/\

ANNONCE

Foto: Clément Morin

Steder

Thea Mørks Osloguide

Thea er født i Oslo, og det var her håndbold-livet startede i Bækkelagets Sportsklub. Efter at håndbolden er lagt på hylden, har hun nu mere tid til at nyde byens mange tilbud.

Foto: Clément Morin

Frognerparken

Her finner du Norges største rosesamling, fordelt på 150 forskellige sorter, omgivet af et væld af træsorter som parklind, spidsløn, ahorn, elm, poppel og ask. Parken er også hjemsted for den herskabelige Frogner Gård, Frognerbadet med udendørsbassinet og Vigelandsparken med over 200 skulpturer af kunstneren Gustav Vigeland.– Det er så mange fine grønne områder og parker i Oslo. Her har jeg løbet mange gange, og så er det en skøn sightseeingby, fordi her er så meget at se.

Foto: Clément Morin

Lindøya

Idylliske Lindøya huser omkring 300 hytter i rødt, gult og grønt. Kun et kvarter fra storbyen ligger et lille ferieparadis og en populær badedestination. Øya er også et populært udflugtsområde med måger, gæs og ænder. Om sommeren har øens egen landhandel åbent, så man kan købe en kop kaffe eller en is.– Øen er det perfekte sted at koble af, og den tætte beliggenhed til byen gør det let at kombinere hverdag og afslapning. Jeg kan godt lide at bade ude på Lindøya, og så er det også en dejlig sejltur derud.

Foto: Miss Sophie

Miss Sophie

Lige ved Udenrigsministeriet kan man opleve endnu en bid af verden, serveret på en tallerken. Miss Sophie er en berejst kvinde i sin bedste alder og har ladet sig inspirere af pulserende New York-barer og romantiske Paris-ture. I cocktailbaren kan du starte eller afslutte besøget, og maden bliver serveret blandt guld, fløjl og grønne planter med inspiration fra art déco-stilen.– Jeg elsker brunch, og jeg har haft lyst til at prøve Miss Sophie længe. De har så lækker en menu!

Miss Sophie

Henrik Ibsens gate 4, 0255 Oslo

Vis på kort

Bemærk, at der kun er brunch i weekenderne, og på hverdage åbner restauranten ikke før kl. 16:00.

Foto: Clément Morin

Oslo Raw

Nydelse på en sundere måde Tiril Refsums mission, da hun startede cateringfirmaet RawFoodOslo i 2016. Bevæbnet med sundt fedt, proteiner, mineraler og vitaminer blev konceptet en succes og består i dag af spisesteder, kogebøger, catering, workshops og events.– Det her er endnu et sted, jeg rigtig godt kan lide. Det er så lækkert og indbydende. De har blandt andet håndlavet rawfood.

Oslo Raw

Ullevålsveien 82, 0454 Oslo

Vis på kort

Foto: Clément Morin

Südøst

I lokalerne efter den gamle Aker Sparebank er der luftig og pænt. Südøsts succes skyldes to ting. En spændende og lækkert asiatisk cross-over på madfronten samt en af Oslos fineste udendørs serveringer lige ved Akerselva. Centralt beliggende, nederst på Grünerløkka, finder du opskriften på en dejlig aften, og varmelamperne forlænger både natten og sommeren udenfor.– Skal du spise middag om sommeren, er dette en af mine favoritter. Udendørsserveringen er flot, atmosfæren det samme, og så er maden rigtig god. Her kan du sidde i mange timer.

Südøst

Trondheimsveien 5, 0560 Oslo

Vis på kort

Foto: Clément Morin

Ekebergparken

Ekeberg har en lang historie, og en tur her byder også på både kunst- og naturoplevelser. Efter Vigelandsparken er dette Oslos mest berømte skulpturpark, men med en helt anden stemning. Du kan blandt andet stå på samme sted, som maleren Edvard Munch siges at have stået, da han blev inspireret til at male Skriget. Hvis du bliver sulten, kan du nyde en bid mad på Ekebergrestauranten, en gourmetrestaurant i et historisk funkisbyggeri med en pragtfuld panoramaudsigt over fjorden, byen og Holmenkollen."Tag en tur op til Ekeberg og parken! Her kan du se mange interessante skulpturer, og så er her en fantastisk udsigt over hele byen. Og så er det her, jeg selv er fra, så jeg kan anbefale turen på det varmeste."

Ekebergparken

Kongsveien 15, 0193 Oslo, Norge

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk