/\

ANNONCE

Munkholmen
Munkholmen

Steder

SAS Crew tips: Trondheim

Norges tredjestørste by, Trondheim, har masser af kultur og historie. Uanset hvad tid på året du besøger byen, sker der altid noget, og derfor er steward Martin Heggem Wiik vild med ventetiden her.

Jeg elsker vores lange ventetider i Trondheim, fordi det er en by fyldt med gammel norsk historie, og hver gang jeg er der, har jeg mulighed for at udforske den lidt mere. Den er den perfekte base for at udforske nærområdet.

Downtown

Dette er Norges største natklub med otte barer, herunder en pianobar, hvor du kan synge med, en bar, der kun spiller norske klassikere, en festbar og en natklub, hvor du kan danse, til du dratter om. Stedet er lidt af en labyrint indenfor og er meget populær. Natklubben har dress code og en minimumsalder på 20 år.

Downtown

Nordre gate 28, Trondheim

Vis på kort

Nidarosdomen

Denne kæmpe middelalderkirke i midten af Trondheim blev bygget for at fejre mindet om Kong Olav II’s gravsted. I dag er kirken sted for Olavsfesten, en religiøs og kulturel festival, der fejrer Skt. Olavs død under slaget ved Stiklestad. Den er også et mekka for fans af norsk black metal – kirken blev brugt på coveret af et af Mayhems albums.

Nidarosdomen

Bispegata 11, Trondheim

Vis på kort

Tyholttårnet

Dette er det eneste TV- og radiotårn i Norge, der har en restaurant på toppen. Få en fantastisk udsigt over hele byen fra spisestedet, som roterer langsomt 360° rundt i løbet af en time. Maden er uhøjtidelig og kan købes til gode priser.

Tyholttårnet

Otto Nielsens veg 4, Trondheim

Vis på kort

Munkholmen

Denne lillebitte ø ligger ca. 2 km fra byens havn med båd og er både blevet brugt som fængsel, kloster, fæstning, til antiluftskyts-stillinger under 2. verdenskrig og som rettersted. I dag fungerer øen som rekreativt område og er et smukt sted til en picnic. Du kan endda tage på en guidet tur for at lære mere om stedets historie.

Munkholmen

Graffi

Jeg besøger næsten altid Graffi, når jeg er i Trondheim, og min favoritret er deres burger. Atmosfæren er venlig og afslappet, og hvis vejret er dårligt, er restauranten det perfekte sted for en indendørs grillaften.

Graffi

Olav Tryggvasons gate 24, Trondheim

Vis på kort

Pirbadet

Hvis du har lyst til noget sjovt, så prøv Norges største indendørs vandland, der ligger ved havnefronten i Trondheim. Der er både svømme- og fitnessfaciliteter, som er samlet i ét stort rum, og en del af det sjove er at se det vilde vejr uden for de kæmpestore vinduer, der vender ud mod vandet.

Pirbadet

Havnegata 12, Trondheim

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk