/\

ANNONCE

.
.

Foto: Getty Images

Steder

Se Japan med højhastighedstog

Mens lufttrafiknettet i Japan stadig er afgørende for samfundsøkonomien, er højhastighedstogene en behagelig, hurtig og pålidelig måde at se landet på.

Min 8 år gamle søn kørte alene med højhastighedstoget Shinkansen for første gang, på vej hjem fra nogle venner, han har besøgt i Kyoto. En af mine venner satte ham på toget, og jeg afventede hans ankomst på Shin-Yokohama station. 

Dette er Japan, så jeg var helt klar over nummeret på perronen, og jeg vidste på minuttet, hvornår supereksprestoget ville ankomme. Toget rullede ind, lige til tiden. Dørene hvæsede Min ven havde fortalt mig, hvilken vogn Taiyo er i. Og …og…så stod han ikke af.

Konduktøren bekendtgjorde at toget snart skulle køre, og jeg løb langs vogn 14 og kiggede ind gennem vinduerne. Åh, der var han. Endnu en, der har været udsat for en alt for stor ekiben (japansk bento-togmadpakke) og en overophedet togvogn. På alle japanske tog er det sådan, at 70% af passagererne læser, spiller videospil eller ser film eller tv-udsendelser, og de øvrige 30% sover. Taiyo var i sidstnævnte kategori.

Jeg sprang ombord, vækkede ham og tog hans taske, men dørene lukkede, og vi var på vej til næste station. 11 minutter til Shinagawa. Vente på et tog tilbage. 11 minutter tilbage. Et par tyrkiske fyre, der stod nederst i vognen, mens de venter på at komme af i Shin-agawa, smilede over Taiyos forlegenhed.

Det er nu to år siden, og jeg regner med, at historien vil overleve i familien i årtier.

Så vidt jeg ved, kan man i USA blive arresteret for "fritgående opdragelse" – hvor man lader sine børn gøre ting på egen hånd – men i Japan er reglerne anderledes. Skoleelever kører jævnligt med tog helt alene, og selv om togene kan være meget overfyldte, er de for det meste ekstremt sikre og pålidelige.

Årene efter 2. Verdenskrig var svære i Japan, ligesom i Europa. Økonomien var ødelagt, og en stor del af landets infrastruktur lå i ruiner. Tokyo var blevet valgt til at være vært for de Olympiske Lege i 1940, men de blev flyttet til Helsinki, efter at Japan invaderede Kina i 1937, og siden aflyst, da krigen brød ud i Europa.

Efter krigen fik Helsinki de Olympiske Lege i 1952, og Tokyo fik dem tildelt i 1964, hvilket Japan håbede ville tjene som en festlig markering af, at de var kommet oven på efter krigen.

Den 1. oktober 1964, ni dage før åbningsceremonien, ankom det første Shinkansen til Shin-Osaka station fra Tokyo. Det skar rejsetiden mellem Japans to største byer ned fra seks timer og 40 minutter til kun fire timer.

Siden slutningen af 1800-tallet havde jernbaneselskaber i Europa og USA udviklet højhastighedstransporter, men Japans lyntog fik højhastighedstogene ud til masserne. I løbet af tre år transporterede Shinkansen mere end 100 millioner passagerer, og ni år efter passerede man en milliard passagerer.

I dag har Shinkansen, som omtales som "patrontoget" på grund af dets aerodynamiske form, betjent mere end 11 milliarder passagerer, samtidig med at det stadig har en misundelsesværdig rekord i punktlighed. I 2014 gennemførte det gennemsnitlige Shinkansen sin tur inden for 54 sekunder af det planlagte ankomsttidspunkt. I 1997 afveg togene maksimalt 18 sekunder fra tidsplanen. En af grundene til, at tjenesten er så effektiv, kan findes i oversættelsen af shinkansen, som betyder "ny hovedlinje." Da Shinkansen kører på særlige skinner, er langsommere trafik ikke noget problem.

De separate spor bidrager også til driftssikkerheden. På 52 år har Japans Shinkansen aldrig forårsaget dødsfald relateret til driften (selv om der har været flere dødsfald pga. selvmord og andre passagerulykker).

I dag er den hurtigste Shinkansen-rejsetid mellem Tokyo og Osaka to timer og 22 minutter, men man er ved at konstruere og afprøve næste generations magnetisk hævede (Maglev) tog, som kan betjene strækningen på en time og 7 minutter. Maglev-toget fra Tokyo til Nagoya forventes at komme i drift i 2027 og fortsætte til Osaka i 2045.

Shinkansen er japanernes foretrukne måde at rejse over lange afstande, men landet benytter sig i endnu højere grad af tog på korte strækninger, hvor der transporteres mere end 7,2 milliarder passagerer om året, primært til og fra arbejde.

Tokyos Yamanote-bane, der kører rundt om byen i et loop med 29 stationer, fragter 3,68 millioner passagerer hver dag. Til sammenligning transporterer Londons Underground 3,36 mio. passagerer om dagen og New Yorks subway 5,08 millioner.

Verdens største passagermængder kræver nøje koordineret planlægning, og de japanske togs ry for at overholde køreplanen var faktisk nøglen til en af landets mest berømte moderne romaner. Politibetjente i Seicho Matsumotos roman Points and Lines skal opklare et dobbeltmord ved netop at spore ofrenes rejser via togkøreplaner.

Togene på Tokyos Yamanote-bane kører med 2,5 minuts mellemrum i myldretiden, og jernbanemedarbejdere med hvide handsker skal ind imellem mase passagererne ind i vognene som kød og krydderier i pølsetarme.

For lidt over 10 år siden fejede en 'togmands'-feber ind over landet – måske ikke så overraskende i et land, hvor togene spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv. Der blev produceret en roman, en manga-tegneserie, en tv-serie og en film for at fortælle den angiveligt sande historie om en 23-årig otaku (en slags nørd), der fandt kærligheden ved at beskytte en ung kvinde på et tog mod chikane fra en beruset forretningsmand.

I taknemmelighed over hans tapperhed fik kvinden den unge mands adresse og sendte ham en dyr gave. Den nørdede unge mand, der aldrig havde haft en kæreste, søgte råd på internettet, og med tusindvis af tilhængere, der gav gode råd om, hvad han skulle tage på, og hvor man kunne spise, fik han omsider erklæret kvinden sin kærlighed, og den var gengældt.

Det lykkelige par kørte formentlig ud i solnedgangen i tog – og det havde naturligvis planmæssig afgang.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 27 juni, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk