/\

ANNONCE

Foto: Justin Brown

Steder

Malmøs nye restaurantperler

De seneste år er Malmø blevet et kulinarisk hotspot i Sverige. Her finder du blandt andet Sveriges mest kreative dessertstudio, landets mest underholdende gastrohotel og den bedste syriske mad uden for Syrien.

Malmø har i dag langt det bedste udvalg af etnisk mad i Sverige, og landets sydlige perle har de seneste år taget nogle store og vigtige skridt ind på den meget hårde restaurantscene. Den, der starter fra Möllevångstorget, kan spise sig igennem det halve Mellemøsten inden for få blokke. Den britiske avis The Independent har udråbt Malmø til “byen med den bedste syriske mad uden for Syrien”. Men her er også meget mere – fra chokoladepralinéer, som minder om små juveler, til Sveriges mest stemningsfulde hotel og en arkitekttegnet torvehal med alt, hvad sig dertil hører.

Her er alt for de sultne besøgende i Malmø, som vil have nogle store madoplevelser.

Syrisk comfort food

For et par år siden voksede udbuddet af syriske restauranter i Malmø. Men det syriske køkken, som de fleste foretrækker at vende tilbage til, er Ayam Dimashq. Her serveres kibbeh, fatteh og andre syriske specialiteter sammen med en række himmelske puréer og grillede kødretter. Kom helst i en gruppe, og bestil flere retter til deling.

Ayam Dimashq

Östra Förstadsgatan 18, Malmö

Vis på kort

Foto: Mat- och Chokladstudion

The Factory for bagenørder

Lidt ligesom Andy Warhols The Factory – så vil dessertgeniet Joel Lindqvist gerne have, at hans kombinerede mad- og chokoladestudio skal kunne mærkes. Joel er en af Sveriges mest innovative dessertkokke. Hans retter er ofte kendetegnet ved, at han bruger vilde planter, spiselige blomster og utraditionelle dessertingredienser såsom byggryn, shiso, granskud og dild. Langs de gråkalkede vægge i hans studio venter rustikke surdejsbrød, flødekarameller med spændende smag (for eksempel tyttebær og citronverbena), marmelader og andre lækkerier, som er svære at modstå. For dem, som gerne vil spise frokost, serveres her også vegetarisk mad lavet af sæsonens bedste råvarer.

Mat- och Chokladstudion

Amiralsgatan 18, Malmö

Vis på kort

Foto: MJ’s

Sveriges mest underholdende gastrohotel

Det bedste udgangspunkt for en gastroweekend i Malmø er helt klart MJ’s. Det relativt nyrenoverede hotel er blevet udnævnt til landets mest stemningsskabende af restaurantbiblen White Guide. Besøg hotellets restaurant, så forstår du hvorfor. Her venter en maksimal oplevelse, hvor interiøret, blomsterne, musikken og personalet bidrager til at løfte humøret. Samtidig skaber køkkenchefen Frida Nilsson, der for nylig blev udnævnt til Sveriges bedste kvindelige kok, magi på tallerknerne. Retterne er meget moderne, serveres som mellemretter og er stort set plantebaserede.

MJ’s

Mäster Johansgatan 13, Malmö

Vis på kort

Foto: Malmö Saluhall

Byens bedste madtempel

Malmö Saluhall ligger lidt afsides, på vej mod Västra Hamnen, men lad det ikke afskrække dig. Det her er nemlig byens bedste madtempel, en moderne og en arkitekttegnet torvehal med bageri, isbar, ostebutik, te-butik, køkkenartikler og en række fremragende spisesteder. Vælg for eksempel mellem virkelig god pizza fra Hedvigsdal (med flere råvarer fra egne marker), italienske delikatesser kombineret med skånske råvarer på Papi eller de næringsrige og farverige salater fra Holy Greens. Gå heller ikke glip af den asiatiske streetfood på Pink Head Noodle Bar, som smager mindst lige så godt som på Bangkoks sidegader.

Malmö Saluhall

Gibraltargatan 6, Malmö

Vis på kort

Foto: Scandwich

Moderne food court

Et andet tip til den, som gerne vil spise på farten, men befinder sig nærmere Möllevångstorget, er Mitt Möllan. Det er et relativt nyåbnet såkaldt ”kreativt mødested” med flere kulinariske kæmpesucceser, blandt andet Scandwich, der serverer Sveriges mest solide sandwich, og en af landets bedste isbarer: Köld.

Mitt Möllan

Claesgatan 8, Malmö

Vis på kort

Foto: Folk, Mat och Möten

1 bord til 14

Kokken Titti Qvarnström er en af de stærkeste kræfter bag Malmøs nye restaurantscene. Siden sidste år har hun drevet morgenmads- og frokostrestauranten MAT i Folkets Hus i Malmø. Her serveres lokale råvarer og surdejsbrød fra eget stenovnsbageri på rustik keramik produceret i Malmø. Køkkenet arbejder hårdt for at minimere madspild, blandt andet ved at forvandle kaffegrums til lækkert knækbrød.Nu har Titti Qvarnström også lanceret middagskonceptet 1 bord og køkken. To aftener om måneden kan 14 gæster dele bord og middag, hvor drikkevarerne er i fokus. Hver middag har et tema, eksempelvis et område eller en producent, og retterne er tilpasset drikkevarerne i stedet for omvendt.Nu har Titti Qvarnström även lanserat middagskonceptet 1 bord och kök. Två kvällar i månaden får 14 gäster dela bord och middag med drycken i fokus. Varje middag har ett tema, exempelvis ett område eller en producent, och rätter anpassade efter drycken i stället för tvärtom.

Folk, Mat och Möten

Olof Palmes Plats 1, Malmö

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk