/\

ANNONCE

Grönt tak på hus i kvartersstil. Foto: Eve Images
Grönt tak på hus i kvartersstil. Foto: Eve Images

Steder

Sørenga - Oslos nyeste bydel

'Her kommer byens boligområde til at ligge', sagde politikere og byplanlæggere i begyndelsen af 00'erne, og pegede på Oslos forfaldne containerhavn. Ville et sådant projekt fungere?

Ting tager tid

"Mange mennesker har udtalt sig stærkt til fordel for opbygning af en helt ny bydel her på Sørenga-halvøen, men man er nødt til at stole på sin mavefornemmelse," siger Elisabeth Toth, stifter og ejer af kaffehuskæden Evita. Hun åbnede sit tredje serveringssted i udkanten af Sørenga i 2012. På det tidspunkt var området bare en byggeplads.Elisabeth Toth, ejer af cafékæden Evita. Foto: Einar Aslaksen

– "Jeg kom tidligt indenfor," siger hun. "Måske lidt for tidligt. Der havde været en masse snak om at udvikle området i mange år, men da jeg hørte om, hvad der rent faktisk foregik, følte jeg, hvad der kun kan beskrives som en kuldegysning op ad ryggen. Det er en overbevisning, jeg har holdt fast i, også på de grå, stille dage, som vi har haft mange af. Jeg er overbevist om, at dette bliver Oslos nye Aker Brygge-område, men det handler alt sammen om timing og tålmodighed."

Hvad har hun ventet på?

"At alt skulle være færdigt," siger Toth. "Boligblokke og udendørsområder. Og at folk i Oslo skulle vågne op en morgen og se, hvor smukt det er."

Hun har grund til at smile. Startskuddet lød i juni sidste år, hvor byens politikere åbnede Havnepromenaden, som er "limen" i Fjordby-projektet. Derefter blev dørene åbnet til et nyt havnebad med strand og badebroer og folk begyndte at strømme til. Sociale medier er fyldt med opdateringer:  #Sørenga #Oslove.

En voksende hovedstad skaber muligheder

Sørenga-halvøen strækker sig et godt stykke ud i fjorden i Bjørvika-området, og den er en del af Oslos fjordbysatsning. Den norske hovedstad er en af de hurtigst voksende byer i Europa, noget, som er blevet bemærket af planlæggere og entreprenører, og det har resulteret i opførelsen af flere nye byområder langs strandpromenaden og andre steder.

"Det har været en enorm opgave at udvikle et så unikt område," siger Espen Pay. "Det er en historisk transformation." Pay har været involveret i projektet siden 2004, først som rådgiver for Oslo havnevæsens datterselskab HAV Eiendom, og derefter som daglig leder af Sørenga Utvikling. Sørenga købte sidstnævnte af Oslo Havn KF for 940 mio. norske kroner, en rekordhøj pris på det tidspunkt.

Sørengas ambition har været at skabe et godt og trygt boligområde med 90 % boliger og 10 % erhvervsliv, rekreative områder og offentlige rum. Ideen var at Sørenga, med beliggenheden væk fra centrum af Oslo, skulle gøres til et mere attraktivt og roligt område end de andre udviklingsområder i Bjørvika.     

"Vi brugte en del tid på at overveje, hvilket koncept vi skulle gå efter," siger Pay. "Vi skulle finde ud af, hvor det ville være bedst at bo, samtidig med at der skulle skabes en attraktion og en destination."

Lejligheder i Sørenga. Foto: Einar Aslaksen

Resultatet af en arkitektkonkurrence

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor deltagerne blev bedt om at skitsere et samfund, som både ville være godt at bo i og godt at besøge. Der indkom ca. 50 forslag.

Illustration: Visco

Fakta om Sørenga

Samlede investeringer: Ca. 5 mia. norske kroner (€500 mio.)
Antal lejligheder: 746
Antal arbejdspladser: Ca. 200
Færdigt: Ved udgangen af 2016
Præmier: Nomineret til Byprisen, som uddeles af Norsk Eiendom, en brancheforening for Norges førende ejendomsselskaber

Read more

"Vi valgte en løsning med blokstruktur med en central park. Fire tegnestuer gik videre og fik til opgave at udforme to blokke hver: LPO, Jarmund/Vigsnæs arkitekter, arkitektkontoret Kari Nissen Brodtkorb samt MAD arkitekter. Arkitekterne fik stort spillerum i deres udformning, men de skulle forholde sig til især to specifikke aspekter: Havnepromenaden og kravet om at bruge samme type tegl til alle facaderne.

"Det har skabt harmoni og ensartethed," siger Pay. Men ikke alle er enige. Nogle mener, at arkitekturen er uinspirerende og monoton, murværket er for lyst eller modsat for mørkt. Det er også blevet indvendt, at Sørenga kunne have ligget hvor som helst i verden og mangler særpræg. Nogle mener, at blokke og byrum er placeret forkert i forhold til lys og vindforhold, og at Sørenga bliver en spøgelsesby om vinteren, fordi 750 lejligheder ikke kan sikre nok liv. 

Trods disse indvendinger karakteriseres projektet som en succes. Offentlige tvister om højder, volumener og udformning er udeblevet. Udviklingen har været god. En skole er under planlægning, to børnehaver er fuldført, og projektet har fået en hjælpende hånd i form af nogle gode kortsigtede investeringer. Alt dette er sket i løbet af 10 år, hvilket bare er et nanosekund i byudviklingssammenhæng.   

En ny bydel, der er tilgængelig for alle

"I planen var vi konkrete og tydelige i forhold til de elementer og kvaliteter, der er vigtige forfællesskabet," siger Ellen S de Vibe, byplanchef og direktør for planlægnings- og bygningsafdelingen i Oslo kommune. "Storslåede offentlige fællesarealer, Havnepromenaden, badeområder og parkerne på Kongsbakken samt området omkring Operaen, som skal udvikles i fremtiden. Udviklingsformlen, med en enkelt ansvarlig udvikler, har været en succes. Det er vigtigt, at deltagerne i processerne udviser gensidig respekt for hinandens roller. Og det mener jeg, det er lykkedes os at opnå med god støtte fra rådhuset".Foto: Einar Aslaksen

Bård Folke Fredriksen, rådmand for byudvikling, peger på, hvordan fjordbyvisionen bliver en realitet.

"Ved at kombinere boliger, restauranter og caféer med kultur og oplevelser er det blevet til en ny by i byen," siger han. "Det rekordstore besøgstal til søbadet viser, at befolkningen sætter pris på den tilgængelige strandlinje".

Han tror ikke på, at området er i fare for at blive en spøgelsesby. "Når der skal udvikles nye byområder, er det vigtigt, at der også udvikles torve og sociale mødesteder," siger Fredriksen. "Stueetagerne skal have publikumsrettede elementer såsom detailhandel, kultur og madsteder for at sikre liv og et godt miljø. I Bjørvika og Sørenga har kommunen bevidst reguleret kajfronten som offentligt areal for at sikre offentlig adgang," siger han.

Ellen S. De Vibe cykler stadig igennem Sørenga på vej hjem fra arbejde og fryder sig over søbadet. "Jeg kan høre polsk, engelsk, nordnorsk og svensk," siger hun. "Jeg ser familier med børn, unge og masser af voksne som mig selv. Jeg er glad for, at vi afsatte så stort et område til vandpark.

Lejligheder i høj kurs

Selv om stedet pulserer og summer af mange forskellige sprog, er det ord, som bedst opsummerer Sørenga, eksklusiv. Potentielle købere kan forvente at betale 100.000 norske kroner pr. kvadratmeter for en lejlighed med udsigt over fjorden. På samme tid oplever Oslo også en kraftig vækst. Men forskere advarer mod de udfordringer, der er knyttet til levevilkår og indkomstforskelle. Er fjordbyudvikling for de rige og velbeslåede en forsvarlig politik?

"Oslo kommune gør alt hvad der står i dens magt for at sikre, at der er et bredt udvalg af boliger til rådighed i alle dele af byen," siger Fredriksen. "Havnepromenaden og søbadet er vidunderlige offentlige områder, som hele byen kan få glæde af." Fredriksen minder om, at der også bygges andre steder i byen, blandt andet Hovin, hvor forretningsområder skal transformeres til boliger, og op mod 30.000 nye lejligheder skal opføres.

Erling Dokk Holm, førsteamanuensis ved Norges Markedshøgskole, siger, at vi risikerer at skabe en delt by. Han fortæller om ejendomsudviklere og ejendomsmæglere, som ved, hvad købestærke kunder på boligmarkedet vil have, og at udviklerne bygger derefter. Valget af grå teglstensfacader til Sørenga var ikke tilfældigt. Inspirationen kom fra steder som Ullevål Hageby, et af de mest eftertragtede boligområder i Norge. 

"Set i bakspejlet kan man måske sige, at projekter som disse – dem, vi ser her i Norge, og dem vi kender fra andre steder – virker homogene og karakterløse," siger Holm. "De er blevet øremærket til et bestemt segment af købere. Men der er efterspørgsel på denne type boligområder. Sørenga er det, vi vil have."

Sørenga rækker et godt stykke ud i fjorden. Foto: Einar Aslaksen

Sommer og vinter er som dag og nat

"Der er masser af god arkitektur, som ikke nødvendigvis er overraskende eller varieret," siger Holm. "Jeg synes, at ideen om det varierede til tider kan blive lidt skæv. Se på områder som Torshov, Frogner og Grünerløkka. Der er bygårdene og blokkene forholdsvis ens." Hvad vil der foregå i disse fjordbyområder om vinteren, når der ikke er nogen, der surfer eller sejler i kajak? "Ikke meget," siger han. "Der er ikke meget liv i Sørenga, når sommeren er slut. Livet i byen er meget vejrafhængigt, og det synes jeg er OK".  

På det yderste af Sørenga-halvøen serverer Elisabeth Toth mere kaffe til sine kunder. Ikke alene driver hun en espressobar i det nye byområde, hun bor der også. Hun havde først købt en lejlighed, som hun netop har solgt, og snart flytter hun ind i en større. 

"Der er to årstider her, sommer og vinter, og de to er som dag og nat," siger hun. "Man er nødt til at tænke strategisk og opbygge en buffer i de gode perioder. For mig handler dette om meget mere end bare kaffe. Jeg vil gerne være med til at skabe nye steder, og jeg kan godt lide tanken om at være en af pionererne på Sørenga." 


Tekst: Helle Benedicte Berg

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk