Vandring på Kanarieøerne

Vandreture på de Kanariske Øer

Her er vores guide til de bedste vandreruter.

Foto: Unsplash.
maj 2022
De Kanariske Øer er måske mere kendt for deres tempererede klima og betagende landskaber, men det er også et paradis for vandrere, fordi her finder man ruter af forskellig sværhedsgrad og storslåede udsigter, hvor end man er. Det lyder måske som en kliché, men den kontrastfulde øgruppe har virkelig noget for alle og enhver.
Valle de Agaete
Foto: Unsplash.

Udsigt til et gys

Valle de Agaete

Kortmarkør
Valle de Agaete
Gran Canaria
Vis på kort

Man siger, at ”det skal gøre ondt, før det gør godt”, og det er den rigtige måde at beskrive vandreturen op til toppen af Era de Berbique ad den 10 km lange rute Valle de Agaete. De dramatiske klippeskrænter, dybe kløfter og betagende udsigter både over det bjergfyldte indland og ud mod havet er dog alle anstrengelserne værd. Fra plateauet fører den 4,5 timer lange vandretur dig gradvis ned til den smukke landsby Agaete, hvor du som belønning for alle dine anstrengelser kan indtage et måltid på en af fiskerestauranterne på havnen.

Playa Guigui
Foto: Unsplash.

En skjult perle

Playa Guigui

Kortmarkør
Playa Guigui
Gran Canaria
Vis på kort

Øde, fjerntliggende strande er måske ikke det første, du forbinder med Gran Canaria, men hvis du ønsker en vandretur, der er lidt ud over det sædvanlige, skal du tage til Playa Guigui (også kaldet Playa de Güigüí) på øens vestkyst. Da man kun kan komme til den smukke skjulte perle med båd eller til fods, kan du gå en tre timers rundtur fra byen Tasartico eller tage en mere udfordrende rute, der starter ved La Aldea de San Nicolás. På begge vandreruter er udsigterne fantastiske, og hvad er mere dejligt end at forkæle sig selv med en dukkert i det krystalblå hav?

Roque Nublo
Foto: Unsplash.

Gå efter klippen!

Roque Nublo

Kortmarkør
Roque Nublo
Gran Canaria
Vis på kort

Roque Nublo i Tejeda kommune er en 80 m høj vulkansk klippeformation i 1.813 m højde over havet og betragtes som et af de største naturlige klippefremspring i verden. Det er den tredjehøjeste top på øen, og området omkring klippen blev i 1987 til en nationalpark. Der er flere ruter at vælge imellem. Den kortest er blot 1,5 km lang, men det er værd at følge den 5 km lange rute, som snor sig i parken og fører til dæmningerne Las Niñas, Chira og Soria og de ejendommelige byer Artenara og Acusa. Og prøv at se, om du er enig i, at den lille klippe ved siden af Nublo ligner en frø, noget som mange faktisk mener!

Taganana to Tamadite
Foto: Unsplash.

Grøn gåtur til stranden

Taganana – Tamadite

Kortmarkør
Taganana til Tamadite
Tenerife

Hvis planteliv har din interesse, vil du elske denne halvsvære rute i nærheden af Santa Cruz de Tenerife i en af øens vildeste og grønneste dele. Den 9,3 km rute tager dig ned ad Taganana-bjerget og slutter ved den pittoreske strand Tamadite. På ruten vil du kunne se en masse smukke vilde blomster, vinmarker og fantastiske udsigter ud over klipperne, havet og de omgivende bjerge. Tag gåturen om morgenen for at få de flotteste udsigter.

Punta del Hidalgo til Chinamada
Foto: Unsplash.

Med hoved i skyerne

Punta del Hidalgo – Chinamada

Kortmarkør
Punta del Hidalgo til Chinamada
Tenerife

Som på mange af de bedste vandreture rundt om på De Kanariske Øer er det sådan, at jo længere du kommer op, desto bedre bliver udsigten. Det er virkelig tilfældet ved ruten fra Punta del Hidalgo til Chinamada på Tenerife. Du starter ved kysten i Punta del Hidalgo og går gradvist opad og nyder udsigten i de omgivende bjerge og de bratte klippeskrænter ved kysten, når du vandrer over floden Barranco del Rio. Til sidst når du Chinamada, en lille landsby, hvor der stadig bor et par personer i huler, der er udhugget i klipperne. Hele området omkring Chinamada er en del af den fredede Anaga Naturpark.

El Golfo
Foto: Unsplash.

En lagune ud over det sædvanlige

El Golfo – Charco de los Clicos

Kortmarkør
El Golfo til Charco de los Clicos
Lanzarote

Lanzarote, der er berømt for sit ”overjordiske” udseende, har noget for alle vandrere, selvom de mest populære ruter sædvanligvis går til vulkankratre og/eller huler ved kysten. Hvis du er fascineret af vulkaner og har lyst til en halvsvær vandretur, er den 10,6 km lange strækning fra El Golfo til Charco de los Clicos velegnet. Det er en af øens mest populære – og smukke – ruter, hvor du kan følge aktuelle lavastrømme, mens du beundrer det fantastiske landskab. Det bliver næsten surrealistisk ved endepunktet Charco de los Clicos. Her møder krateret fra en sovende vulkan brat havet og danner en lagune, hvis skarpe farve, der skyldes alger, står i stærk kontrast til de sorte omgivelser.

GR131
Foto: Unsplash.

En lang og snoet vej

GR131

Kortmarkør
GR131
Fuerteventura

GR131 er den længste vandrerute på De Kanariske Øer med sine 160 km og ni etaper. På Fuerteventura starter du ved Isla de Lobos i øens nordlige del; hvorefter du går tværs over øen til Corralejo og så ned sydpå. Langs vejen vil du komme højt op, opdage månelignende landskaber og frodige dale, passere gennem travle turistområder og føle, at du er i en ørken. Hver dag bringer nye vidundere, og skilte langs ruten fortæller dig om terrænet, områdets historie og fauna. Har du lyst, kan du følge GR131 hele vejen over øgruppen.

Tekst af Geoff Mortimore