/\

ANNONCE

Steder

Shanghais arkitektur

Shanghai er mester i at balancere mellem fortiden og nutiden, lige fra The Bunds klassiske koloniale glamour til skyskraberne, der danner et futuristisk spejl på Huangpu-flodens modsatte bred.

 Det var sandsynligvis i Xintiadi – et velhavende shopping- og livsstilsområde downtown – at “genbrug og forbedr”-tilgangen, som nu er synonym med Shanghais byudvikling, først blev anvendt. Området bestående af lave grå stenbygninger – rekonstruerede Shikumen-huse fra det 19. århundrede – er forbundet af en labyrint af smalle gyder og er blevet døbt “hvor i går og i morgen mødes i Shanghai i dag”.

Denne moderne repræsentation af Shanghais fortid blev udviklet for mere end 20 år siden af den amerikanske arkitekt Benjamin T. Wood og det japanske designfirma Nikken Sekkei International og blev hurtigt en af de dyreste adresser i verden, hvor ejendommene går for mere per kvadratmeter end ejendomme i Tokyo, London eller New York. Det faktum, at Xintiadi blev så godt modtaget, og at området og den nærliggende Tianzifang kunstgade tiltrækker tusindvis af besøgende hver dag, ansporede andre ambitiøse udviklere til at forsøge sig med noget lignende, hvilket i sidste ende resulterede i en bølge af fornyelser over hele byen.

Arkitekt Lyndon Neri har færdiggjort syv arkitektoniske projekter i Shanghai.IDen internationalt anerkendte filippinsk-kinesiske arkitekt Lyndon Neri kender bybilledet og dens nuancer bedre end de fleste og er meget bevidst om, hvor flygtigt Shanghais bysand kan være. Han åbnede sin første designshop i 2006 med sin livs- og arbejdspartner Rosanna Hu på the Bund, byens mest efterspurgte stribe af faste ejendomme, og parret – kendt som Neri & Hu gennem deres arkitekturpraksis – har måttet flytte tre gange.  Den ene gang steg lejen voldsomt, en anden gang satte de nye fremlejeregler en stopper for dem, men ved hver flytning fik de en større, bedre og i sidste ende mere interessant ejendom. Som et forbillede for Shanghais arkitektoniske natur som helhed arbejder Neri & Hu for at berige arven af et landskab, der konstant forandrer sig.

På trods af den rivende udvikling inden for detail-udlejning i byen har Design Republic Commune, Lyndon og Rosannas interiør-flagskibsbutik, holdt fast i sin misundelsesværdige placering i forretningskvarteret Jing'An i mere end seks år. Det tidligere politihovedkvarter, som blev bygget af briterne i 1910’erne, tjente som skole, da Lyndon faldt over det, men var godt forbi sine velmagtsdage. “Børnene løb rundt, mens gipsen bogstavelig talt faldt ned af væggene”, fortæller han.

Parret overtog den forsømte røde murstensejendom, da skolen opgav sit lejemål og gik straks i gang med at renovere den.  Med en nærmest kirurgisk tilgang til renoveringen fjernede de beskadigede dele, såsom dårligt matchende vinduesrammer og smuldrende vægge, og tilføjede nye udvalgte ting, herunder en moderne glastilbygning ud mod gaden. Det, der kom ud af murbrokkerne, var en klar intention om at forbinde fortid og nutid og gøre det muligt at opdage et historisk levn på ny.

Temaet fortsætter et stenkast derfra på Columbia Circle, midt iblandt de brede grønne gader i byens tidligere French Concession (fransk kvarter).  Denne gruppe af bygninger fra 1920’erne og 1930’erne fungerede oprindelig som en country club for udenlandske lejere, efter 2. verdenskrig blev de brugt til biologiske eksperimenter, og til sidst blev de overladt til forfald.

Interiør af Design Commune, en café i en tidligere politistation, der nu er renoveret.

I 2016 blev stedet genopfundet af den overpræsterende hollænder Rem Koolhaas, beskrevet af Lyndon som “sandsynligvis den vigtigste arkitekt i vores generation”, hvilket endelig har givet komplekset den samme overhaling som Milanos Prada Fondazione. De originale bygninger i ”Spanish Colonial Revival”-stil er blevet genoplivet med nyt interiør, moderne beklædning og et nyt formål: en industriel metalbaldakin pryder luksusforretningerne, der nu optager det tidligere klubhus, det tidligere fitnesscenter er blevet genopfundet som en middelhavsrestaurant, der serverer små retter, og den omhyggeligt bevarede swimmingpool fungerer nu som et sted for pop-up events.

Columbia Circle, et byfornyelsesprojekt med blandet aktivitet på et sted, der tidligere husede en amerikansk country club.Boligen Sun Ke Villa fra 1930’erne er også bevaret i Columbia Circle. Den blev bygget til Sun Yat-Sens søn af den legendariske ungarske arkitekt Lazlo Hudec. Sun Yat-Sen omtales ofte som ”Faderen til det moderne Kina”. Lazlo, som kom til Shanghai efter at være undsluppet fra et russisk krigsfangetog under 1. verdenskrig, æres her. I årene efter hans lange vandring fra grænsen til Sibirien havde den produktive arkitekt stor indflydelse på Shanghais bybillede.

På en anden gade i French Concession skiller Wukang Mansion sig ud som verdens mest respektindgydende og bemærkelsesværdige bygning, men er ikke Lazlos mest berømte i Shanghai – den hyldest tilhører formentlig det monolitiske 22-etagers Park Hotel – men det er nok den bygning, der er mest elsket af lokalbefolkningen. Dette mesterværk fra 1924 bestående af røde mursten, smedejern og glas er også kendt som Normandie på grund af dets bådlignende form, der bevidst minder om det franske panserskib af samme navn. Bygningen ligger på et hjørne i et travlt vejkryds og er det ældste lejlighedskompleks med altaner i Shanghai. Til trods for at bygningen bliver kaldt “The Diving Board” (vippen), efter at flere af dens berømte beboere begik selvmord under kulturrevolutionen her, trives Wukang Mansion bemærkelsesværdigt nok stadig i sin oprindelige funktion.

Lyndon stirrer tilbedende på bygningens facade, mens han tager billeder af et virvar af bambus-stilladser i nærheden –  “det der er interiør til en restaurant” – og forsøger ikke at skjule, at han ville ønske, at den otte-etagers triumf var hans. “Den er bare så smuk og har så meget tilstedeværelse”, gyser han. “Jeg siger altid, at hvis jeg fik et hjørne som dette, så ville jeg kopiere det”.

Efter at have studeret på Ivy League-skoler i USA begyndte Lyndon og Rosanna deres professionelle liv i Shanghai for næsten 15 år siden. Siden dengang har det prisbelønnede designerpar færdiggjort syv arkitektoniske projekter og 10 interiørprojekter i Shanghai alene. Derudover eksporterer de deres inspirerede rum til hele verden og designer for og samarbejder med snesevis af internationale mærker via Design Republic.

The Waterhouse er et luksushotel i en ombygget lagerbygning og tidligere opiumhule. Interiøret er designet af Neri & Hu.

En af deres mest berømte bygninger i Shanghai er the Waterhouse at South Bund, tidligere hovedkvarter for den japanske hær i 1930’erne og opiumhule, nu boutique hotel. Hotellet, der blev renoveret i 2010 og råder over 19 værelser, er beliggende ved siden af The Bund Finance Centers funklende megastrukturer – udtænkt af den britiske designduo Norman Foster og Thomas Heatherwick – og er unikt i sin udprægede mangel på praleri.

The Waterhouse.

Både udvendigt og indvendigt har man fjernet alt ind til murstenene og den rå beton for at gøre forfaldet – selve grunden til at udviklerne oprindeligt ønskede at barbere den fuldstændig – til hotellets kendetegn. Det færdige, men upolerede produkt, komplet med papirlysekroner, nedlagte trapper og vægge, der er misfarvet af vind og vejr, har vist sig at være et hit hos dem, der har råd til denne nye type af rustik luksus.  De senere år har både David Beckham, Lady Gaga og Justin Timberlake boet her. David Beckham bookede hele bygningen til sig selv og sit følge.

 

Tilbage i Design Republic Commune fortæller Lyndon, at regeringen overvejer at fjerne hans forretningstilbygning i glas. Men med et hjerte, der banker for at bevare det gamle Shanghai, kan han ikke argumentere mod det.

“Set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv synes alle, at jeg er skør. Men jeg er lidt begejstret for at give bygningen sin oprindelige facade tilbage”, siger han. “Renovering her er altid lidt som at gamble, men byfornyelse og genopbygning er nøglen til Shanghais fremtid”.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk