/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steder

Slap af ved søen – City Guide til Zürich

I et land, der er kendt for sine banker, er Zürich det finansielle centrum. Men det betyder ikke, at det kun er arbejde dagen lang – byen har også et blomstrende kulturliv. Zürich har længe været en favorit blandt skandinaviske rejsende – det var det andet stop på en af SAS's oprindelige ruter til Rom.

Udsigt fra toppen af Uetliberg. Foto: Shutterstock

Udsigt over Zürich

Hvis du vil have en bid mad med en pragtfuld udsigt, skal du besøge Jules Verne Panoramabar og observatoriet Urania fra det 19. århundrede. Hvis du vil se mere og er villig til at køre efter det, kan du tage toget S10 til Uetliberg og gå op til Uto Kulm, hvor du finder et observatorietårn, et luksushotel og en restaurant. Udsigten over søen er fantastisk.

Uraniastrasse 9
jules-verne.ch, uetliberg.ch

Vandretur

Det er ikke ishockey, skiløb eller den schweiziske form for brydning kaldet schwingen, der er Schweiz' mest populære aktivitet. Det er trekking – og Zürich byder på et utal af stier til vandreture. Tag en sporvogn eller svævebane til stationerne Zoo, Rigiblick eller Dolder på østsiden og gå tur i skoven. På den vestlige side kan du tage til Uetliberg, hvor du bliver belønnet med en storslået udsigt over byen.

Foto: Holy CowBurgers med bid

Holy Cow, en gourmetburgerkæde fra den fransktalende del af Schweiz, har med stor succes åbnet sin første restaurant i denne del af landet, med planer om at udvide med yderligere to steder senere på året. Fanskaren vokser, og smagen er lige i øjet.

Zähringerstrasse 28
holycow.ch

Guddommelige grøntsager

Haus Hiltl, grundlagt i 1898, menes at være den ældste vegetarrestaurant i verden med fjerde generation af de oprindelige ejere ved roret. Med en dejlig varieret buffet med lokale og internationale råvarer ynder selv kødelskere at bestille bord her. Og hvis du gerne vil danse? Så forvandles Hiltl til en populær natklub i weekenden.

Sihlstrasse 28
hiltl.ch

De lokales favorit

Hvis du er på udkig efter noget lidt mere moderne end fondue, skal du besøge ølhaven på flodholmen Bauschänzli. Det er det ideelle sted at nyde en fadøl, mens du prøver klassikere som bøftartar eller måske en af dagens specialretter.

Stadthausquai 2
bauschaenzli.ch

På vej opFoto: Kameha Grand Hotel

Et af de få nye navne i byen, det nyligt åbnede Kameha Grand Hotel, ligger i et kvarter, der er på vej frem, og skiller sig positivt ud med kunstfærdigt, schweizisk-inspireret design sammen med restauranter, der har opnået hurtig popularitet.

Dufaux-Strasse 1, Opfikon
kamehagrandzuerich.com

Luksusshopping på Bahnhofstrasse

Bahnhofstrasse, som fører fra hovedbanegården ud til søen, er byens mest berømte shoppingstrøg. Her skal du tage hen, hvis du kan lide stormagasiner, internationale modebrands og dyre schweiziske ure. Du kan finde mindre, lokale butikker på den bilfri Niederdorfstrasse.

Glorværdig grandeur

Et af de mest berømte hoteller i Schweiz, Dolder Grand, ligger i den fornemme øvre bydel Zürichberg med en storslået udsigt over det historiske centrum og søen. De omkringliggende skove indbyder til en spadseretur, og med kabelliftene er man ikke langt fra byen.

Kurhausstrasse 65
​thedoldergrand.com

Foto: Shutterstock

Søbad

Sommer er svømmetid, og der er flere attraktive offentlige badesteder i Zürich med omklædningsrum og andre faciliteter, herunder Utoquai (med sauna), Mythenquai og Wollishofen ved søen samt tre ved floden Limmat. Hvis du gerne vil springe entreen over, skal du bare springe i søen

Tekst: Martin Merk

Find stederne i Zürich med det interaktive kort herunder

Åbn kortet i et større format »

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk