/\

ANNONCE

Året rundt surfes der på Isars berømte  Eisbach Welle i Englisher Garten.
Året rundt surfes der på Isars berømte Eisbach Welle i Englisher Garten.

Foto: München Tourismus/Sigi Müller

Steder

Otte kilometer legeplads midt i München

Efter at Isar har været igennem et unikt tilbage til naturen-projekt, har den kolde, klare flod med udspring i Alperne udviklet sig til millionbyens største rekreative område. Året rundt. Vi tester en 18 kilometer lang cykeltur.

Der bliver fisket fra flodbredden – om sommeren også badet og svømmet langdistance – dækket op til picnic på engens græstæppe, gået tur, luftet hunde, vandret seriøst, løbet, kørt på tunge damecykler, lette racere, praktiske Christianiacykler, terrængående mountainbikes… Midt i München. For i dag er floden Isar, engene, skovene og de markerede stier omkring den tyske millionbys største rekreative område.

Med det unikke rehabiliterings-projekt, der har ført Isar tilbage til en flod, (næsten) som naturen skabte den, har millionbyen München fået strande i centrum. Foto: München Tourismus/Sigi Müller

Sådan har det ikke altid været. Gå et par hundrede år tilbage, og Isar var berygtet som en dødsens farlig flod, frygtet af byens beboere. Med sit udspring i Alperne brusede den af sted om foråret, når sneen og gletscherne smeltede, og rev alt med på sin vej. Broer knustes, og mennesker druknede i de vilde vandmasser, når oversvømmelserne hærgede.

Cykelstierne på begge sider af Isar følger floden tæt. Foto: Hanne Høiberg

Det er svært at forestille sig en solrig lørdag, hvor den lejede cykel er parkeret op ad et træ, og den afslappede stemning på det brede engareal på østsiden af Isar gennemtrænger alt. Den dybgrønne flod flyder nordover, en sagte brise suser i trætoppene, og kun trafikken på Reichenbachbrücke bag os og de bastante tvillingetårne på St. Maximillian-kirken på modsatte bred minder om, at vi rent faktisk er midt i München.

Vi fortsætter cykelturen sydover gennem skoven – hele tiden med Isar på højre side og kig til den stenede bred, til små øer i floden og til det aktive liv, der folder sig ud foran, bagved og ved siden af cykelstien. Imens trænger flodens historie sig på. 

Fra fjende til ressource

Netop fordi Isar, som sine steder var over en kilometer bred, var så farlig, begyndte man at tæmme den i sidste halvdel af 1800-tallet. Ret så rigidt. Kilometervis af flodbred blev erstattet af bastante betonsider, mens selve floden blev ført gennem snorlige kanaler.  Omkring 100 år senere – i 1980’erne – var fjendebilledet vendt. Nu var man begyndt at se Isar som en ressource, som ikke bare havde rekreativ betydning for indbyggerne i Bayerns hovedstad, men også i forhold til biodiversiteten. På det tidspunkt var floden stærkt forurenet, og der var næsten ingen fisk tilbage. 

Bundesnatur, den nationale naturbeskyttelsesorganisation i Tyskland, kom med et forslag om at føre Isar tilbage til den slyngede Alpeflod, den var engang. Der udviklede sig en stærk bevægelse for at få projektet gennemført, og selv om mange anså det for umuligt, blev der udarbejdet et projekt, som skulle føre de otte kilometer af Isar i den sydlige del af München tilbage til naturen. 38 millioner euro blev afsat, og der blev udskrevet arkitektkonkurrencer, som bl.a. skulle tage højde for, at byen stadig blev beskyttet mod oversvømmelser.  I 2000 blev de første betonsider fjernet.  I 2011 flød Isar igen, som havde den selv fundet vej gennem årtusinder i dét, der regnes for et unikt revitaliseringsprojekt i Tyskland. Og det siger sig selv, at vandet – takket være rensning med ultraviolette stråler – ikke bare er rent, men helt uden uønskede bakterier. Til gavn for mennesker og til gavn for floden, biodiversiteten og alle de fisk, der igen har fået gode livsbetingelser.

Vandet i Isar renses med ultraviolette stråler og er nu helt rent. Her en idyllisk naturplet med Maximillian-kirken i baggrunden. Foto: München Tourismus/Sigi Müller

Biergarten forude

Vi er nået til Hellabrunn Zoo, der indgår i det naturbeskyttede landskab omkring Isar.  Hellabrunn Zoo er også verdens første geo-zoo, hvor dyrene lever sammen efter det kontinent, de oprindelig kommer fra.  Absolut en pause værd – specielt hvis man har børn med på turen. Eller ikke har planer om en frokost i en berømt Biergarten godt fire kilometer længere mod syd. Altså fortsætter vi gennem skoven langs med den zoologiske have. Da vi kommer ud på engene igen, cykler vi ikke ret langt, før den 31 meter høje Grosshesseloher Brücke rejser sig forude. 

Efter at være trillet over floden ad en lille træbro, konstrueret til cyklister og gående, overraskes vi af en ret lang, stejl bakke op ad modsatte flodbred. Faktisk så stejl, at de fleste må stå af og trække. Det er ikke uden grund, bakken er døbt Höllerer Berg – Helvedesbjerget.  Belønningen viser sig fem minutters kørsel længere fremme, da indgangsporten til Waldwirtschaft Grosshesselohe dukker frem på en bakketop i bøgeskoven. 

Waldwirtschaft Grosshesselohe byder velkommen i skovens grønne. Foto: Hanne Høiberg

Waldwirtschaft Grosshesselohe er alt det, man som besøgende forestiller sig ved en klassisk Biergarten i Bayern: Kæmpestor have med plankeborde og -bænke til dem, der vil spise grillkylling eller svineskank fra en af selvbetjeningsboderne skyllet ned med fadøl fra Münchenbryggeriet Spaten. Og stor terrasse med duge på bordene og servering fra det righoldige menukort. Det hele akkompagneret af traditionel jazz- og schlagermusik fra husorkesteret og serveringspersonale klædt i traditionelle Dirndl for kvindernes vedkommende, Lederhosen for mændenes. Skål – eller Prost som det hedder her.

Et par timer senere er vores selskab klar til at rulle tilbage mod München. Denne gang følger vi den velmarkerede cykelsti på vestsiden af Isar. Og glæder os over at ruten er flad.

Grøn festsal

Hvis Isar er Müchens grønne lunge, er Englisher Garten den grønne festsal. Med en størrelse på 375 hektar er parken større end både Central Park i New York og regnes blandt verdens største byparker.  Tænk på en fodboldbane og gang med 640. Det er en festsal, der vil frem. Og en festsal, der bliver brugt. Ikke mindst under corona-nedlukningerne.

Englischer Garten er Münchens svar på Central Park i New York. Bare større. Foto: München Tourismus/T Krueger

Parken blev grundlagt i 1785 og er stedet, hvor byens indbyggere tager hen efter arbejdstid, i weekenden, når de skal feste og fejre. Eller prøve kræfter med Eisbach Welle ved Haus der Kunst på sydsiden af parken. På en strækning, der bare er 10 – 20 meter lang, danner Isar voldsomme strømhvirvler, hvor dedikerede surfere væver sig på tværs gennem bølgerne frem og tilbage mellem de to bredder. Når én falder i vandet, er den næste allerede klar på brættet. Året rundt. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk