/\

ANNONCE

Foto: Clèment Morin

Steder

På biltur til Barranco de las Vacas fra Las Palmas

Barranco de las Vacas på Gran Canaria er et af de mest fantastiske steder på øen, der er blevet opdaget på de sociale medier. Vi satte kurs mod bjergene nær Las Palmas på jagt efter dette naturvidunder, og opdagede en række magiske steder på vejen.

Kløften Barranco de las Vacas. Foto: Clèment Morin“Barranco de las Vacas? Aldrig hørt om det.” Efter uden held at have spurgt lokalbefolkningen til kløften – som har en slående lighed med Arizonas Antelope Canyon, overvejede vi, om Barranco de las Vacas var en myte, eller rent Instagram-opspind. ”Jeg havde heller aldrig hørt om stedet, indtil for omkring et år siden, da billeder begyndte at dukke op på de sociale medier”, fortæller Michelle Segura, som er født og opvokset på Gran Canaria. ”Det ser så eksotisk ud, at jeg gik ud fra, at det lå i det sydvestlige USA, og ikke her på øen”.

For at finde ud af, om det meget fotogene sted virkelig eksisterede, besluttede vi at tage på en roadtrip – eller snarere en bekvem kombination af busture, korte taxature og en uforglemmelig totimers vandretur i og omkring den spektakulære dal, Guayadeque. Den frodige og flotte Guayadequedal ligger i kort afstand fra Las Palmas, og strækker sig ca. 15 kilometer på den sydøstlige del af øen.

Stop ved kanarieøernes botaniske have

Bussen drager sydpå fra Las Palmas, forbi den smukke havn og ind i bjergene, hvor vi kan ikke modstå et pitstop ved øens botaniske have, som delvist er anlagt langs en stejl skrænt i Guiniguadadalen.

Udsigten fra den botaniske have i Las Palmas. Foto: Clèment Morin

Bussen stopper ved hovedindgangen til haven, der med sine 10 hektar er den største botaniske have i Spanien, hvor en statue af botanikeren og historikeren Jose Viera y Clavijo byder os velkommen. Bag statuen er en storslået udsigt over bjergene, så langt øjet rækker. Omgivelserne er rolige med rislende palmeblade og en musvåge, der svæver langsomt over dalen.

En grotte i Guayadequedalen, nær landsbyen Agüimes. Foto: Clèment MorinIndtil nu har turen været indbegrebet af ro og afslapning, men kort efter vi starter vandringen langs den labyrintiske sti, ser vi et advarselsskilt, der får vores opmærksomhed. ”Besøgende skal færdes yderst varsomt på stien. Adgang er på egen risiko”.  Bjergstien er en højtsvævende og fantastisk naturoplevelse, der giver et adrenalinkick, når man går på smalle og snoede gangstier langs de høje klippevægge. (Vær forsigtig og husk godt fodtøj!)

I bunden af den grønne og blomstrende dal er det eneste tegn på liv – bortset fra 500 forskellige plantearter – kvidrende fugle og kvækkende frøer. Det er i denne frodige og rolige del af haven, at den svenske botaniker Erik Ragnar Svensson, som grundlagde den botaniske have, ligger begravet. Hans grav ligger godt skjult mellem træerne langs stien. Den friske buket blomster på graven er et tegn på, at han ikke glemt 47 år efter hans død.

Tid til et hvil

Have ligger på en bjergskråning, og efter at have gået rundt  på de mange snoede stier og stejle trapper, er det tid til en tiltrængt kop kaffe i havens restaurant.  Dernæst fortsætter vi sydpå mod Agüimes, en kort køretur fra Las Palmas eller omkring en times vandring fra Barranco de las Vaca. I den historiske bydel i Agüimes finder man pragtbygninger, såsom kirken San Sebastián, der er et helt sted af kulturel interesse.

Tapas i en grotterestaurant i Guayadequedalen. Foto: Clèment MorinDer gemmer sig også gamle menneskeskabte grotter af arkitektonisk interesse i bjergene, ca. 6 km fra Cueva Bermeja. Vi besøgte den lille grotterestaurant, Guayadeque, hvor der serveres kanariske specialiteter i oprindelige omgivelser. Et besøg her er næsten et must! Vi fik lokale specialiteter, som Jamon Serrano, chipirones (babyblæksprutte) og papas arrugadas – små saltkogte kartofler, der serveres med en lækker chili-/hvidløgssauce. (Hvis du vil smage flere forskellige retter, er det en god idé at bestille halve portioner eller tapasrationer, medmindre du skal fodre en hel hær! Det samme gælder for de fleste restauranter i og omkring Las Palmas).

I Guayadequedalen er der stadig beboere, der bor i grotter. Det er muligt at besøge nogle af grotterne, hvor souvenirs og krukker med lokal honning står linet op.

Gå ikke glip af landsbyen Temisas

Vi ønskede at fortsætte vores eventyr, og opleve mere af øen, så vi tog en taxa fra Cueva Bermeja til den lille idylliske landsby, Temisas. Herfra fandt vi bjergstien S-40, der fører til Barranco de las Vacas (stien går videre sydpå mod Agüimes).

Bjerglandsbyen Temisas er en perle i sig selv, med hvidkalkede huse og palmer, der svajer i vinden. Vi kan ikke modstå fristelsen til at tage en hurtig gåtur i byen. En kvinde bemærker vores ankomst i de idylliske omgivelser, hvor mennesket og naturen lever side om side.

Bjerglandsbyen Temisas, der er kendt for sin olivenolie. Foto: Clèment Morin

Gaderne er fyldt med oliventræer – de er faktisk overalt. Når man taler om Temisas, kan man ikke komme uden om områdets olivenlunde og bjerglandsbyens gamle oliemøller, der bruges til at fremstille den fineste jomfruolivenolie. Det er også i Temisas, at det berømte astronomiske observatorium ligger.

Aloe vera vokser langs vejen. Foto: Clèment Morin

Vi nyder roen i den idylliske bjerglandsby, men vi må videre til Barranco de las Vacas. På vej tilbage for at finde stien, møder vi en mand i søndagstøj –  koboltblå skræddersyede bukser og en mønstret skjorte –  og en hund ved sin side. Han viser hjælpsomt retning, og så er vi på vej videre.

Vi fortsætter mod Barranco de las Vacas 

Vi lægger de mange hvide huse bag os, og starter vores opstigning. Det er som om, at vi pludselig befinder os midt i en westernfilm. For hvert skridt hvirvler små gule og røde støvskyer op omkring vores fødder, mens vi går under den brændende sol. Figenkaktus med spiselige frugter vokser som kæmpestore buske overalt. Vi fortsætter ned ad den stejle dal og op over den næste stigning, hvor vi går forbi meterhøje aloeplanter  – hvis dyrebare væske sælges på øerne, bl.a. lindring af forbrændinger og eksem. Flere butikker i Las Palmas (og i lufthavnen) sælger udelukkende aloeprodukter, der er kendt for sine mange helende egenskaber.

I den smukke og frodige Guayadequedal er der unikke planter og dyr, som ikke findes andre steder i verden –  de er såkaldte endemer.  Vi håber på at kunne spotte et af de kæmpestore firben, gallotia stehlini, der kan blive op til 80 cm lange. Men ak, vi så desværre ingen firben i dag.

Da vi nærmer os vores slutdestination, møder vi et ungt portugisisk par, der beder om hjælp til at finde den skjulte perle, Barranco de las Vacas. Parret spørger med en antydning af desperation, for de har rejst helt fra den sydlige del af øen, for at se kløften. 

På opdagelse i Barranco de las Vacas. Foto: Clèment MorinVi fortsætter ned ad stien, der fører os til tunnelen under broen (som vi har fået besked om at holde øje med), da vi møder endnu et par, der kommer gående i modsatte retning. Det tyske par siger med begejstring, at vi skal forberede os på noget ”episk”.

Da klokken bliver 18.00 er vi så privilegerede, at vi er de eneste beundrere af naturvidunderet. Badet i det bløde, tidlige aftenlys, er kløften endnu mere fantastisk end på billeder. Kløftens kæde af snoede og lineære systemer lokker os videre. Vi føler os pludseligt meget små i denne store verden – som om vi er blevet opslugt af en fremmed, men samtidig godartet, organisme.

Så hvad giver kløfterne deres farve og magi? De karakteristiske klippeformationer har bolsjefarvede striber, der også ses i den berømte Antelope Canyon. Lyset finder vej gennem sprækker og huller i klipperne, og reflekteres i en eksplosion af farvenuancer fra dyb terrakotta og skinnende beige. Klippernes snoede former er dannet gennem årtusinder, når voldsomme regnbyger har skåret sig ind i vulkanklipperne.

Det er ikke størrelsen på den mest maleriske del af kløften – som mange kommer langvejs fra for at opleve – der imponerer mest. Men den overskuelige størrelse fuldender den terapeutiske effekt – man har ikke lyst til at forlade stedet igen.

Barranco de las Vacas. Foto: Clèment MorinStilheden i klippeformationerne er næsten total, blot afbrudt af det lejlighedsvise bløde ekko af flagrende duevinger. Fuglene har bygget reder i klippesprækkerne. Barranco de las Vacas' hypnotiske charme tiltrækker tydeligvis også dyreliv.
 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk