/\

ANNONCE

Book flybillet

En full cooked breakfast og en delikat afternoon tea: must-eats, når man er i Wales. Foto: Christian Kadluba/flickrCC og Bron Eifion
En full cooked breakfast og en delikat afternoon tea: must-eats, når man er i Wales. Foto: Christian Kadluba/flickrCC og Bron Eifion

Steder

Spis godt i North Wales

Maden i Wales kan være …britisk, og den kan være fremragende.

Man skal ikke lede længe efter en biks, der serverer chip butty (en sammenklappet bolle med fyld af pomfritter), men heller ikke længe for at finde en hyggelig gastropub, hvor man kan få fantastisk walisisk lammesteg, afternoon tea og yorkshire-puddings, der får tænderne til at løbe i vand.

Must-eats i Wales er en full cooked breakfast, som ethvert hotel eller kro med respekt for sig selv har på menuen. Hvis man vil give den hele armen som lokalpatriot, skal man bestille en full Welsh breakfast, der udover bacon, æg, toast og pølse også har muslinger og laverbread (små stegte brød af kogt tang) som standard.

Du kan også roligt sætte tænderne i en gang fish and chips med mushy peas og øl til, og smage det fantastiske, walisiske frilandslam.

Endelig bør man ikke forlade Wales uden at have  nydt en traditionel Welsh cream tea med scones, syltetøj og masser af clotted cream! Yum!

Her er tre steder, hvor du kan spise walisisk, når det er bedst:

The Corn Mill 

Den gamle vandmølle er blevet lavet til en charmerende gastropub. Foto: The Corn Mill

Den gamle mølle i Llangollen ligger lige ud til River Dee og er blevet til en charmerende gastropub i flere etager. Menukortet er meget varieret med alt fra lammeskank over halloumi til thai-salater. Alt er af høj kvalitet og smager helt rigtigt. Gem lidt appetit til dessert og vælg en sticky toffee pudding. Du vil høre englene synge.

Dee Lane, Llangollen
http://www.brunningandprice.co.uk/cornmill/homepage/

The West Arms

West Arms er en af den slags steder, man bliver så glad for at have fundet. Foto: West Arms

The West Arms er en af den slags steder, man altid drømmer om at finde. Ild i pejsen, chesterfieldmøbler, stemning i hver en krog og virkelig god mad. Huset blev bygget i 1570 og har siden 1600-tallet fungeret som kro og hotel. Besidder et Certificate of Excellence, ikke mindst på grund af den langtidsbraiserede lammeskank.

Llanarmon Dyffryn-Ceiriog, Wrexham 
thewestarms.com

Bryn Tyrch Inn

Bryn Tych Inn serverer fremragende afternoon teas og middage.

En undselig perle af et boutiquehotel og kro i Snowdonia med Certificate of Excellence. Varm og venlig betjening og lækker, lækker mad. Kom om eftermiddagen til en afternoon tea med scones, agurkesandwich og et lille kagetårn - og kom igen om aftenen til en middag, du sent vil glemme.

Bryn Tyrch Inn
, Capel Curig
, Conwy

www.bryntyrchinn.co.uk

 

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk