/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Topdesignerens yndlingssteder

De fleste har et yndlingssted eller en bygning, der fascinerer os. Men hvor får designerne deres inspiration fra? Her giver tre topdesignere et kig ind i deres verden.

Fondazione Prada, designet af Rem Koolhaas, ligger i et gammelt industriområde.

Fondazione Prada, Milano

Mikal Harrsen

I 2012 grundlagte den danske designer Mikal Harrsen MAU Studio i København. Blandt hans design er det fleksible R.I.G. modulsystem, der kan bruges som bogreol eller til opbevaring på badeværelset eller i køkkenet.
maustudio.net

Read more

”Miuccia Prada er ikke bare en af modeverdens største. Hun er også en utrættelig mæcen for kunst og arkitektur. I modemærkets hjemby Milano blev Fondazione Prada indviet i 2015 i et gammelt industriområde, som tidligere rummede et destilleri. Stjernearkitekten Rem Kolhaas står bag restaurationen af de gamle bygninger, og han har tilføjet tre nye konstruktioner. En af dem er et gyldent tårn, helt dækket med 24-karats bladguld. Med ca. 20.000 kvadratmeter er der masser af plads til samtidskunst. Der er også en fantastisk panoramaudsigt over det milanesiske bybillede, og udover udsigten vil man også kunne nyde gourmetmad fra tårnets restaurant. På museet for moderne kunst og kultur er der bl.a. værker af Jeff Koons og Damien Hirst, mens arkitekturen giver en rå og moderne, men samtidig klassisk og elegant oplevelse.”
fondazioneprada.org

 

Piknic er et kreativt sted, hvor man kan spise, shoppe og se udstillinger.

Piknic, Seoul 

Petter Neby

Norske Petter Neby er grundlægger af den schweiziske designvirksomhed Punkt, der fremstiller forbrugerelektronik i tidløst design, med fokus på enkelhed og brugervenlighed. Brandets flagskibsprodukt er mobiltelefonen MP02, der er designet af Jasper Morrison.

punkt.ch

Read more

 

”Det, der fascinerer mig ved Piknic er, at Seoul ikke har en stærk kultur for bybevarelse – man foretrækker at rive det gamle ned og bygge nyt og skinnende. Ejerne af Piknic har gjort et fantastisk stykke arbejde med kontorbygningen fra 1970'erne, der står side om side med en række ældre huse. Den smukke facade er bevaret og bygningen er forvandlet til en multifunktionel designbutik med koreansk kunst, café, bar, restaurant og udstillingsområde. En af indgangene til designbutikken går via en smal gyde, og er som at finde frem til en skjult perle. Piknic ligger ved siden af Namsan Park, og det er et fantastisk sted at slappe af midt i al byens stress og jag. Der er en gårdhave og tagterrasse, hvor man kan nyde udsigten over byens moderne skyline. Helhedsindtrykket er meget flydende, meget naturligt. Man kan slappe af med en croissant og espresso, eller nyde naturvine og fransk gourmet på Zero Complex, en Michelinrestaurant på 3. sal, der bruger friske krydderurter og grøntsager fra eget drivhus.”


piknic.kr

 

Cat Street med sine finurlige butikker. Herunder: keramikbutikken Utsuwa Kenshin.

Cat Street i Shibuya, Tokyo

Stéphane Parmentier


Indretningsarkitekten og designeren Stéphane Parmentier, der er bosat i Paris, begyndte sin karriere hos Karl Lagerfeld. I dag designer han møbler og indretter boliger til internationale kunder, og fungerer som kreativ direktør for det italienske brand GioBagnara.
stephaneparmentier.com

Read more

”Et sted jeg elsker, hvad angår design, er kvarteret omkring den berømte shoppinggade Cat Street i Shibuya, med masser af spændende butikker og steder at hænge ud. I området ligger Trunk Hotel, som er en blanding af stilarter, et sted mellem New York og Tokyo. Hotellet er meget charmerende med lyse værelser og altaner med grønne planter. Stilen er minimalistisk med indretning i naturmaterialer. Lobbyen oser af hygge med varm belysning og sofaer overalt. Hotelshoppen er fuld af lækre produkter (prøv metalæskerne med fantastisk te). Et andet fantastisk sted er Utsuwa Kenshin, en lille keramikbutik, der sælger smukke værker fra unge keramikere. Butikken sælger en spændende blanding af traditionel japansk keramik og supermoderne keramik. Jeg køber keramik til mig selv og til mine indretningsprojekter. Når jeg er sulten, tager jeg til Eatrip, som er et lille hyggeligt spisested for enden af en lille vej (ret svært at finde!). Det er som at spise hjemme hos en ven, med vinduer ud mod en lille have og smukke bordanretninger med blomster og stearinlys overalt.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk