Sevilla conscious guide hero

Zero waste og lokal mad i Sevilla

En guide til et grønnere besøg.

Foto: Unsplash
januar 2024
Sydeuropas mest cykelvenlige by er blot begyndelsen på et mere bæredygtigt besøg i Sevilla i Spanien. Spis vidunderlige middage med lokale råvarer, oplev vine lagrede i traditionelle lerkrukker, og se en meteorregn i naturen blot en time uden for byen. Her er vores anbefalinger til en grøn rejse i Sevilla.
Casa Orzaez cheese
Foto: Unsplash

Levende oste og anden slow food

Casa Orzáez

Kortmarkør
Calle Betis, 67
Sevilla
Vis på kort

Egentlig arbejder Casa Orzáez med ostefremstilling, men virksomheden arbejder også med fermenterede produkter, salg af naturvine og har også en café med terrasse, en smuk udsigt over floden samt et bageri. Alt er håndlavet, og ostene fremstilles i Sierra Norte af ubehandlet gedemælk fra den lokale race Florida Sevillana. En af Sevillas helt grønne perler.

El Jarrillo Lata
Foto: Unsplash

Zero waste-butik i centrum

El Jarrillo Lata

Kortmarkør
Calle Feria, 162
Sevilla
Vis på kort

Hos El Jarrillo Lata finder du alt, du har brug for for at leve et mere bæredygtigt liv efter zero waste-principperne og for at eliminere plast og restprodukter. Her findes alt fra komposterbare bakker og sutteflasker i rustfri stål til vådservietter designet til at erstatte køkkenrulle eller mineralbaseret solcreme, som er økologisk, vegansk og plastfri.

Sierra Norte de Sevilla
Foto: iStock

Stjernehimmel og natur i Sierra Norte de Sevilla

Sierra Norte de Sevilla

Kortmarkør
Sierra Norte de Sevilla
Sevilla
Vis på kort

Naturområdet Sierra Norte ligger en time nord for Sevilla og er så geologisk interessant, at parken er en del af European Geoparks Network. Det er også et område, hvis korktræer og vandveje gør det fantastisk at vandre i. Det er også her, du kan se Perseiderne efter solnedgang, der er en meteorsværm, som indtræffer hvert år fra midten af juli og kulminerer omkring 12. august. Sendero Molino del Corcho er en nem vandretur for hele familien langs en flod i grønne omgivelser, men der findes også mange andre ruter.

100 procent lokalt

Lalola

Kortmarkør
Calle Marco Sancho, 1
Sevilla
Vis på kort

På Lalola skaber kokken Javier Abascal retter med dybe rødder i nærområdet men også med et moderne tvist. Råvarerne vælges nøje fra det bedste, som Sierra de Huelva (en time nord for Sevilla) har at byde på. Lalola ligger midt i centrum, og blandt retterne er der Iberico Pluma med Pommes Mille Feuille, kaffe og grillede økologiske gule gulerødder eller risgrød med græskar, safran og smør med grillet Iberico Abanico – den iberiske sortfodsgris spiller en rolle i næsten alle retter.

Bodegas Tierra Savia
Foto: Unsplash

Økologisk vin lagret i lerkrukker

Bodegas Tierra Savia

Kortmarkør
Calle San Benito, 20
Cazalla de la Sierra
Vis på kort

På vingården Tierra Savia er der vine, der er lavet på gamle lokale druesorter og – hvad der er vigtigere – lagret i traditionelle lerkrukker. Vinfremstillingen sker ofte med gamle lokale teknikker, såsom at skabe en boblende drik ved at hælde vinen på flaske, umiddelbart efter gæringen er begyndt. Et besøg indbefatter en guidet tur til vingården, et blik på fremstillingen og vinsmagning med mindre anretninger.

Bæredygtig mode med stil

Verde Moscú

Kortmarkør
Calle Ortiz de Zúñiga, 5
Sevilla
Vis på kort

Udvalget hos Verde Moscú består af flot, moderne tøj til både damer og herrer, som både er PETA-godkendt og bruger mere bæredygtige materialer som økologisk bomuld, lyocell og genbrudspolyester. Brands med etisk og bæredygtig profil – som Armedangels, Brava Fabrics og Dedicated – finder du her.

Miljøhensyn på et prisvenligt hotel

Un Patio al Sur

Kortmarkør
Calle Fernán Caballero, 7
Sevilla
Vis på kort

Et tostjernet hotel, som overrasker med en miljøvenlig profil, lyse værelser og en skøn tagterrasse, hvor du kan nyde morgenmaden og se ud over hustagene. Un Patio al Sur ligger samtidig centralt med gåafstand til alt, og bygningen fra 1700-tallet var et kloster indtil 1853.

Sevici bike
Foto: Unsplash

Cykling er det bedste alternativ

Sevici

Kortmarkør
Sevilla
Sevilla
Vis på kort

I løbet af de seneste år har Sevilla udvidet sit netværk af cykelstier og forvandlet sig til en af Sydeuropas mest cykelvenlige byer, næsten fra den ene dag til den anden. Under navnet Sevici tilbyder byen udlejningscykler med cykelstationer overalt, og det er den absolut bedste måde at komme rundt i Sevilla på – bortset fra gågadeområderne i midtbyen.

Hjemlig følelse på en gård

Trasierra

Kortmarkør
Carretera A-432
Cazalla de la Sierra
Vis på kort

For dem, der søger en anderledes ferie, er gården Trasierra en spændende mulighed med dens kombination af hotel og B&B, der giver en hjemlig følelse med blot otte værelser i naturen i Sierra Norte. Kunstneriske sjæle er velkomne, ligesom forfattere (de har et kursus i at skrive erindringer) samt alle, der vil passe på krop og sjæl gennem yoga og qigong. Brug af mobiler og tablets skal kun foregå på værelset – Trasierra er nemlig et sted, hvor man logger ud, tager naturen ind og lever livet.

Tekst af Daniel Björk