/\

ANNONCE

Råbjerg Mile. Foto: visitnordjylland
Råbjerg Mile. Foto: visitnordjylland

Steder

Naturoplevelser i Nordjylland

Vandreklitter, endeløse sandstrande, istidsbakker, kalkskrænter og Danmarks første nationalpark. I Nordjylland findes nogle af Danmarks mest spektakulære landskaber.

Havet, sandet og blæsten har sat dagsordenen i Nordjylland i umindelige tider, både som urkraft og attraktion. Her findes nogle af Danmarks bedste badebyer og fineste sandstrande, men også natur, der viser tænder med sand og bølger, der æder en bid af landskabet hvert år. Nordjylland er både det barske og det blide, med dramatiske klinter, bakkede landskaber, urskov, hede og klitter. Et stykke Danmark, der stadig virker utæmmet, og hvor man altid kan blive blæst godt igennem.

Den nordjyske natur kan alt efter temperament opleves ad vandrestier, på pilgrimsrutercykelruter, hesteryg, surfbræt eller mountainbike. Her er nogle af regionens højdepunkter:

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile. Foto: visitnordjylland

Sandflugt har været et problem på disse kanter, hvor fygesandet begravede veje, huse, marker og kirker i dyner af sand. I 1800-tallet blev der plantet fyrretræer og marehalm for at holde på sandet, men man beholdt vandretklitten Råbjerg Mile som naturområde. Og det en særlig oplevelse at lade fødderne synke ned i milens miniørken af 1 kvadratkilometer sanddyner, der flytter sig ca. 15 meter om året fra øst mod vest.

Råbjerg Mile vej, Skagen

Grenen

Grenen- spidsen af det europæiske fastland: Foto: visitnordjylland

På Grenen på spidsen af Jylland (og det europæiske fastland) kan man se en af de mest besøgte naturfænomener i Danmark, nemlig de to have Skagerrak og Kattegat, der slår mod hinanden. Lyset her er noget særligt og en solnedgangstur er et must, selvom man næppe kommer til at nyde den i ensomhed. Stranden er pletfri, men det er forbudt at bade pga. de meget stærke understrømme.

http://www.visitnordjylland.dk/oplevelser/natur/grenen

Nationalpark Thy

Store vidder i Nationalpark Thy. Foto: visitnordjylland

Danmarks første naturpark er også landets største vildmark med strand, klithede, søer, mose og skov. Her er store øde områder og rigt dyre, fugle- og planteliv og et eventyrligt landskab, der kan opleves vandrende, med cykel eller på hesteryg. Man kan også fiske og plukke bær og svampe til eget brug.

www.nationalparkthy.dk

Strand

Vestkystens strande er svære at stikke. - her badehuse ved Blokhus. Foto: visitnordjylland

Vestkysten er berømt for brede, endeløse sandstrande, og stærk vind og store bølger har gjort kyststrækningen omkring Thy og Klitmøller til et surfermekka med tilnavnet Cold Hawaii. Her er optimale forhold for windsurfing, kitesurfing og paddleboarding, og skulle man ikke være surfer, er kysten  under alle omstændigheder imponerende, også til cykling (en stor del af strandsandet er hårdt) og vandreture.

http://www.visitthy.dk/coldhawaii

Lønstrup klint og Rubjerg

Fyret på vej mod afgrunden. Foto: visitnordjylland

Oplev naturens kræfter tage land ind ved en af Nordjyllands mest fantastiske klinter, Lønstrup Klint. På det højeste punkt, Rubjerg Knude, står et fyrtårn, der kommer tættere og tættere på kanten. Da fyret det blev bygget i år 1900 lå det 200 meter fra skrænten, men siden har hav og sand taget par meter af klinten hvert år.

http://www.loenstrup.dk/toppenafdanmark/rubjerg-knude-fyr

Bulbjerg Klint

Danmarks eneste "fuglefjeld" - Bulbjerg Klint. Foto: visitnordjylland

Bulbjerg Klint bliver kaldt Danmarks eneste fuglefjeld og ligner en af den slags klipper, man kender fra Færøerne. Klinten er en 47 meter høj limsten, og hjemsted for ynglende måger. Den ligger i ensom majestæt ud til kysten og fra toppen har man en fremragende, om end stormomsust, udsigt over Jammerbugten.

http://www.visitthy.dk/thy/agger-tange-og-bulbjerg

Rold Skov

Foto: visitnordjylland

Rold Skov på 8000 ha er Danmarks største skov, og et skønt og varieret naturområde med søer, mose, vandløb, bakker og gamle kalkbrud, hvor man kan finde fossiler. Man kan cykle, vandre, løbe, bade, stå på ski og alt muligt andet i skoven.

http://www.roldskov.info

 

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 23 november, 2016

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk