/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steder

SAS Crew Tips: Shanghai

Senior Fleet Officer i SAS Gorm Esbirk har allerede set det meste af verden via sit job, men han nyder altid at vende tilbage til den travle, kinesiske storby Shanghai. Her er forklaringen.

The Long Bar

På Waldorf Astoria finder du en charmerende bar i New Yorker-stil, som har den længste bardisk i verden – 33 meter! Et liveband spiller hver aften, og stemningen er old-school. Tag dig tid til at kigge nærmere på denne forrygende bygning, som før rummede den gamle Shanghai Club.

Waldorf ­Astoria

No.2 Zhong Shan Dong Yi Road

Vis på kort

Café Sambal

Denne café, som ligger i en lille gyde, er lidt svær at finde, men det er ulejligheden værd. De serverer lækker moderne malaysisk mad fra noget, der minder mig om et hipt New Yorker-køkken. Området ovenpå har en loungebar med en udendørs terrasse.

Café Sambal

Shanghai Shi, Huangpu Qu, Huai Hai Lu DongDuan, Huangpi S Rd

Vis på kort

Tianzifang

I vores dage vrimler dette lille charmerende område med snævre gyder og gamle stenhuse med små butikker, gallerier, restauranter, vinbarer og caféer. Jeg forsøger altid at komme her, når vejret er godt, og solen skinner – det er et godt sted at sidde udenfor og kigge på det travle liv, som udfolder sig her i området. Mit yndlingssted er Kommune Café, og jeg kan virkelig anbefale deres Avocado & Tomato Smash til morgenmad.

The Yard

Lane 210 Taikang Rd, shanghai

Vis på kort

Lost Heaven

Hvis jeg skulle vælge en restaurant i Shanghai, der er noget helt særligt, ville det være den! Lost Heaven serverer lækker mad inspireret af Yunnans folkelige køkken, som byder på det bedste fra Kina, Thailand og Indien. Indretningen, med elementer fra mindretals-stammer i Yunnan, er forrygende. Der er to afdelinger: Lost Heaven the Bund, som har en rooftop lounge, og Lost Heaven French Concession.

Jin Mao Tower

Det her er min yndlingsskyskraber i Shanghai, hvor den ligger på Pudong-siden af floden. Grand Hyatt Shanghai Hotel ligger på de øverste 34 etager, hvor man også finder et atrium på 33 etager, et af de højeste i verden. Tag den gratis elevator til lobbyen på etage 53, og nyd den spektakulære udsigt fra deres Lobby Bar eller fra Grand Café. Tag en anden elevator op til etage 56, og du taber helt sikkert kæben, når du kigger ind i deres atrium. Du kan besøge Cloud 9, baren på etage 87 med en 360-graders udsigt over Shanghai, efter klokken 17.

Jin Mao Tower

88 Century Ave, LuJiaZui, Pudong

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 16 juni, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk