Atlanta

Din guide til livlige Atlanta

Kulinariske oplevelser, streetart og indkvartering i forskellige prisklasser.

Foto: Unsplash
januar 2024
Atlanta er en pulserende by fuld af aktiviteter for både store og små. Her kan du bruge dagen på alt fra de bedste restauranter og forlystelsesparker til streetart, multikulturelle smagsoplevelser og hotellernes rooftops. Vi guider dig til noget af det, du ikke må gå glip af, når du besøger den eklektiske by.

SEVÆRDIGHEDER I ATLANTA

Krog Street Tunnel Art Gallery
Foto: Unsplash

Et galleri midt i byen

Krog Street Tunnel Art Gallery

Kortmarkør
1 Krog St NE
Atlanta
Vis på kort

I det kunstneriske og historiske område Cabbagetown finder du, udover hippe brunchsteder og farverige bygninger, det legendariske Krog Street Tunnel Art Gallery – en lang tunnel, der er blevet et af Atlantas mest kendte vartegn. Den lange tunnel er nemlig fuld af graffiti og eklektisk, farverig streetart, som hele tiden opdateres, hvilket gør, at du får lyst til at komme tilbage dertil.

Atlanta
Foto: Unsplash

Botanisk have

Atlanta Botanical Garden

Kortmarkør
1345 Piedmont Ave NE
Atlanta
Vis på kort

Atlantas botaniske have er en eventyrlig oplevelse for hele familien. Haven består af en unik plantesamling – fra japanske haver til smukke rosenhaver og andre tropiske planter. Gå en tur blandt smukke træer, opdag spektakulære kunstinstallationer, eller book en guidet rundvisning, hvor du kan lære alt som planter og natur.

World of Coca Cola
Foto: Unsplash

Oplev Coca-Colas magiske verden

World of Coca-Cola

Kortmarkør
121 Baker St. NW
Atlanta
Vis på kort

World of Coca-Cola er en attraktion for Coca-Cola-fans – eller for dig, der bare vil lære alt om den ikoniske drik, som blev opfundet i Atlanta i 1886. World of Coca-Cola giver dig et indblik i historien bag det verdenskendte varemærke gennem interaktive udstillinger og underholdende aktiviteter. Det er en spændende heldagsaktivitet for alle uanset alder, hvor du kan få mere at vide om gamle reklamekampagner, emballager og smagsvarianter.

ATLANTAS BEDSTE MADOPLEVELSER 

Bacchanalia
Foto: Andrew Thomas Lee

Atlantas stjernerestaurant

Bacchanalia

Kortmarkør
1460 Ellsworth Industrial Blvd NW
Atlanta
Vis på kort

Bacchanalia har længe været en af Atlantas mest prestigefyldte restauranter, hvor foodies samles for at smage den kreative menu med årstidens råvarer – for ikke at tale om betjeningen, som er en af flere grunde til, at mange gæster vender tilbage. Her serveres moderne amerikanske retter med fokus på smag og tekstur – som confiteret and, hjemmelavet pasta og et stort udvalg af vine fra forskellige regioner. Ved siden af Bacchanalia ligger desuden søsterrestauranten, Star Provisions, som også er et besøg værd.

Brunchfavorit

Buttermilk Kitchen

Kortmarkør
4225 Roswell Rd. NE
Atlanta
Vis på kort

Hos Buttermilk Kitchen får du lækre morgenmads- og frokostretter lavet fra bunden. Buttermilk Kitchen ligger i det livlige område Buckhead, og her serveres klassiske brunchretter som vafler, omeletter og søde sager, som kan skylle ned med forfriskende juice eller en god kop kaffe (og hvorfor ikke prøve noget forskelligt fra den omfattende kaffemenu?).

Klassisk ”southern food”

Mary Mac’s Tea Room

Kortmarkør
224 Ponce De Leon Ave NE
Atlanta
Vis på kort

Hvis du vil smage sydens ægte madkultur, bør du besøge Mary Mac’s Tea Room, hvor du finder traditionelle retter som meatloaf, pulled pork, cornbread og meget mere. Mary Mac’s har ligget i byen siden 1945 og er en af Atlantas sidste traditionelle ”meat and three”-restauranter, hvilket betyder, at du bestiller en hovedret og tre slags tilbehør – en klassiker i sydstaternes madkultur.

HER KAN DU OVERNATTE I ATLANTA

Hotel Clermont
Foto: Hotel Clermont

Trendy boutiquehotel

Hotel Clermont

Kortmarkør
789 Ponce De Leon Ave NE
undefined
Vis på kort

Boutiquehotellet Clermont ligger i Atlantas mest centrale og pulserende kvarter. Hotellet er moderne og stilfuldt, men charmen fra 1924 kan stadig ses i detaljerne. Øverst finder du hotellets skyggefulde rooftop, som ofte byder på livemusik og festlige events med den smukke udsigt over Atlanta i baggrunden.

Familie- og budgetvenligt

Microtel Inn & Suites by Wyndham

Kortmarkør
1840 Corporate Blvd NE
Atlanta
Vis på kort

Microtel Inn & Suites by Wyndham Atlanta ligger med tilpas afstand til det travle Buckhead. Her bor du til en overkommelig pris i pæne værelser, som har alle de bekvemmeligheder, du kan ønske dig – parkering, kontinental morgenmad og Wi-Fi. Desuden har hotellet suiter til dig, der vil have lidt ekstra. Microtel Inn & Suites by Wyndham Atlanta passer perfekt til børnefamilier, da I nemt kan komme hen til de børnevenlige attraktioner som World of Coca-Cola, Georgia Aquarium og Atlanta Zoo.

Epicurean
Foto: Epicurean

Et hotel for foodies

​​Epicurean Hotel Atlanta

Kortmarkør
1117 W Peachtree St NW
Atlanta
Vis på kort

Epicurean Hotel Atlanta er et hotel for madentusiaster. Hele hotellet har nemlig mad som et gennemgående tema, hvilket er en drøm for dig, der er ude efter exceptionelle mad- og vinoplevelser. Indretningen er moderne med kulinarisk inspirerende designelementer. Nyd mindeværdige smagsoplevelser i restauranten, eller prøv et af de madlavningskurser, som hotellet også tilbyder.

Tekst af Peggy Hansson