/\

ANNONCE

Sarah Sjöström. Foto: Aleksandra Olejnik
Sarah Sjöström. Foto: Aleksandra Olejnik

Mennesker

Den svenske svømmestjerne Sarah Sjöström går efter guldet

Den svenske svømmestjerne Sarah Sjöström har slået flere verdensrekorder og vundet flere mesterskaber end nogle af sine forgængere. Hun mangler dog en medalje i sin samling – og det håber hun at lave om på næste august i Rio de Janeiro.

Sarah Sjöström

Født: 17. August 1993 i Stockholm, Sverige
Højde: 183 cm
Konkurrencediscipliner: Butterfly, rygcrawl, freestyle

Read more

Mens de olympiske lege i 2016 stadig virker som langt væk for mange af os, er forberedelserne i fuld gang for svømmeverdensmesteren Sarah Sjöström.

"Mit mål er at holde mig sund og uden skader", siger Sjöström. "Hvis jeg er i god form, når jeg kommer til Rio, vil jeg kunne nyde det, og når jeg har det godt, plejer tingene at gå godt".

"En olympisk medalje ville være en stor ting, så det siger sig selv, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det sker".

Hvis man vil være god til sport, er det bedst at starte i en ung alder. Da Sjöström begyndte at svømme som niårig, var hun allerede lidt gammel.

"Det hele gik ret hurtigt, og jeg begyndte at svømme konkurrencesvømning, før jeg havde set mig om", mindes hun. "Jeg opdagede, at jeg elskede at konkurrere – både med de andre og mod mig selv – så jeg tænkte: Det her er sjovt, det vil jeg gerne blive ved med". 

Sjöström fik sit store gennembrud i en alder af 14, da det svenske svømmeforbundinviterede hende til at være med på landsholdet ved europamesterskaberne i Eindhoven i Holland.

Hendes far, Göran Sjöström, fortæller: "Vi tænkte, at det ville være en god oplevelse for Sarah at være med sammen med de "rigtige" svømmere og se, hvordan det var, men hun endte med at vinde en guldmedalje".

‘En olympisk medalje ville være en stor ting, så det siger sig selv, at jeg vil gøre at, hvad jeg kan, for at det sker’

Sjöström fortsætter: "Jeg gik i 8. klasse, og europamesterskaberne faldt sammen med min påskeferie. Jeg havde ikke de store forventninger. Jeg vidste ikke en gang, hvor jeg lå på verdensranglisten. Jeg tænkte bare, at det ville være spændende at tage til et andet land".

Sjöström klarede sig godt i sine første konkurrencer, før hun slog den svenske rekord i kvindernes finale på 100-meter butterfly. I finalen fik hun betydeligt større modstand i form af den lokale heltinde og guldmedaljefavorit Inge Dekker.

"Jeg kan ikke en gang beskrive, hvordan det føltes, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet, siger Sjöström. "Hvis man ser optagelserne fra slutningen af finalen, kan man se, at hele stadion er stille, og det eneste, man kan høre, er mig, der skriger".

Hendes mangeårige træner Carl Jenner siger: "Ikke mange atleter kan levere deres bedste, når det virkelig tæller, men Sarah gør det bare. Når hun er i vandet, er hun fuldt fokuseret på distancen, og det er uden betydning, hvem der står ved siden af hende".

Året efter triumfen i Eindhoven, fortsatte Sjöström med at vinde en guldmedalje i 100-meter butterfly ved verdensmesterskabet i Rom. Hun satte også de første af mange verdensrekorder, inklusive en i semifinalen, der slog den, Inge de Bruijn satte ni år tidligere. Den efterfølgende dag, i finalen, vandt hun guld – og forbedrede sin egen rekordtid. Sjöström var stadig kun 15 år gammel.

"Jeg havde ikke planlagt at vinde en guldmedalje eller sætte nogen rekorder", siger hun "Det skete bare. I dag er det anderledes – jeg vil slå rekorder og vinde hele tiden".

‘Jeg elsker min hverdag, jeg elsker at konkurrere, og jeg har ikke lyst til at ændre noget’. Photo: Aleksandra Olejnik

I løbet af sin karriere har Sjöström slået i alt syv verdensrekorder og er i øjeblikket indehaver af fire af dem (50-meter butterfly langbane, 100-meter butterfly langbane, 100-meter butterfly kortbane og 200-meter freestyle kortbane).

"Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil kunne beskrive følelsen af at slå en verdensrekord eller vinde en guldmedalje", siger hun. "Jeg har været i den 7. himmel hver gang".

"Sjöström er mere følelsesladet, end folk forestiller sig", siger Carl Jenner. "Når tingene går godt, går det godt, men når det går skridt, bliver hun vred. En af hendes største styrker er, at hun ikke overanalyserer. Hun fokuserer altid på nuet og dvæler ikke ved det, der kunne have været".

Sjöström indrømmer, at det at slå sin egen verdensrekord i 100-meter butterfly tidligere i år ved verdensmesterskaberne i Kazan i Rusland var et særligt højdepunkt i hendes karriere.

"Jeg har ventet i seks år på at slå den rekord", fortæller hun med et stort grin.

Men det har ikke altid været lige let for Sjöström. Op til Olympiaen i London i 2012 London Olympics havde hun det ikke godt og kunne ikke forberede sig optimalt. Ved de olympiske lege konkurrerede hun i fire individuelle konkurrencer, nåede til tre semifinaler og sluttede på en skuffende fjerdeplads i finalen i 100-meter butterfly.

Sjöström siger, at hun aldrig overvejede at give op, men at hun vidste, at tiden var inde til at foretage en række ændringer. Hun tog et par måneder fri for at tage færdiggøre sin eksamen, før hun blev en del af Sveriges National High Performance Center i Stockholm og introducerede en ny træner, Andrej Vorontsov, som nu træner hende ved siden af Carl Jenner.

‘Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil kunne beskrive følelsen af at slå en verdensrekord eller vinde en guldmedalje’

"Centeret har betydet så meget for mig", fortæller Sjöström. "Jeg er en del af et team nu, og de er imponerende konkurrencemindede, hvilket har gjort min træning meget hårdere og mere effektiv. Jeg har også fået en ny gruppe venner, som jeg virkelig nyder at tilbringe tid sammen med".

Sjöström genvandt hurtigt formen og vandt en ny guldmedalje ved kvindernes 100-meter butterfly ved verdensmesterskaberne i Barcelona i 2013. Det følgende år vandt hun fire guldmedaljer og en sølvmedalje ved kortbaneverdensmesterskaberne i Doha, før hun satte to verdensrekorder i Kazan tidligere i år.

"Sjöström har altid været nysgerrig og udadvendt og har aldrig været bange for at gå efter det, hun ønskede", siger hendes far. "Hvis tingene ikke gik, som hun ønskede det, gav hun aldrig op, før hun havde nået det, hun ville. Jeg tror, det er de kvaliteter, der gør hende til den fødte vinder.

På trods af hendes store ønske om succes, er Sjöström ikke en atlet, der kun tænker på at træne. Ud over hendes svømmevenner fortæller hun, at hendes forældre, hendes tre søskende og hende kæreste Johan er dem, hun holder mest af.

"Svømning er det, jeg lever af, og selvom jeg elsker at vinde, er det lige som ethvert andet job", siger hun. "Det vigtigste for mig er, at min familie, min kæreste og mine venner har det godt".

Selvom Sjöström rejser meget, siger hun, at det ikke påvirker hendes personlige relationer negativt.

"Jeg er aldrig væk mere end et par uger ad gangen, og så er det let at holde kontakten i dag takket være teknologien", siger hun.

"Folk spørger mig, hvad jeg må give afkald på på grund af min svømning, men jeg tror ikke, jeg er gået glip af noget. Jeg elsker min hverdag, jeg elsker at konkurrere, og jeg har ikke lyst til at ændre noget. Jeg har mulighed for at bruge masser af tid på solrige, varme steder, og jeg rejser verden rundt – jeg føler mig virkelig utroligt heldig!" 

 

Tekst: Isabelle Kliger

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk