/\

ANNONCE

Foto: Felix Oppenheim

Steder

Marit Sarri keeps it in the family

- Jeg elsker vinteren, lige inden foråret melder sin ankomst, hvor fjeldene er lettilgængelige. At kunne stå på ski til toppen af Sveriges højeste bjerg på en dag som denne er kun få forundt.

Marit Sarri, som er leder af Kebnekaise Fjällstation, står på Sydtoppen (en af Sveriges to højeste bjergtoppe), og nyder solen og panoramaudsigten over de smukke fjelde. I dag har hun været heldig med vejret, da udsigten naturligvis er mere storslået i klart vejr.

– Ja, det sker ikke så tit, at jeg kommer herop om vinteren, hvor det er helt vindstille og solen skinner fra en skyfri himmel.

Vi har netop inspiceret det nye nødshelter, Sveriges højeste bygning, som står på plateauet lige under Sydtoppen.

Marit vendte tilbage til Kebnekaise i efteråret 2016 for at løfte fjeldstationen til nye højder. Hun er vendt tilbage efter knap 30 år, hvor hun arbejdede i receptionen.

– Det er fantastisk at få chancen for at udvikle fjeldstationen, særligt da min farfar, Nils Olsson Sarri, var med til at bygge fjeldstationen for mere end hundrede år siden. Han havde også en aktiv rolle i den svenske turistforening.

For Sarri-slægten var pionerer inden for fjeldturisme i begyndelsen af det 20. århundrede, og familien har banet vejen for bæredygtig helårsturisme i Nikkaluokta.

– Jeg hjalp også min far og farbror med at køre snescootertransport til Kebnekaise, da jeg var yngre, fortæller Marit og tager en stor bid af den medbragte sandwich.

Vandring i Kebnekaise

Interessen for ture til toppene i løbet af vintersæsonen er kun steget, fastslår hun. Men fjeldstationen skal ikke kun have fokus på bestigning, isklatring og gletsjervandring, fortæller Marit.

– Jeg vil gerne have vandreturisterne tilbage, og fremhæve fjeldstationen som et perfekt udgangspunkt for fantastiske vandreture, også i dalene.

Det er skønt, at Kebnekaise tiltrækker turister fra lande som Frankrig, Tyskland og Holland. Kort efter møder vi nogle af turisterne. En gruppe franskmænd nærmer sig toppen, med bjergguiden Walfroy Constant fra La Grave i spidsen.

- Vi er en gruppe gode venner, der længe har drømt om at opleve den svenske vildmark, fortæller Walfroy.

Turen til Kebnekaise begyndte i Nikkluokta via Vistas, Nallo og Singi – med slæde og telt. Tre af turisterne har valgt snesko – en anderledes udfordring langs Western Trail.

Marit kommer med tips og viser de mulige ruter på kortet for at hjælpe turisterne på vej. For de franske turister har valgt at vandre uden kort eller indtegnet rute.

Og mens de slapper af efter frokosten, gør vi os klar til nedstigningen – med Marit som guide.

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk