/\

ANNONCE

Book flybillet

Foto: Mike Kollöffel

Mennesker

Riget, magten og æren – Borgen er tilbage

Nedtællingen er begyndt til den længe ventede fjerde sæson af ’Borgen’. Scandinavian Traveler fik et eksklusivt interview med hovedpersonerne, Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen, om seriens betydning for deres karriere.

Knap 10 år efter at det hidtil sidste afsnit af dramaserien ’Borgen’ blev sendt, vender Sidse Babbett Knudsen vender tilbage til rollen som Birgitte Nyborg, og kampen om magten er hårdere end nogensinde.

Seerne har haft et stort ønske om en ny sæson af dramaserien – som er aktuel verden over på streamingtjenesterne og som bestseller dvd-boks.

Og nedtællingen til gensynet er begyndt! Den længe ventede fjerde sæson bærer undertitlen ”Riget, magten og æren”. Serien får premiere på DR1 og DRTV, og kan derefter den ses på Netflix.

Men det er ikke en direkte fortsættelse af Borgen. Når vi møder Birgitte Nyborg igen, er hun nyudnævnt udenrigsminister.

- Adam Price, der er hovedforfatter bag serien, kom med et manuskript, der startede uden for Borgens univers. Den nye sæson af 'Borgen' består af otte afsnit – og seerne kan forvente nye toner på dramafronten. Serien skydes i gang, da et boreselskab finder olie i Grønland, hvilket bliver begyndelsen på det, der i løbet af de otte afsnit udvikler sig til en international kamp om Arktis. Det er i en helt ny skala, men man har taget DNA fra de gamle sæsoner og tilføjet nyt, fortæller Sidse Babett Knudsen.

Sidse Babett Knudsen var overbevist om, at Borgen var slut efter sæson tre.

- Da jeg skulle møde Adam igen, tænkte jeg "Nej, historien er fortalt". Men historien genopstår og får et nyt og mere internationalt lag. Jeg var klar til at vende tilbage til Borgen-universet, selvom jeg var en smule nervøs.

Birgitte Hjort Sørensen som Katrine Fønsmark.

Birgitte Hjort Sørensen, der spiller journalisten Katrine Fønsmark, er enig:

– Der havde aldrig været snak om en fortsættelse. I Danmark har vi ikke tradition for, at tv-serier får sæson efter sæson. Da Adam nævnte en mulig efterfølger, og ville veje stemningen blandt os, som var med i serien, sagde jeg øjeblikkeligt ja. Borgen betyder utrolig meget for mig. Det var mit første job, og det mest faste job jeg har haft. Og serien har givet mig muligheder for at arbejde i udlandet, noget jeg drømte om, men som jeg troede var umuligt, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Magtspil i ny sæson af Borgen

Borgen refererer til Christiansborg, hjemsted for Folketinget. Serien handler kort om det ofte indviklede magtspil i dansk politik, men også om hovedpersonernes privatliv, intriger og masser af spin.

Hovedpersonen er Birgitte Nyborg, Danmarks første kvindelige statsminister, som spilles af Sidse Babett Knudsen. Hendes spindoktor er Kasper Juul, spillet af Pilou Asbæk. Birgitte Hjort Sørensen, der fik sit store gennembrud med rollen som journalisten Katrine Fønsmark, er siden sidst blevet nyhedschef på sin gamle arbejdsplads, TV1.

I fjerde sæson er Birgitte Nyborg er nyligt udnævnt udenrigsminister, efter en længere periode i opposition.  Katrines nye rolle som nyhedschef udfordrer hende både professionelt og privat i forhold til venskabet med Birgitte Nyborg.

- En forskel fra tidligere sæsoner er, at denne fokuserer mindre på karakterernes privatliv. Birgittes eksmand er flyttet sammen med en ny familie og børnene er flyttet hjemmefra. Hun tænker over, hvor hun er i livet. I fjerde sæson af Borgen er Birgitte Nyborg på kollisionskurs privat og professionelt. Hun kæmper for at holde fast i magten og sig selv, fortæller Sidse Babett Knudsen.

Borgen som springbræt

Skandinaviske skuespillere er eftertragtede i udlandet, ikke mindst hvis de har været med i succesrige film og tv-serier. Pilou Asbæk har fået succes på den helt store internationale scene. Birgitte Hjort Sørensen havde en mindre rolle i Game of Thrones, og hun har også medvirket i Kriminalkommissær Barnaby, Pitch Perfect 2 og Vinyl.

- Min karriere i udlandet har været meget alsidig, og det er spændende at prøve nye ting. De økonomiske muligheder er for eksempel helt anderledes, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

Sidse Babett Knudsen har medvirket i bl.a. The Duke of Burgundy, A Hologram for the King, Westworld, Roadkill og Ted Lasso. Hun har netop medvirket i den franske komedie Juste ciel! om cyklende nonner.

Kommer der flere sæsoner af Borgen?

– Jeg tror det ikke. Det er nok den sidste, fortæller hun.

Borgen får premiere på DR1 og DRTV den 13. februar og på Netflix i starten af april (datoen er endnu ikke offentliggjort).

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk