/\

ANNONCE

Bob Dylan i New York, 1974. Foto: Getty Images
Bob Dylan i New York, 1974. Foto: Getty Images

Verden rundt med Bob Dylan

Bob Dylan, vinderen af Nobelprisen i litteratur i 2016, har optrådt med sine sange overalt i verden, siden han begyndte på det for over 50 år siden. Derfor er det måske ikke overraskende, at så mange stednavne dukker op i hans omfattende bagkatalog.

New York

Bob Dylans karriere startede på folkemusik-scenen i Greenwich Village i New York. Mange af de tidlige sange fortæller om hans første tid i byen, f.eks. “Talking New York” fra hans debutalbum, hvor Dylan synger om “People goin’ down to the ground/Buildings goin’ up to the sky.” Nogle år senere skrev Dylan “Positively 4th Street” om gaden, hvor han boede i Greenwich Village. Sangen sætter fokus på folkemusik-miljøets negative reaktion på Dylans udvikling mod rocken. 

“My Heart’s in the Highlands”. Foto: Shutterstock

Skotland

Efter en ufrugtbar periode som sangskriver i 1990’erne udgav Dylan i 1997 sit album nr. 30, Time out of Mind. Det blev set som en tilbagevenden til det gamle format og blev hyldet som et af hans bedste album. Den sidste surrealistiske sang, “Highlands”, lægger sig op ad “My Heart’s in the Highlands” af den skotske digter, Robert Burns. Her drømmer fortælleren om “bluebells blazing where the Aberdeen waters flow”, han lytter til Neil Young, bestiller blødkogte æg i en restaurant, diskuterer kvindelige forfattere med en servitrice og tilstår så, at “the party’s over and there’s less and less to say.”

USA

Det kan ikke overraske, at så mange af Dylans sange foregår i USA. Men “Highway 61 Revisited” er måske den mest skelsættende og symbolske. Sangen er fra 1965-albummet af samme navn, en udgivelse, som mange opfatter som et af de største og mest revolutionerende værker i den populære musiks historie. Ligesom mange af de andre sange er titelsangen et blues-rock nummer med et surrealistisk lyrisk billedsprog. Highway 61 løber 2.300 km fra Minnesota i nord, hvor Dylan voksede op, til New Orleans i syden gennem Memphis’ og Mississippis blues-delta. Så det er en rejse gennem hjertet af den amerikanske musik.

Spanien

The Times They Are A-Changin’ albummet fra 1964 var Dylan, når han var bedst som protestsanger og sangskriver. Men i “Boots of Spanish Leather” synger han en smuk kærlighedssang til sin veninde, som rejste rundt i Europa. Hun tilbyder at komme hjem med en gave af “something fine made of silver or of golden/Either from the mountains of Madrid/Or from the coast of Barcelona”. Men det eneste, han ønsker sig, er “Spanish boots of Spanish leather”.

If you see her, say hello/She might be in Tangier/She left here last early spring/Is living there I hear". Foto: Shutterstock

Marokko

Blood on the Tracks fra 1975 er det ultimative skilsmisse-album og sangene, som er gennemarbejdede til perfektion, men er brutalt ærlige og hudløse, har givet dette album et ry som Dylans bedste. I sangen “If You See Her, Say Hello”, tænker Dylan på, at hans eks nu er rejst til Tanger. “Whatever makes her happy, I won’t stand in the way/Though the bitter taste still lingers on from the night I tried to make her stay”.

Italien

I sangen fra 1971 “When I Paint My Masterpiece” synger Dylan om at vandre rundt i Roms gader. “Got to hurry back to my hotel room/where I’ve got me a date with Botticelli’s niece/She promised that she’d be right there with me/when I paint my masterpiece”. I de senere år har Dylan fået et vist navn som maler og skulptør. Der er i øjeblikket en udstilling af hans værker i Halcyon Gallery i London (slutter den 11. december).     

Mozambique

Den glade og medrivende sang “Mozambique”, også fra Desire, vil give dig lyst til at tage til det tropiske paradis med sol på himlen, med par, der danser kind mod kind, og skønne mennesker, der lever livet på stranden. Sådan ser det i hvert fald ud i sangen, selv om den er blevet kritiseret, fordi landet lige var kommet ud af 10 års blodig uafhængighedskrig og nu var på vej ind i en langtrukken borgerkrig.

Mexico

Bob Dylan i filmen Pat Garrett and Billy the Kid. Foto: CPC/insight mediaMexico er en anden destination, som dukker op i Dylans sange med jævne mellemrum, men aldrig så stemningsfuldt som i “Romance in Durango” på albummet Desire fra 1976. Sangen er en hel musikalsk western-film i sig selv med sine mariachi-trompeter og et kor på spansk. Den åbner med linjen “Hot chili peppers in the blistering sun”. Filmen Pat Garrett og Billy the Kid fra 1973 blev filmet i Durango, og Dylan havde en lille rolle,.

London

I sin “TV Talkin’ Song” i Under the Red Sky-albummet fra 1990 fortæller Dylan om nogle optøjer ved Speaker’s Corner i Londons Hyde Park, hvor en eller anden havde prædiket mod farerne ved tv-mediet. Efter at Dylan er kommet væk fra stedet og er tilbage på sit hotelværelse, ser han så igen situationen på tv! Det foregår stadig debatter og diskussioner i fri luft i Hyde Park, især søndag formiddag.

Liverpool og Hamburg

Dylans seneste album med nye sange, Tempest fra 2012, var også en succes hos kritikerne og på hitlisterne. Den sidste sang på albummet, “Roll on John”, er en bevægende hyldest til Dylans gamle ven John Lennon. Sangen indeholder små bidder af Beatles’ sange og genkalder Lennons dage i Liverpool Docks og i “red-light Hamburg streets”.


Tekst: Danny Chapman

Book flybillet

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Looking for something special?

Filtrer din søgning

Close