/\

ANNONCE

Amandus - gourmet med inspiration fra det nye, nordiske køkken.
Amandus - gourmet med inspiration fra det nye, nordiske køkken.

Foto: Amandus

Steder

Spis godt i Vilnius

Vilnius’ madscene udvikler sig med stormskridt og har et alsidigt udvalg af gode og charmerende spisesteder. Her får du 7 tips til god mad i den litauiske hovedstad – fra pulled pork og street food til frisk fisk og fransk bistromad.

Franske fornemmelser på Saint Germain

En lokal favorit, der af kendere kaldes den bedste franske restaurant i Litauen. Beliggenheden i den maleriske sidegade Literatų får den til at ligne en parisisk perle, og menukortet er som taget ud af en fransk bistro med klassikere som østers, foie gras, andebryst og creme crulée. Indretningen er hyggelig og boheme-chik med en blandet samling rokokomøbler og hvidpigmenterede genbrugsborde. Er vejret til det, kan man sidde ude.

Sain Germain

Literatų g. 9, Vilnius

Vis på kort

Åbent ma-lø. 11-24, sø 11-23.

Street food på Turgus 2.0. Foto: Lise Hannibal

Weekend street-food

Hvis man er i Vilnius i sommersæsonen må man ikke gå glip af street-food markedet Open Kitchen på Tymo Turgus ved floden. Her er samles lokale food-trucks, familier og folkeliv til spisning, afslapning, musik og hygge, og man kan få alt fra rødbedesuppe til pandekager, forårsruller og tacos. Et godt sted, når man vil have en uhøjtidelig bid mad med masser af atmosfære. Desuden åbnede et nyt, funky street-food marked, Turgus 2.0 på Pylimo g. for nylig, der har åbent hver søndag frem til 1. oktober, og igen med alternativt julemarked til december.

Tymo Turgus

Aukštaičių g. / Maironio g.

Vis på kort

Åbent fredag og lørdag 11.30-24

Dagens fangst. Foto: Šturmu Švyturys

Fabelagtig fisk på Šturmu Švyturys

Dagens fangst fra udvalgte Østersø-fiskere afgør, hvad dagens menu lyder på. På fiskerestauranten Šturmu Švyturys i kunstnerkvarteret Užupis tilbereder man det, man får ind fra havet med forhåndenværende lokale, årstidsbestemte råvarer. Fiskene ligger på is, og man vælger selv, hvad man kunne tænke sig at kokken skal tilberede til én. Og fordi folkene bag ved, hvad de gør, er resultatet friske og forrygende fiskeretter, der har gjort restauranten til en af Vilnius’ mest populære. Gode vine og hyggelig, maritim indretning.

Šturmu Švyturys

Užupio g. 30, Vilnius

Vis på kort

Åbent daglig 12-22

Foto: Amandus

Amandus

Køkkenchef Deivydas Praspaliauskas er en af Vilnius’ unge gastro-talenter, der flere gange er blevet kåret til Årets Kok og med Amandus har åbnet et gourmet-sted inspireret af det nye, skandinaviske køkken. Der er a la carte-menu fra kl 12-23, men vil man prøve, hvad køkkenet formår, skal man vælge en tastermenu, der serveres torsdag, fredag og lørdag fra kl 19. Her får man snacks, suppe, hovedret og to desserter til en spotpris af 50€ - eller 80€ med vin. Bordreservation er nødvendig.

Amandus

Pilies g. 34

Vis på kort

Ligger lige ved Artagonis Hotel. Det tager ca. 2.5 -3 timer at komme igennem tastermenuen. Lukket søn-man.

Lokal dele-gourmet. Foto: Dziaugsmas

Dziaugsmas

På Dziaugsmas kører en af Litauens bedste køkkenchefer Martynas Prazkevicius lokalt køkken i lokaler, hvor den russiske poet og Nobelprisvinder Jozef Brodzky engang havde til huse. Prazkevicius bruger udelukkende lokale råvarer, der sammensættes til delemad i gourmetklassen, og serverer gerne naturvin til. Stiligt, men usnobbet sted med indretning i mørke jordfarver og tagterrasse når det er godt vejr.

Dziaugsmas

Vilniaus g. 28, Vilnius

Vis på kort

Åbent ma-lø 17-23.

Hales Turgus. Foto: Lise Hannibal

Markedet Hales Turgus

Udenfor den smukke markedshal fra 1906 sælger lokale pensionister blommer, blomster, æbler og andet godt fra hus og have. Indenfor sælges der frisk frugt, sæsonens grønsager, svampe, bær og honning, fersk kød og charcuteri, fisk brød, kager og syltede sager samt akrylsweatre, kirkegårdslys og blomster. Selvom der er juice-bar, Jamaica Jerk Chicken og smart kaffe er Hales Turgus frem for alt et hverdagsmarked, der hverken er specielt hipt eller nyt, men fuld af gode, friske sager og masser af lokalkolorit. Der er desuden street food-marked ved siden af hver søndag i sommersæsonen.

Hales Turgus

Pylimo g. 58, Vilnius

Vis på kort

Åbent ti-lø 7-18, sø 7-15. lukket søndag.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk