/\

ANNONCE

En solbeskinnet skiferie på første klasse venter i Sierra Nevada. Foto: Per Eriksson
En solbeskinnet skiferie på første klasse venter i Sierra Nevada. Foto: Per Eriksson

Steder

Sierra Nevada – skiløb i topklasse

Når det gælder skiløb, er Spanien er ikke det første land, man tænker på, men det kan man roligt gøre – Sierra Nevada i det sydligste Spanien har international standard. Bjergene er 3000 meter høje, og pisterne er helt enestående.

Middelhavssolen skinner. Der er otte grader i hotellandsbyen, tyve nede i byen. Oppe ved lifternes øverste bjergstation, mere end 3300 meter over havets overflade, er der derimod fuld vinter, og skiltet, der advarer om, at pisten kun er for avancerede skiløbere, står der af en grund. Pisten er temmelig stejl, og der er 1200 højdemeter tilbage til landsbyen. Der bliver mælkesyre til benene. 

1200 metres to go to the village! Photo: Per Eriksson

Skiløbet ligger så langt sydpå, at man kan se Rif-bjergene i Marokko herfra i klart vejr. I den modsatte retning breder Granada sig over det grønbrune højdeplateau. Universitetet fra 1531 og paladset markerer kulminationen af 800 års islamisk højkultur. I de andre retninger fortsætter bjergene videre ud i nationalparken. Mandeltræerne blomstrer lyserødt i marts, og gule vissebuske pryder grøftekanterne mellem byen og bjergene.

Sierra Nevada er et stort område. Efter en weekend er der stadig pister, vi slet ikke har nået at prøve. Ifølge liftselskabet er der i alt 105 km pister. Tallet kan sammenlignes med Åre i Sverige, dog i et sammenhængende og langt mere kompakt anlæg med betydeligt større faldhøjde. Sierra Nevada er et skoleeksempel på fordelene ved et velopbygget skisportssted. Her har hverken tilfældigheder eller individuelle grundejere haft indflydelse på, hvor skiløjperne går, og de, der har truffet afgørelsen, har utvivlsomt været gode skiløbere. Meget få skisportssteder i verden har udnyttet mulighederne så godt.

Sierra Nevada offers a large amount of pistes.Photo: Per Eriksson

Ligesom Åre har også Sierra Nevada arrangeret World Cup-konkurrencer og alpine verdensmesterskaber. Konkurrenceområdet består af en række kulsorte skråninger, hvor fritidsskiløbere kan prøve, hvordan det føles, når man ønsker at være den hurtigste i verden. Svaret på spørgsmålet er dog uinteressant, i samme øjeblik du kan se, at du for en stund har den pågældende piste helt for dig selv.

Til den rosende beskrivelse af Sierra Nevada hører også 250 solskinsdage, og at du kan stå på ski om formiddagen og bade i Middelhavet om eftermiddagen. Det tager kun halvanden time med bil til nærmeste playa. Solen står højt på himlen allerede i marts og kræver maksimal beskyttelsesfaktor i cremen, men vandet er frygtelig koldt.


Tekst: Gunnar Andersson

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 6 september, 2017

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk