Padel i Spanien

Topdestinationer til en padelferie

Her får du svettas på semestern.

Foto: Unsplash
januar 2024
Padel har tage verden med storm i de senere år, og denne sports popularitet stiger støt. Padel er den perfekte sport for både begyndere og sportsentusiaster, og man kan spille det allevegne. Vi har her valgt nogle af de bedste steder for en svedig, men uforglemmelig oplevelse.

Et strejf af jetset-livet i Marbella

Alene i Spanien spiller mere end seks millioner mennesker padel, hvilket gør det til den anden største sportsgren, hvad angår deltagelse. Men i Marbella opfattes padel ikke som en "ny" sport. Helt tilbage i 70’erne introducerede den spanske prins Alfonso af Hohenlohe-Langenburg padel for jetsettet i Marbella. Hvis du ønsker denne luksusoplevelse i dag, skal du aflægge et besøg i Real Club Marbella. Siden åbningen i 2009 er stedet blevet til en multisportsklub, som nu tilbyder 10 padelbaner, motionscenter, restaurant og skønhedssaloner. Du kan booke en padelbane på timebasis eller tilmelde dig undervisningskurser, sommerlejre eller turneringer.

Calle Río Amazonas, s/n Urbanización Altos del Rodeo (Nueva Andalucía)
29660
Vis på kort
padel racket
Foto: Unsplash

Strand + padel i Barcelona

En af de mange fordele ved Barcelona er dens beliggenhed tæt på Barceloneta og dens lange strandstrækning, som er nemt at komme til fra bymidten og shoppingsgaderne. Hvorfor ikke få det meste ud af dagen på stranden og kombinere den med nogle sportsaktiviteter? Club Natació Atlétic-Barceloneta startede som en svømme- og vandpoloklub i 1913, men i dag kan du spille padel på en af de fire baner – alle med god udsigt til stranden og det sejlformede hotel W. Sportsklubben byder også på flere udendørsbassiner for alle aldersgrupper, hvis ikke alle familiemedlemmer er interesseret i at spille padel.

Plaça del Mar, s/n
08003
Vis på kort

Multisport i Malaga

En af de mere prestigefyldte sportsklubber på Costa del Sol er Real Club El Candado, som ligger 10 minutter Malagas bymidte. Den startede som en tennisklub for cirka 50 år siden, men i dag kan du nemt bruge hele dagen her, fordi steder har masser af sportsaktiviteter som bl.a. golf, tennis, windsurfing, svømning, træning i motionscenter – og selvfølgelig padel på en af de syv baner. Real Club El Candado er også kendt for at være vært for mange nationale og internationale turneringer og konkurrencer. Hvis du ønsker et tagselvbord af sportsaktiviteter, mens du er i Malaga, er dette stedet for dig.

C. Golf del Candado, 2
29018
Vis på kort

Klubben i Alicante åbnet af en padelmester

Fernando Belasteguin, eller Bela, betragtes af mange som superstjernen inden for padel. Han blev født i Argentina og har fuldstændig domineret padelsporten, hvor han har rangeret som nummer et 16 år i træk. Da han afsluttede sin lange karriere, involverede han sig naturligvis i åbning af flere padelcentre i Spanien for at promovere denne sportsgren og dele noget af sin ekspertise med andre entusiaster. En af disse klubber er Bela Padel Center i Alicante. Stedet blev valgt dels på grund af den mangeårige sportskultur her og dels for dets ry for at være det område i Spanien med flest sportsudøvere og deltagere i padelturneringer. Centret har ni udendørsbaner (heriblandt to enkelte) plus fem indendørs baner.

Av. Locutor Vicente Hipólito, S/N
03540
Vis på kort
Padel girl
Foto: Unsplash

Luksuspadel i Palma de Mallorca

Med sin tætte beliggenhed ved bymidten og omgivet af natur er Pins Padel Club i Palma de Mallorca populær blandt padelspillere på alle niveauer, især blandt skandinaver. Med i alt 16 baner, hvoraf flere er overdækkede, kan du nyde spillet både i bagende sol og øsende regn. Book en bane i en time, eller få en træner til at hjælpe dig med at forbedre dit spil.

Calle Lluis Ferbal 7
07014
Vis på kort

Med flot udsigt i Lissabon

Et af de mest ikoniske landmærker i Lissabon er den røde hængebro Ponte 25 de Abril over floden Targus, og broen minder meget om Golden Gate Bridge i San Francisco. Lige under broen ligger Clube de Padel. Her kan du få dig et spil padel på en af seks glasoverdækkede baner og samtidig nyde de utrolige omgivelser og udsigten ud over floden. Bliver du virkelig vild med padel, kan du tilmelde dig træningskurser i to til fire dage. Når du er færdig med dagen, kan du tage op til det nærliggende LX Factory, det trendy shopping- og restaurantområde i et nedlagt industriområde.

Doca de Santo Amaro
1350-353
Vis på kort
clube de padel
Foto: Unsplash

Sorte baner midt i Stockholm

Med to klubber, en i Stockholm og en i Kuala Lumpur, er Ascaro Padel ved at bygge et sofistikeret imperium. Klubben, der ligger på taget af varehuset NK i Stockholm, forfører med sine sorte baner og udsigt over bymidten. Ud over padelklubben er der også løbebaner og en helsebar, hvor man kan mødes.

Regeringsgatan 47
Stockholm
Vis på kort

Første padelklub i Montenegro

Montenegros første padelklub ligger i Tivat, og selvom den ikke er stor (der er kun én bane), er padel en perfekt sport at dyrke i løbet af ferien. Klubben ligger et kvarters gang fra Tivats lystbådehavn og kan kombineres med en kop kaffe på strandpromenaden efter kampen.

Donja Lastva
Tivat
Vis på kort

Tekst af Anna-Lena Ahlberg