Udsigt over den svenske by Sundsvall

Sundsvall kommune vælger SAS biobrændstof

Læs mere om den historiske aftale her.

juni 2023
I slutningen af april 2023 stod det klart, at Sundsvall kommune bliver den første kommune i Sverige, der indgår aftale med SAS om udelukkende at booke billetter, der inkluderer biobrændstof, for alle tjenesterejser med fly. Læs mere om aftalen her.

I begyndelsen af april lancerede SAS to helt nye billettyper, som inkluderer biobrændstof. Billetterne er tilgængelige for alle SAS indenrigs-, skandinaviske og europæiske flyvninger.  

Rejsende og organisationer, som køber Go Smart eller Plus Pro-billetter, vil kunne købe billetterne med cirka 50 %* biobrændstof inkluderet for at reducere CO2-emissionen fra SAS flyvninger.

Et SAS-fly A350

Nu har Sundsvall som den første kommune i Sverige indgået en aftale med SAS om at købe billetter med biobrændstof til samtlige flyrejser for kommunens medarbejdere. Aftalen giver Sundsvall og øvrige kommuner i Västernorrland samt regionen mulighed for at reducere deres CO2-emission. 

– For Sundsvall kommune er fly til og fra Sundsvall et vigtigt transportmiddel, som bidrager til en fortsæt udvikling af vores region. I forbindelse med vores klimaomstillingsarbejde skal tjenesterejser med fly bevidst inkludere biobrændstof. Derfor er det glædeligt, at SAS nu tilbyder et produkt, der gør dette muligt for vores medarbejdere. Vi håber og tror, at vi kan være et forbillede for andre kommuner, der vil følge i vores spor, siger Niklas Andersson, infrastrukturstrateg i Sundsvall kommune. 

– Vi er meget glade for, at Sundsvall kommune vælger at gå forrest og vise andre kommuner og virksomheder, at de på en meget enkel måde kan reducere deres emissioner fra flyrejser og samtidig være med til at drive omstillingen til mere bæredygtige flyrejser, siger Ann-Sofie Hörlin, Head of Sustainability hos SAS.

Luftfoto af grønne marker

*Go Smart Bio og Plus Pro Bio inkluderer omkostningen til cirka 50 % biobrændstof, beregnet på en gennemsnitlig rejse. Det svarer til cirka 60 minutter på svenske eller norske indenrigsruter samt inden for Skandinavien, 35 minutter på danske indenrigsruter eller 1,5 times flyvning i Europa.