale bagerier Penha DÁguia og Opan for at prøve madeiranske specialiteter såsom queijadas, en lille kage lavet af sød ost, og den allestedsnærværende berømte honningkage bolo de mel.

Penha DÁguia

Rua do Hospital Velho 36

Vis på kort

Let og luksuriøst på Golden Gate Grand Café

Vil du gerne et mere fancy sted hen, hvor du samtidig kan betragte folkelivet, så tag plads på den nyåbnede Golden Gate Grand Café fra 1841.

Golden Gate Grand Café

Avenida Arriaga 29, Madeira

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk